Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
As.eu.
142
rimeligvis as c. 10000 Fods Middelhøjde.
Det højeste bekjendte Puukt Takht ^oliman ^Salomons
Throne) er c. 12000 F. Syd^ randen, der strækker
sig fra Indusslett^n til Ormusstrædet, dannes af 2
parallele Kjæder,
af hvilke den fydligste hæver sig stejlt fra Kysten
til en Højde af c. 2000 F.; ved en temmelig jevn ,
men lidet frugtbar Slette
skilles den fra den nordlige Kjæde Wn^ schnti,
der synes at have en Middelhøjde af c. 5000 F.,
men kun ringe Bredde. I dennes vestlige Deel , uuder
c. 78° ø. L. udfendes en Tverkjæde Sur h ad mod N.,
der rimeligvis har en langt betydeligere Højde end
Hovedkjæden. Fra Surhad ud-gaaer atter tversover
Højlandet en lav, snever Klippekjæde, der deler Irans
Pla^ teau i de to Dele Afghanistan og Persien. En
stor Deel af Afghanistan optages as en Ørken , der
fra Wufchuti Bjergene strækker
fig mod N. til 32° 10’ u. Br. i en Længde
af c. 90 M. og med samme Bredde. Den sydlige Deel,
Beludfchistans Ørken, er be-dækket med fint Flyvefand,
og aldeles ube-boet; den nordlige Seistans eller
Sistans Ørken, har flere Smaaoaser og endog frugt-bare
Strækninger langs Bredderne af Fl. Hilmend eller
Hirmend, hvis Vande udgyde sig i den store Steppefø
Zareh. Afghani-stans N. Rand dannes af Bjerglandet
Eimak og Hezareh, Oldtidens Paropa-misus , der har
en Bredde af henved 100
M. fra N. til S. og næsten den doppelte
Længde fra Ø. til V. Det Indre af Per-sien eller
Vest-Joan optages af den store Salt-Ørken, der med en
Bredde fra 25 til 60 M. næsten gjennemskærer Landet
i hele dets Længde. Denne Ørken er ganske ube-boet,
men paa begge Sider as den findes
frugtbare og tildeels vel dyrkede Stræknin-
ger. Persiens Nordrand dannes as sorfkjel^ lige i
Regelen smalle Kjæder, hvis Hoved-
retning er Ø. til V. J den østlige Deel
ere de lave, men tiltage i Højde mod V.,
mellem 73° og 74° ø. L. Under Navn
as Elburs Bjergene løbe de herfra med en Bredde af
c. 15 M. parallel med det Kaspiske Havs S. Kyst, og
esterlade kuu et Kystlaud as neppe 5 M. Bredde. Denne
Kjæde har en Middelhøjde as c. 7000 F.
og salder meget stejlt af mod det Kaspiske Hav.
Dens Dale ere temmelig snevre, men me-
get frngtbare. Den fydvestlige og vestlige
Rand imod den Persiske Bugt og Eufrat-Sletten dannes
af flere parallele Bjergkjæ-der, fra 3 til 7 i Tallet,
der adskilles ved
lange Længdedale. Langs den Persiske Bugt
skilles de fra Havet ved et suevert meget
hedt Kystland. Dalene ere her benyttede til
Agerdyrkning, hvorimod de N. for 30° n. Br. beboes
as nomadiserende Kurder. Denue nordlige Deel fører
nu Navnet Kurdistans Bjerge, tidligere Zagros
Bjer-gene. Middelhøjden af disfe Bjerge^ er endnu
ubekjendt. 2)ArmeniensBjerg-land udstrækker sig N. og
N. V. for
Floden Kisil-Ozein til S. Ø. Hjørnet af
det Sorte Hav. Det er opfyldt med
Bjergkjæder, der tiltage i Højde fra S. mod
N., og skilles ved meget dybe, kun tildeels dyrkede
Dale. Her findes enkelte Sletter, af hvilke
de vigtigste ^ere de , som optages af de store
Saltsøer Urmia og Van. N. Ø. for denne sidste Sø
naaer Arme-niens Bjerge deres højeste Punkt i Ararat,
c. 16500 F. Landet V. for denne Bjerg-
masfe har en Middelhøjde af over 5500 F., og er det
højeste i Armenien. Eufrats to Kildefloder, Kara-Su
og Murat , famt Araxes udspringe her. N. sor Van Søen
og V. for Ararat strække sig 4 særskilte
Kjæder, af hvilke den nordligste falder saa brat
ned mod det Sorte Hav , at det har været umuligt
at anlægge nogen Vej langs dens Fod. Den sydligste
udgaaer fra Ara-rat imod V. og skilles ved Murat
Floden fra Taurus Bjergene^ i Lille-Asien. S. for
denne Kjæde mellem Eufrat og Tigris ligger en
meget lavere Bjergkjæde, der danner Armeniens
Sydrand. Mellem de ovennævnte 4 Kjæder ligge Floddale,
der flere Steder udvide sig til frugtbare Sletter.
3) Lille-Afien udstrækker sig V. for En-frat mellem
36° og 42° n. Br. , og om-
gives af Middelhavet, Arkipelagus og det Sorte
Hav. Dets Østrand dannes af Bjerg-kjæder, der fra
Alexandrette Bugten har en N. Ø. Retning mod Trapezunt
ved det Sorte Hav. V. for disse Kjæder ligger et
Højland af c. 5000 F. Højde, der ved lave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
