Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aubel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Australien.
dets Guldrigdom, ansaaes længe sor at være fattigt
paa Metaller, udentvivl en stor Lykke for Landet,
da Forholdene ved Ager-
dyrkningen og Kvægavlen fik Tid til at
vinde tilstrækkelig Fasthed^ for at kunne mod-staae
den Tendents til Desorganisation, der maatte blive en
nødvendig^ Følge af den stærke ved Guldopdagelserue
fremkaldte Ind-vandring. Den første Opdagelse af
Guld fandt allerede Sted 1839 ved den Rejfeude Grev
Strzelezki, og Efterretningen herom
kom i Slutningen af 1840 til Englaud,
hvor deu dog ingen Opmærksomhed vakte. Det
fortjener at omtales, at Sir Roderick Murchison
ved en Sammenligning mellem Uralbjergene og de i
Australien stedfindende Forhold kort ester denne Tid
var kommen til en saa bestemt Overbevisning om , at
der maatte findes rige Guldlejer i Austra-lien , at
han gjentagne Gange opfordrede Kolonialministeren til
at lade anstille Under-søgelser i denne Henseende, ja
endog op-muntrede ledige Minearbejdere fra Corn-wallis
til at udvandre til Australien, sor der at søge
Guld. Efterat gjeutagne Gange mindre Guldmæugder
vare fundne, besluttede endelig Lokalregeringen i Ny
Sydwales i
1851 at tage sig af Sagen; meu da dens
Udsending kom til Findestedet, vare allerede
mange Menuesker beskæftigede med at be-arbejde
Guldlejerne. Siden den Tid er der sundet Guld paa
maugfoldige Steder, og det synes som om Udbyttet af
Produk-tionen idetmindste i lang Tid kun vil være
afhængigt af Arbejdernes Antal. Det nær-mere angaaende
Guldminerne findes under de enkelte Kolonier. Kobber
er fornemlig fundet i Syd-Australien, navnlig i den
1845 aabnede Burra-Burra Mine i overordenlig Mængde ,
men ogsaa paa mange andre Steder. Iern og Bly findes
i stor Mængde
i Victoria og Ny Sydwales, i hvilken sidste
Koloni ogsaa findes de bedste Steenkul. Salt
forekommer i stor Mængde, ligeledes Gips. Ogsaa
Kalk er nu sundet paa flere Steder. I den nyeste
Tid har man endnu opdaget forskjellige Ædelstene. P
l an t er i-g e t. Medens det i den gamle Verden er
Slettelandene , der soruemlig egne sig sor
og benyttes til Agerdyrkning, saa er det i
Aufiralien.
Australien næsten udelukkende paa Bjergenes
Terrasser, at Jorden egner sig hertil; thi kun her
ere Iordbuudens mineralske Be-
standdele tilstrækkeligt opløste til at kuuue
give Planterne den Næring, de behøve, og kun her
findes passende Vanding for Ior-den. Næsten alle
europæiske Kornarter og
Frugter dyrkes i Australien, og give i Al-mindelighed
rigeligt Udbytte. Det er for-
nemlig Kolonien Sydaustralien, der driver
Agerdyrkning, medens Victoria og Ny Syd-wales ifær
lægge Vind paa Kvæg- og Faa-
reavl. Dyrkningen af Bomuld , Oliven, Kaffe og Vin
er ogsaa begyndt, og synes
at love rige Frngter. Den oprindelige an-stralifke
Flora er i højeste Grad forskjellig fra alt hvad man
tidligere har kjendt, faaat det kun lidet vilde nytte
her at nævne de forskjellige Arter , da vi mangle
populære Navne til deres Betegnelse. Skovene be-staae
fornemlig af faakaldte Gummitræer,
indtil 150 F. høje og 25 ^ 40 F. i Om-
kreds, af Akasier og et eget Slags Palmer. Imellem
disfe Træer findes kæmpemæssige Bregner og træagtige
Nelder af indtil 20 F. Højde. Af blomstrende Planter
findes
en Mangfoldighed af forskjellige nye Arter,
as hvilke allerede flere have fundet Vejen til
Europas Drivhufe. Det er en mærkelig Omstændighed,
at den australiske Plautever-deu med Uudtagelse as
nogle enkelte Bær, ikke fremviser nogen spiselig
Frugt. Dyre-^ riget. Ogsaa i denne Henseende er Au^
stralieu mærkelig forskjelligt fra de andre
Verdensdele. As de omtrent 2000 bekjendte
Arter af Pattedyr findes oprindeligt i Au-stralien
kun 150 Arter, og af disfe ere
endda 20 Arter af Søpattedyr. Af disse 150 Arter har
Australien kun 10 Arter af
Hvaler og 2 af Gnavere fælles med andre
Verdensdele. Ligesaa mærkeligt som det ringe Antal af
Arter er det ringe Antal af Individer i disfe. Denne
sidste Omstæn-
dighed har ligesaameget sin Grund i Ar-ternes som i
Laudets Natur; thi af de 130
Laudpattedyrarter tilhøre de 1^5 d^ saa^
kaldte Pungdyr, af hvilke de mærkeligste ere
Kænguruen og Kængururotten, der ikke for-mere sig
stærkt. Denne Dyreklasse tilhører næsten udelukkende
Australien ; thi kun i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
