Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Antillerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Araber.
komme til Udførelfe mellem Middelhavet og Suez Bugten,
vilde sikkert paany lede den
overordenlig rige Handel mellem Europa
og hele S. og Ø.^ Asien og Australien ad
denne Vej.
Arabkir, St. i det Asiatiske Tyrki, Pfch.
Sivas, ligger paa Karavanvejen fra Aleppo til
Trapezunt og skal have henved 30000 I. I Omegnen
Iern-, Bly- og Kobberminer.
Aracan, se Arakan.
Aracaty, St. i Brasilien, Pr. Clara,
4° 30’ s. Br., 20° 10’ v. L., ved Fl. Iagna-ribes
h. Br., 11/2 M. fra dens Udløb i Atlan-
terhavet. 25000 I. St. har en levende Handel, da endog
større Skibe kunne med Floden gaae op til den. Der
udføres Bomuld, Huder, Faare- og Gedefkind, tør-
ret Fisk og Brasilietræ.
Arad, Alt Ar a d, St. i Øvre Ungarn, Gsp. Arad, ved
Maros , 13 M. Ø. S. Ø. f.Szegedin, 18000 I. St. deles
af Floden
i to Dele, af hvilke den paa venstre Side er stærkt
besæstet; den er Sædet sor en græsk Biskop, et
katholsk Gymnasinm og
en hebræisk-tydsk Realskole. Tobakssabriker,
betydelig Handel med ^ Kvæg og Meel.
Arafat, en Klippe 3 M. S.Ø. s. Mekka i
Arabien. Klippen er knn 200 F. høj og har paa Toppen
et Kapel, hvis Opførelse
Muhamedanerne tilskrive Adam. Berømt Valfartssted.
Aragon, Fl. i Spanien, v. Bfl. til Ebro, udspringer
paa Pyrenæerne S. for
Pic-du^Midi.
Aragona , St. paa Sicilien , Val-de-Girgenti, 11/2
M. N. f. Girgenti^ 6500 I.
Gl. Slot med et berømt Billedgalleri. J Omegnen
Dyndvulkanen Maccaluba. Aragonien, en af Spaniens
Provindfer,
var tidligere et selvstændigt Kongerige, og
benævnes endnu som saadant. Detgrænd-ser mod N. til
Frankrig, mod Ø. til Cata-lonien og Valencia, mod
S. til Valencia
og Ny^Castilien , mod V. til Ny-Castilien,
Gl.^Castilien og Navarra. Dets Størrelse er 694 [_]
M. med 847000 I. (1849), og
det omfatter de nuværende Provindfer Za-
ragosfa (248 [_] M., 350000 I.), Huesca (238 [_] M.,
247000 ^.) og Teruel (208
120 Aragonien.
[_]M.,250000I.) Bjerge. Provind^
er meget bjergfuld med Undtagelse af delr Deel af
Ebros Floddal der ligger S. og S. Ø. for Zaragosfa,
og fom udgjør en stor Slette. Pyrenæerne danne
Provind-fens N. Grændfe; deres Sidegrene skyde
sig langt ind i Landet mod S. og danne^
en Mængde Dale. J Nærheden af den store Bjergknnde ved
Monte Perdido (Mont Perdu), der er 10480 F. højt,
ligger den berømte Rolandsport. De aragoniske
Py-renæer indeholde det højeste Bjerg i hele Kjæden,
Maledetta, 10710 F., fornden flere andre Pnnkter,
der en stor Deel as Aaret have deres Toppe bedækkede
med Snee.^ Et isoleret Bjergsystem er Sierra de
Alcu-bierre mellem Jsuela og Ebro; det strækker sig
som en Kjæde as høje Bakker fra Za-
ragossa til Segres Udløb i Ebro. S. sor
Ebro ere Tarazonas og Calatayuds Distrik-ter opsyldte
og gjennemskaarne af Sierra de Moncayo og Sierra de
Deza; hin be-^ staaer af nøgne Klipper, der endog
naae en
Højde af 9000 F., og danner Vandskjelle^
mellem Ebro og Duero. Provindsens S.V. Deel optages af
Sierra Molina og Sierra de Albaracin, den S. Ø. Deel
af Sierra de Gudor og Pe^aglosa. - Floder. Den
vigtigste Flod er Ebro , der flyder næsten
midt igjennem Pr. fra V.N.V. til Ø.S.Ø.
Da Sejladsen paa den er saa godt som umulig, har
man langs dens højre Bred gravet den saakaldte
Kejserkanal, der begyn-der 1 M. S. for Tudela i
Navarra oa^ gaaer til Sastago c. 9 M. nedenfor
Zara-gosfa, og skulde have været fortsat til Ebros
Udløb. Ebro optager en Mængde Bifloder fra N. og
S. Guadalaviar udspringer paa Sierra de Gudor, løber
igjennem Pr. Va^
lencia ud i Middelhavet. - Klima og
Produkter. J Pyrenæernes højere lig-gende Dale er
Klimaet om Vinteren meget koldt; i de lavere liggende
er det tempereret og Landet frugtbart og rigt paa gode
Græs-gange; paa Sletterne er det derimod meget varmt,
og det er nødvendigt at førge for deres Vanding. Disse
Sletter ligne om Sommeren en tør og øde Steppe ,
hvor Jorden er revnet i dybe Furer. Her dyr^ kes
næsten kun Majs, Vin og Oliven; men^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
