- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
177

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubel ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

^ntz-Rietberg. I Nærheden stod d. 2 De-

eember 1805 det berømte Slag, der har faaet Navnet
,^de 3 Kejseres Slag ,^ og i hvilket Napoleon aldeles
slog den forenede østerrigsk^russiske Armee. Austin,
St. i de Forenede Stater i N.

Amerika, Hvst. i Texas, Travis Cty., ved

^io Colorados v. Br. Neppe 1000 I. Austle
el. Austel, St., St. i England,

Cornwall Sh. , 3 M. S. Ø. for Truro, 7000 I. I Omegnen
ere rige Tin- og

Kobberminer famt Steenbrud. St. ligger

1/2 M. Ø. for St. Austle Bugteu, hvor den

har de to ^Havne Charleston og Pentewan ; ^ned den
sidste staaer den i Forbindelse ved en Jernbane.

Australien. Under dette Navn forstaaes nu almindeligt
den store Ø, der tidligere kaldtes Ny Holland, og nu
betragtes som ^den 5te Verdensdeels Fastland. Den ud-

strækker sig mellem 11° og 39° s. Br. og 131° og 171°
ø. L. Størst Længde fra

Ø. t. V. mellem Kap Sandy paa Ø. Ky-

sten og Sharks Bay paa V. Kysten c. 520 ^.; størst
Bredde fra N. t. S. mellem

^Kap York ved Torres Strædet og Kap

Otway ved Bass Strædet c. 400 M. Fla-deindholdet
anslaaes til c. 150000 [_] M.

Naturlig Beskaffenhed. Med Undta-^else af den
S. Ø. Deel kjende vi kun en smal Strækning langs
Kysterne, da Anstra-

liens Indre hidtil har vist sig
uigjennem-trængeligt. Dog har Opdagelsernes Strøm,

^er ogsaa her skrider frem fra Ø. mod V., i de senere
Aar berigtiget mange urigtige eller forhastede
Antagelser om A’s. Natur-beskaffenhed. Man havde
saaledes af den Omstændighed, at man ved Kysternes
Un-^derføgelse ikke havde opdaget Udløbet af uo-^en
betydelig Flod, ladet sig forlede til den Antagelse,
at As. Indre maatte optages af

en mægtig Indsø, hvori de fra Kystbjergene

mod det Indre nedflydende Strømme ud-gjød
deres Vande. Siden mau har seet deu mægtige
Macquarie-Fl. paa eengang op-høre og udbrede sig i
et Morads, har mau været nødsaget til at frafalde
denne An-skuelse. Ligeledes har ogsaa den Mening

vist sig at være urigtig, at Kystlandet i dets hele
Udstrækning og i ringe Asstand fra

Havet skulde naae en betydelig Højde; thi

nøjagtigere Undersøgelser have vist, at den

sydlige Kyst V. for Spencer Bugten i en

Udstrækning as over 20 Længdegrader neppe har et
eneste Punkt, der fortjener Navn af Bjerg. Ø. for
Spencer Bugten til Bafs-Strædet er Kysten mere ujevn;
men ogsaa her ere store Strækninger af fladt Land,
hvor ingen Bjerge ere at opdage i Bag-grunden. Langs
med den S. Ø. og Ø. Kyst fra Bafs-Strædet til
Torres-Strædet

træde Bjergene i Almindelighed temmelig

nær til Kysten; derimod findes ogfaa paa Nordkysten
store Strækninger, hvor Landet saa langt man har
kunnet see ikke fremby-der Bjerge. Vestkysten er i
det Hele taget

h^ og stejl, især S. for Sharks Bay, og

selv hvor den er lav ere Bjergene ikke langt
borte. Hermed er egenlig sagt næsten alt hvad man
veed om de 4 Femtedele af dette Kontinent; thi med
en enkelt Undta-

gelse er det kun den sydøstlige Femtedeel,

hvor Englændernes Kolonier have soranle-diaret
en nøjere Undersøgelse af Landet. Denne Deel af
Anstralien gjennemskæres af en Bjergkjæde , der
begynder ved Bass-Strædet og strækker sig lige mod
N. indtil 28° s. Br., hvorfra den rimeligvis fortfæt-

tes lige til Torres-Strædet, men udentvivl med ringere
Højde end i dens sydlige Deel.

Imidlertid maa man ikke forestille sig en enkelt
fluttet Bjergkjæde; tvertimod findes der flere
parallele Kjæder, ^der paa mange

Steder udvide sig til udstrakte Højlande. Deu sydlige
Deel indtil 35° s. Br. kaldes

almindeligt de Australiske Alper eller Warragoug
Bjergene; de have flere Pnnk-ter, der naae over
Sneelinien. Middelbred-

den c. 12 M. Mellem 35° og 33° s. Br. føre de i
Almindelighed Navn af de Blaa

Bjerge; fra 33° s. Br. have de en nord-vestlig Retning
i en Længde as noget over 20 M. op imod 32° s. Br.,
men bøje at-ter under Navn as Liverpool Kjæden mod Ø.,
indtil de under 31° 40’ s. Br. og

i en Afstand as c. 20 M. fra Kysten paany

vende sig mod N. Denne Deel har endnn

intet almindeligt vedtaget Navn. Dens højeste Punkter
synes at ligge under 31°

s. Br. og at naae op til 6000 F. Den er

12

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 18:01:17 2016 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ankjaer/1/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free