Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Asien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Asien. sig til mægtige Sletter, overalt er frugtbar,
hvor ikke , som i dens Delta , Oversvøm-melser ere
tilhinder herfor. Landet paa begge Sider af Floddalen
er et Højland af
indtil 2000 F. Højde, der lider af Vand-
mangel. Landet V. for Arakan Bjergene er i
dets nordlige Deel opfyldt med Bjerge, der mod
S. antage Karakteer af Høje. Denne Deel af Landet
vilde være meget frugtbar, naar den ikke leed af
Oversvøm-melser. N. for Arakan udstrækker sig et af
høje Bjerge opfyldt Land, lige til Brahma-
putras Floddal. Disse bestaae af flere Kjæder,
der væsenlig have en Retning fra N. Ø. til S. V.,
men kun ere lidet kjendte af Europæerne. Forindien
eller Hin-dostan skilles ved Ganges- og Jndusfletten
fra Højasien. Den sørste af disse Sletter, der
gjennemstrømmes af den mægtige Flod Ganges med dens
talrige Bifloder, har en
Længde af c. 230 M. og en Bredde mellem
30 og 80 M. med et Fladeindhold af næ-
sten 10000 [_] M. Dens S. Ø. Deel op-
tages af Flodens Delta, de saakaldte Sun-derbunds,
utallige skovdækkede Øer, der ere udsatte sor
hyppige Oversvømmelser og ubeboelige paa Grund af
deres Usundhed. Landet N. herfor til 25° n. Br. er
udsat for Flodens aarlige frugtbargjøreude
Over-svømmelse. Ovenfor 25°, hvor den aar-lige
Oversvømmelse ophører, aftager og-saa Frugtbarheden,
og N. for 29° er det
kun Flodbredderne, der egne sig til
Dyrk-ning. Indnssletten er kun c. 1000 [_] M.
mindre end Gangesfletten, men staaer over-ordenlig
langt tilbage sor den i Frugtbar-
hed. Dens Længde er c. 130 M. og dens
Middelbredde c. 80 M. Dens nordlige Deel , Pendjab
, de 5 Floders Land , er i det Hele taget frugtbar
langs Floderne, hvorimod de højere Dele bestaae af en
let^ tere Jordbund, som det ofte ikke lønner sig at
dyrke. Det samme gjælder om Landet paa Flodens højre
Bred til Irans Højslette; men paa Flodens venstre
Side, S. sor Pendjab, udstrækker sig eu stor øde
Ørken, der kun er beboet paa enkelte Steder, hvor
Klipperne bryde igjennem Sandet og danne Højdepartier,
der tilstede en tarvelig Vege-tation. Ved Ørkenens
sydlige Deel er den
Asien.
store Saltlagun Runn , der staaer i For-bindelse med
Cutsch Bugten. Under 28° n. Br. og mellem 94° og 95°
ø. L., hvor Ganges- og Indussletterne mødes, begynd^
Forindiens Bjerge. Herfra strække nemlig
A ravulli- Bjergene sig m^d S. V. til
Cambay-Bugteu. Disse Bjerge løbe som
en uafbrudt Kjæde til 24° n. Br., men op-
løses derfra i mindre Klippemasser; de falde
stejlt ned mod Indns-Ørkeneu, og have en Middelhøjde
af neppe 3000 F. med en-kelte Punkter, der naae op
til 5000 F^
Fra Cambay-Bugten løbe Vindhya-Bjer-gene mod
Ø. N. Ø. op mod Ganges Fl.;
denne Kjædes Middelhøjde er endnn ringere end
Aravullis , da deus højeste Punkter neppe naae 3000
F. Landet mellem disse 2 Bjergkæder har med Undtagelse
af de to
Højsletter, Malwa N^ for Vindhya og Me-
war Ø. for Aravulli, en meget uregelmæssig Overslade,
der gradvis sænker sig ned mod Gangessletten. Omtrent
under 100° ø. L. og mellem 22° og 23° n. Br. hæver
Lan-det sig til en Slags Bjergknude, Om e r-kuutik,
af 5000 F. Højde, hvorfra lavere Bjergkjæde og en
Mængde Floder udgaae
i alle Retninger. Landet S. og S. Ø.
herfor indtil Godavery Floden er højtlig-gende , neppe
under 3000 F. , og har en meget ujevn Overflade med
Bjergtoppe, der naae et Par Tusinde Fod over selve
Høj-landet. Dettes S. Ø. Rand dannes af en^
temmelig stejl, men ikke meget høj Bjerg-kjæde,
der løber i en Asstand af c. 15 M.
parallel med den Bengalske Bugts V. Kyst. Parallel
med Vindhya og indesluttende Ner-buddas Floddal løbe
Sautpura Bjergene, der ligesom Vindhya ikke naae
nogen syn-
derlig Højde. Omtrent under 21° n. Br. hæver sig fra
Taptys Floddal en Bjerg-kjæde, der med sydlig Retning
sortsættes
gjennem 10 Breddegrader langs med For-
indiens Vestkyst , i en Asstand fra Havet,
der neppe nogetsteds overskrider 10 M.
Denne Bjergkjæde, der kaldes de Vestlige Gahts, hæver
sig stejlt fra Kysten til en Middelhøjde as 4 ^ 5000
F. Den højeste Deel er ved Sydenden, Nilgerris, c.
9000 F. Landet mellem denne Bjergkjæde og det Indiske
Ocean er den saakaldte Mala-^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
