Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Assuan ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atla^.
169
Atri.
Hovedkjæden antages at ^begynde ved Kap
de Ger ved Atlanterhavet (30° 40’ u. Br.)
hvorfra den gaaer mod Ø. med en ringe
Bøjning mod N. indtil 13° ø. L. og c. 30° n. Br. Denne
Kjæde kaldes af de
Indfødte Dfchebel Telge, og har en Mid-delbredde, der
neppe overstiger 10 M. Den har udentvivl intet Punkt
over Sneelinien; thi dens højeste bekjendte Punkt,
Miltsin, 6
M. S.Ø. for Marokko er 10650 F. og skal
kun eengang hvert 20 Aar være bedækket med ^uee. Fra
Sydsiden af dens østre Ende nd-sendes en Green mod
V. S. V., der ender ^ed Atlanterhavet i Kap Nun med
en Række lave Høje. Fra det samme Punkt udgaaer en
Kjæde næsten lige mod N. og en mod
N. Ø. Hin, der i Almindelighed kaldes Store Atlas,
af de Indfødte Dschebel Tedla eller Adtla, fortfættes
til 341/2°
u. Br., hvor den deles i 2 Grene, der løbe
i ganske modfatte Retninger langs Middel-havet;
den der løber mod V., Lille Atlas,
de Indfødtes Errif, ender i Kap Spar-tel
ved^Gibraltarstrædet; den anden løber mod Ø. gjennem
hele Algerien og ender i Kap Blanco ved Middelhavet
under 271/2° ø. L. Denne Kjæde, der ikke har noget
almindeligt Navn, naaer paa nogle Steder heelt ned til
Kysten, og danner høje For-bjerge; paa andre Steder
fjerne dens højeste Punkter sig indtil 8 M. fra
Havet. Kun Ø. for Staden Algier efterlader den en
større Flade i Metidscha Sletten. Kjæden
er paa flere Steder gjennembrudt af vide Kløfter,
gjeunem hvilke Floderne løbe til Middelhavet. Om
dens Højde har man tidligere havt temmelig overdrevne
Fore-stillinger; de hidtil maalte Punkter naae
ikke op til 7000 F. Vi have ovenfor om-
talt en Kjæde, der fra Østenden af Dsche-
bel Telge løber mod N. Ø.; dette er ogsaa
omtrent alt hvad man veed om den. Mu-ligt er det
denne Kjæde, der optræder i det Indre af Algier,
og fra hvilken de Floder udspringe, der gjennembryde
Kystbjergene
og falde i Middelhavet. Disse Bjerges
Hovedmasfer synes at ligge op imod 35° n. Br. S. sor
dem strække sig andre Kjæ-der ned mod Sahara. De
indeslutte mod ^. et frugtbart oa^ velbesolket
Sletteland
med et mildt tempereret Klima. Landet,
der ligger S. for dem, kaldes af de Ind-
fødte Sahara, men kan dog ikke i egenlig Forstand
regnes til denne Ørken. Det er gjennemskuet as
en Mængde^ brede Bakke-strøg, der ofte indeslutte
lukkede^ Dale, paa
hvis Bund en Sø optager det i Regn-
tiden nedslydende Vand. Iordbunden be-staaer af Sand,
og kun langs Vandløbene findes nogen Vegetation;
men denne be-staaer af rige Luude af Daddelpalmer,
hvor-for ogsaa dette Land kaldes Daddellandet,
Belli-el-Dscherid. Vi kjende kun lidet til Atlas’s
Mineralrigdom. Ædle Metaller
synes kun at forekomme i den S. V. Deel i den
marokkanske Provinds Susa ; derimod findes paa
flere Steder fortrinligt Kobber, Iern, Bly og
Antimon. Steensalt, fortrin-
ligt Salpeter og en udmærket Art Valkejord
forekomme ligeledes i Mængde.
Atlirco, St. i Mexiko, Pr. La Puebla, 6 M. S. V. for
La Puebla. Her fiudes
et mærkeligt Cyprestræ, hvis Stamme er
73 F. i Omfang.
Atowai , den vestligste af de 3 større
Øer i Sandwichs Arkipelaget i det Still^
Hav, c. 25 [_] M. stor. Befolkningen an-gives meget
forskjelligt, men overstiger
neppe 10000.
Atrato, Darien el. Choco, Fl. i S.
Amerika, Rpbl. Ny Granada, dannes af 3
Smaafloder, der udspringe paa en Bjerg-knnde i Andes ,
noget S. for 6° n. Br. Den løber næsten lige mod N.,
og falder gjeunem Choco Bugten, den fydligste Deel
af Darien-Bngten, ud i det Karaibiske Hav.
Dens Sand er meget guldholdigt. Denne
Fl. er mærkelig derved, at der ad den be-staaer
en Vandsorbindelse mellem det Stille Ocean og det
Karaibiske Hav. En af dens Kildefloder Rio Quito har
nemlig sit Ud-spring i Nærheden af Floden San Iuans
Kilder, der løber til det Stille Hav. I den Kløft ,
der løber mellem dem er i 1788
gravet en Kanal , saaat man med Kanoer kan sejle fra
San Iuans til Atrato s Mun^
ding. Atri, St. i Neapel, Pr. Abruzzo-Ulte-
riore 1 , Dst. Teramo , 7000 I. St. er Sædet for eu
Biskop, har en Kathedralkirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
