Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assuan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atlanterhavet.
Sletter. Det andet Fænomen , der ligele-^es udøver
en meget betydelig Indflydelse paa Sejladsen i
Atlanterhavet er Strøm-uingerne. Disse ere deels
saadanne, som opstaae ved de usoranderlige eller
periodiske Vindes Indvirkning paa Havoverfladen,
deels saadanne, der opstaae i selve Havet. De sørste
ville vi her forbigaae, da de sjel-^ent opnaae større
Hastighed end et Par ^Mil i Døgnet, og saaledes ikke
kunne faae synderlig Indflydelse. Derimod ville vi
dvæle noget ved de sidste. Det er først i den senere
Tid og navnlig ved den Nord-amerikanske Regerings
udholdende Bestræ-^elser, at vi have opnaaet en
noget nøjag-tigere Kundskab om disse Havstrømme,
der i tidligere Dage have forvoldt overordenlig
store Tab as Gods og Menneskeliv. Der er to store
Hovedstrømme, som krydse Atlan-terhavet, nemlig
Ækvatorial Strømmen fra Ø. mod V. og G^lf Strømmen
i modsat Retning. Ækvatorial Strømmen antages ^at
begynde i Benin Bngten mellem Øerne St. Thomas og
Annobon og løber mod V.
paa begge Sider af Linien til 4° v. L.,
^hvor den sender en Sidestrøm mod N. V. og selv snart
efter bøjer noget mod S. hen-
imod Brasiliens østligste Kyst S. for Kap
San Roque. Omtrent 75 M. fra Fast-^landet deles
Hovedstrømmen paany, og den
^egenlige Strøm løber V. N. V. og N. V.
langs Guyanas Kyst, hvorfor den ogsaa kaldes Guyana
Strømmen , medens den anden Green, Brasilie Strømmen,
løber
^nod S. V. langs Brasiliens Kyst til La
Platas Munding med en svag Fortsættelse til
Magellhaens Strædet. Strømmens Bredde er forskjellig;
den begynder med en Bredde af 3 Breddegrader, der
voxer mod V. , og allerede under 10° ø. L. naaer
6 Breddegrader, men endnu længer mod V. gaaer op
til 8. Efterat have afsat sin N. V. Green tager
den af til 5 Bredde-grader, og den synes at beholde
denne Bredde indtil den paany deler sig. Strømmens
Hurtighed er forskjellig este^ Aarstiderne, større
om Sommeren end om Vinteren. Fra Annobon til 8°
ø. L. er Hurtigheden ^eppe over 7 M. i Døgnet ; men
herfra til ^° ø. L. voxer den endog, navnlig i Iuni
Atlanterhavet.
og Begyndelsen af Iuli til 20 M. i net. Dog er det
knn i Tiden fra Maj til
August, at Strømmen naaer saa stor Hur-tighed,
i den øvrige Deel af Aaret kau den være meget
svagere. Mellem 2° ø. L. og 5° v. L., hvor Skibene
i Almindelighed pas-fere Strømmen har den en
Middelhastighed af 7 M. i Døgnet, der dog kan voxe
til det
Dobbelte. Fra 5° v. L. til Brasiliens Kyst
synes Hastigheden atter at voxe noget og ikke at være
saa afhængig af Aarstiderne, som længer mod Ø. Det
fortjener at bemærkes, at Strømmens Temperatur
i Regelen er et Par Grader uuder det omgivende
Oceans. Nordveststrømmen, der afsættes mellem 4° og 5°
v. L., og under 2^° n. Br. med en Bredde as 50 M. ,
som voxer til 75 M.,
har sin største Hastighed, 6 M. i Døgnet,
under 10° n. Br. Herfra aftager Hastig-heden og
Strømmen taber sig henimod 25° n. Br. Guyaua Strømmen,
der kan an-sees som Hovedstrømmens Fortsættelse, lø-
ber med en Hurtighed af c. 11 M. i Døg-
net langs Guyanas Kyst op mod Trinidad. Den skæres
under en ret Vinkel as Ama-zonflodens Vandmasse,
hvis Løb gjennem Oceanet kan spores endnn 125 M. fra
Flodmundingen, og som 75 M. fra Muu-dingen er funden
at have en Hastighed af 18 M. i Døgnet og at være
næsten ublan-det fersk Vand. Orinokoflodens Vande
træffe derimod Strømmen under en tem-
melig spids Vinkel og blande sig hurtigt
med den, hvorved dens Hastighed voxer. Den løber
ind i det Karaibiske Hav gjen-nem de Stræder, der
adskille Øerne mellem Trinidad og Martiuique, og
taber sig her. Brasilie^Strømmen løber som ovenfor
om-talt mod S. V., men i en Afstand fra Bra-
siliens Kyst, der intetsteds er under 50 M. Den
krydses ^as La Plata Flodens Vand-
masse, der kan spores 150 M. fra Kysten, men ikke
sormaaer at forandre Havstrøm-mens Retning. S^ sor
dette Punkt over-
stigen Hastigheden ikke 5 M. i Døgnet.
Den mærkeligste og bedst kjendte as de at-lantiske
Havstrømme er Golsstrømmen , der opstaaer ved
Foreningen af to ruudtløbende Strømme i den Mexikanske
Bugt c. 15 M. V. for Havanna. Den løber i Begyndel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
