Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arleux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6000 F., medens dets højeste Punkter, der findes t den
vestlige Deel ikke syne^ at overstige 10000 F. B o lo
r -Tag, de Ind-fødtes T ar t af ch, er os faagodtsom
ganske
ubekjendt; vi vide kun, at den hæver sig til en meget
betydelig Højde. Himalaja.
Som ovensor antydet danner denne Kjæde Højlandets
S. Rand i en Længde af c. 300 M., med en Bredde,
der vexler mellem
50 og 80 M. Fra Ganges Sletten hæver
den sig paa eengang til en^ Højde af 4 ^
5000 F. Herefter følger et Belte af 25 til
50 M. Bredde, der efterhaanden stiger op til en
Højde af c. 10000 F. , og fra hvilket en^ Mængde høje
fneedækkede Toppe hæve sig. Bagved dette Belte ligger
Kjæ-dens højeste Deel, der har en overordenlig Mængde
kolossale Bjergtoppe; man antager
endogsaa 200 over 18000 F. Højde. I
denne Deel ligger Dhawalagiri, under
28° 30’ n. Br. og 101° 10’ ø. L., der an-slaaes til e^
Højde as 25200 F. , og det
neppe synderligt lavere Schamalari , under
28° n. Br. og 107° 10’ ø. L. Tawahir under 30° 22’
n. Br. og 97° 37’ ø. L.
anslaaes til 24200 F. Landet Ø. for Hi-malaia til
Iynnans Højland er fuldkom-men ubekjendt, ligefom
man om dette sidste ikke veed synderligt mere ,
end at det er
meget højtliggende, og har flere Spidser
over Sneelinien. Det synes at kunne be-
tragtes som den sydlige Ende afJ^n^ling,
der i en Længde af næsten 300 M. strækker sig imellem
Iang-tfe-Kiangs og Hoanghos store Krumninger. Denne
Kjædes chinesiske Navn Sive-ling , Sneebjergene,
viser, at den maa have flere Toppe over Sneelinien. Om
de toKjæder In-Schan og Khing-Khan, der slutte
Højlandets Begrændsning, have vi væsenlig kun de
chinesiske Geogra-fers Beretninger, da navnlig den
første neppe nogensinde er betraadt af nogen Eu^
ropæer. De fynes at staae betydeligt til-bage i
Højde for de foran nævnte , og ikke at hæve sig
fynderligt over det V. for dem liggende Højland. Af
de Bjergfystemer, som hæve sig indensor Højlaudets
Grænd-ser, ville vi her bemærke: Thian-Schan, der
fra den nordlige Ende af Bolor^Tag strækker sig mod
Ø. næsten under en ret
Vinkel, mellem 89° og 1^4° ø. L. Den
vestlige Deel af denne Kjæde, der fører Navnet Mus
-Tag, uaaer ikke nogen me-
get betydelig Højde og kun en Bredde af
c. 10 M., men derimod voxer Højden mod Ø.,
og uuder 97° ø. L. naae Bjergpassene endog over
Sneelinien. Noget længer mod Ø. ligger den høje Vulkan
Pe-Schan. Cen-
tret af det hele Bjergfystem indtages af en udstrakt
Klippemasse, Bogdo-Oola, der
uaaer højt over Sneelinien, Ø. sor hvilken findes
endnu en Kæmpevulkan , som Chi-ueserne^ lillægge
Navnet Ho-Theu, Ild-staden. Jo længere vi rykke
frem mod Ø., desto ringere bliver vort Kjendskab til
Bjerg-kjædens Beskaffenhed , og man veed ikke stort
mere om den, end at den har mange meget høje Toppe,
og at den under c. 114°
ø. L. pludselig fynker ned mod Højlandet.
V. for Bolor-Tag løber denne Kjæde under
Navnet A k- T a g. Den Bjergkjæde, som
findes angiven paa ældre Kaart mellem Altai og
Thian-Schan, har nyere Forsknin^ ger vist at være en
Fiktion. Landet S.V. sor Altaikjæden er vel opfyldt
med en Mængde ^lave Bjergkjæder; men disse staae
ligesaalidt i nogen indbyrdes Forbindelse,
som de danne en saadan mellem de to oven-for nævnte
udstrakte Systemer. En stor Deel af dette Land er
et med stride, grove Græsarter bevoxet Steppeland ,
hvis til
Agerdyrkning skikkede Dale først ved Chi-
nefernes Erobring i Midten af forrige Aar^ hundrede
bleve vundne for Kulturen. Mær-keligt for dette Land
er den Mængde store
Søer, det indeholder, af hvilke de vigtigste
ere Balkafch, Jssiknl eller Temurti, Alakul, Dsaifang
etc. Her findes ogfaa slere Vul-kaner, blaudt andre
en paa en Ø i Søen Alakul. Dette er for saavidt
mærkeligt, som
vi i Almindelighed finde disse i Nærheden
as Havet , og de her ere i en Asstand af mellem 2 og
300 M. fra den nærmeste Havkyst. Næsten parallel med
Thian-Schan
strækker sig fra Bolor-Tags S. Ende en
anden Bjergkjæde mod Ø^, som Chineserne
kalde Kyn-Lyn eller Kulkun. Under c. 110° ø. L. deler
denne Kjæde sig i 2 Grene,
af hvilke den ene, N an- S ch an, tager en nordlig
Retning, og synes ved en Mellem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
