Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Australien.
der 162° ø. L. optager den Lachlan, der udspringer
paa de Blaa Bjerge, løber mod
N. V. indtil 164° ø. L. , hvor den tager
en S. V. Retning gjennem et meget mo-radsigt
Land. Darling. Denne Flods Ud-spring er endnu
ubekjendt. Under 30° s. Br. løber den fra Ø. mod
V. mellem 166° og
165° ø. L. Herfra vender den sig mod
S. B. og senere mod S. indtil den salder i Murray
omtrent under 159° 20’ ø. L. Macquarie udspringer i
de Blaa Bjerge, og har en nordvestlig Retning. Gjennem
et Vandfald ^styrter den sig ned paa Sletten
under 166° ø. L. og c. 32° s. Br. Den
er her en mægtig Strøm , men aftager ef-terhaanden
indtil den plndfelig forsvinder i et udstrakt Morads,
hvis overflødige Vand
efter længere Regntid føres til Darling. Disfe ere
de vigtigste af Australiens Floder,
som hidtil ere opdagede; de mange mindre Strømme ere
for ubetydelige til at kunne komme i Betragtning i
denne Oversigt. Vi ville kun nævne Murroo, Clyde,
Shoalhaven, Hawkesberry, Hunter, Hastings og Brisbane
i Østaustralieu , og paa Vestkysten de to Floder
Swan og Canning, der forenede danne Melville. Af
Kystfloder, der løbe
mod S. er Glenelg den betydeligste. Ka-
rakteristisk for de australiske Floder er deres
overordenlig foranderlige Vandmængde. Hvor en
Rejsende har fundet en stor og mægtig Flod finder
en anden faa Aar efter intet andet ^ end en breed,
dyb Kløft i Jor-den, hvis Bund maafkee hist og her
frem-viser enkelte stillestaaende Vandpytter. En
anden Besynderlighed er det, at den samme Flod til
en Tid kan have sersk, til en an-
den Tid salt Vand. Saaledes fandt Kap-tain Sturt i
1829, da han opdagede Dar-
ling, denne Flod næsten stillestaaende med en
ringe Vandmængde og meget salt, me-dens Mitchell 6
Aar fenere paa samme Sted sandt Vandet fuldkommen
fersk. J det Hele taget have Australiens Floder
Ka-rakteren af at tilhøre en forholdsvis ny Dannelse;^
de mange Anomalier, de frem-byde, fynes bedst at
kunne forklares ved den Antagelse, at Lavlandet
først sildigt er hævet fra Havets Skjød, noget der
forøv-rigt ogfaa bestyrkes ved dets hele karakteri-
Australien.
stiske Udseende, og at ^saaledes de Floder, der
tidligere efter et kort Løb fandt deres Vej til
Havet, endnu ikke ere færdige me^ at udgrave deres
Flodfeng i det Land, der ved Hævningen stillede sig
ivejen for deres Løb. - ^^er. Australien har en stor
Mængde Søer; men det gaaer med dem som med Floderne,
at deres Vandmængde er overordenlig foranderlig. Kun
saa af dem fynes stadigt at være Søer; saaledes
skal Søen George under 35° 5’ s. Br. og 167° ø. L. ,
der i 1828 havde en Længde
af 4 M. og en Bredde af 1^ M., i endnu levende Folks
Tid have været en mægtig
Skov; i 1836 var den udtørret og græs-
begroet. Langs Bredderne af Lachlan og Murray indtil
denne optager Darling fin-des en stor Mængde Søer,
der imidlertid snarere synes at modtage deres Vand
fra disfe Floder end at give dem noget Tilløb. Mange
og ifær de største Søer have salt
Vand. Den største af de hidtil bekjendte
er Victoria- eller Alexandrina-Søen, der dannes af
Murrays Udløb; den er 10 M.
lang og 8 M. breed. - ^li^na.^ Et Ho-
vedsærkjeude for Klimaet i Australien er dets
overordenlige Tørhed. Nogen egenlig
Regntid kan saaledes ikke siges at finde
Sted i den nordlige Trediedeel af Landet, der ligger
i den hede Zone. Derimod ud-
strækker Adskillelfeu mellem den tørre Tid
og Regntiden sig her over Perioder af 10 ^ 12
Aar. Tørken gaaer undertiden faa-vidt , at der i
et heelt Aar ikke falder en Draabe Regn. Et saadant
Aar efterfølges da gjerne af et andet, overordenlig
regnfuldt, hvorefter Regnmængden i de følgende Aar
efterhaanden aftager, og Tørken begynder. Fra Aaret
1824 til 1829 var en faadan periodisk Tørke, der
anrettede overordenlig
Skade. Lykkeligt er det imidlertid, at disfe
Fænomener i Almindelighed ikke udstrække
sig samtidigt over store Strækninger. Kli-
maet i det tempererede Australien er i det
Hele taget meget sundt, og Klimatfygdomme
saagodtsom ubekjendte; de hede nordlige Vinde
frembringe megen Øjensygdom. For-øvrigt er Blodgang
den meest fremherskende Sygdom. - ^r^du^er. Min er
al ri-g e t. Australien, der nn er saa berømt for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
