Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ancona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
u. Br. ere overordenlig rige derpaa. Den nordligste
af disse er Purac^ i Nærheden af Popayan, og den
er tillige den nordligste i hele Systemet, da ingen
Vnlkan er bekjendt
i de Granadiske Andes. ^jøndt vi i det
Foregaaende have seet, at en Mængde Toppe rage op
over Sneelinien, er det dog et Særkjende ved Andes,
at Gletschere næ-sten aldeles ikke sorekomme. Kun i
Pata-gonien og i ^de dybe Kløfter om enkelte as de
højeste Toppe findes de, men af ubety-
delig Udstrækning. Med Hensyn til Vege-
tationen frembyder Andes naturligvis det samme Fænomen
som alle andre Bjergkjæ-der, at man ved at sttge
opad gjennemlø-ber alle Klimaters Vegetationer. As
de Planter, der ere såregne sor A. er Quin-quiua, der
leverer den saakaldte Chinabark, den der har tildraget
sig størst Opmærk-somhed. Den trives bedst mellem 5°
s. Br.
og 5° n. Br. i en Højde mellem 9000 og
og 13000 F. As Dyreriget ere de meest bekjendte Arter
Guauacoen , Vigognen og Lamaen. Den sidste benyttes
som Lastdyr, men har kun en langsom Gang og ringe
Styrke. En Vejstrækning af 2 ^ 3 M.
med en Byrde as nogle og tredsindtyve Pd. er alt hvad
den i en Dag sormaaer at til-
bagelægge. Vigognen giver et værdifuldt
Slags Uld. Af Fuglene er Kondoren den meest
bekjendte. Før Opdagelsen as Kalifor-niens og
Australieus Guldmarker kunde An-desbjergene med Rette
ansees sor at høre til de Dele af Jordkloden , der
vare rigest paa ædle Metaller. Det er sornemlig i
Ny Granadas Bjerge og Floddale ligesom ogsaa i den
østlige Boliviske Kjæde, at
Guldet sorekommer. Humboldt anflaaer
Vadskeriernes aarlige Udbytte til 300000
Unzer til en Værdi as omtrent 10 Mill. Rdl. I hvilken
uhyre Grad dette over-gaaes af de kaliforuiske og
australiske Guld-marker, kan man gjøre sig et Begreb
om, naar man seer, at der fra San Franciscos
Havn i 1852 er afskibet Guld til et Beløb af over
110 Mill. Rdl., og at der i Kolo-uien Victoria i
Australien fra April 1851
til Februar 1853 er fundet Guld til et Be-løb af
omtreut 5200000 Unzer og en Værdi
af over 170 Mill. Rdl. Sølv forekommer
^ Andjengo.
hyppigt mellem 32° s. Br. og Æqvator,
men i Almindelighed i en saadan Højde, at det bliver
meget vanskeligt at bearbejde Minerne. De rigeste
Miner findes ved
Potosi (19° 36’ s.^ Br.) og Pasco (11° s.
Br.) I Begyndelsen as dette Aarhundrede an-slog
Humboldt^ den aarlige Sølv^Produktiou i
Audes til henved 700000 Pd. til en Værdi af henved
20 Mill. Rdl. Kviksølv sindes
paa slere Steder, mellem 14° f. Br. og Æqvator;
men produceres langtfra i faa stor Mængde som
tidligere. Platina fore-kommer i den vestlige
Granadiske Kjæde, og Kobber fornemlig i de Chileniske
Audes.
Ogsaa Bly, Tin og Jern skulle forekomme;
men disfe Metaller ere her ikke Gjenstand for
Bjergværksdrift. I det øde Land mel-lem 20°
og 25° f. Br. sindes udstrakte Lag af naturligt
Salpeter. Det er en Sære-geuhed ved S. Amerika,
at skjøudt Slette-landet indtager over de tre
Fjerdedele af hele Arealet findes dog omtrent
Halvdelen af hele Befolkningen paa Andesbjergenes
Terrasser og i deres Dale. Besolkningen bestaaer as
Descendenter af Spanierne og de gamle Pernanere ,
baade rene og blan-dede. I Magdalena- og Caucadaleue
have de Hvide Overvægteu, paa Ecuadors Høj-sletter,
paa Bombonsletten og i Titicacada-len derimod
Peruauerue. Disse høre til den almindelige amerikanske
kobberfarvede Race, og tale forskjellige Sprog, men
forstaae dog næsten alle Quichua- Sproget, eller
som man ogsaa kalder det, Inkaernes Sprog. De ere
tarvelige og ret vindskibelige Ager-
dyrkere og Bjergmænd; dog lide ogsaa de
under den almindelige indianske Sløvhed. Ogsaa en
Mængde Negere findes , især mod N.
Andes, Tsh. i de Forenede Stater i N.
Amerika, New York, Cty. Delaware, 20 M.
S.V. f. Albany. 2400 I.
And^ar el. Anjar, befæstet St. i Prs.
Bombay, Engelsk Ostindien, i Nærheden af
Cutsch-Bugten, 23° 10’ n. Br., 87° 50’ ø. L. 10000 I.
And^engo el. Anjengo, Søhavn i det sydlige Hindostan,
Pr. Travancore^, 4 M. N. V. for Kap Comorin , paa
Malabarky-sten. Her tilvirkes sortrinligt Kokostoug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
