Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Australien.
S. Amerika findes en enkelt Art af den. Af tykhudede
og drøvtyggende Dyr, der spille en saa overordenlig
Rolle i Menne-skehedens Økonomi, findes ikke en
eneste Art oprindeligt i Australien; as de saakaldte
kødædende Dyr findes rigtignok 8 Arter; men as disfe
tilhøre ^de 7 Havet , og ^ kun den australiske Hund,
der har et ulveagtigt Udseende, bliver tilbage
sor Landet. Den findes baade vild og halvtæmmet. I
Fug-leverdenen finder ikke saa stor Forskjel Sted
mellem Australien og de andre Verdensdele ; navnlig
have mange europæiske Arter deres Repræsentanter
der. As Rovfugle findes
Ørne, Falke, Høge og Ugler i Mængde. Pa-
pagøjer forekomme i mangsoldige Arter og mange meget
smukke. Det er mærkeligt, at ligesom A. oprindeligt
ikke har eu eneste Drøvtygger, saaledes har det
heller ingen Art as Hønseflægten, den af alle
Fugleflæg-ter, der er Mennesket til meest umiddelbar
Nytte. Derimod forekomme en Mæugde forskjellige Arter
as Duer. Svømmefugle findes i mauge Arter, deriblandt
den ^smukke sorte Svane. Til Fiskene og Krybdyrene
har man hidtil kun ubetydeligt Kjendskab. Paa V. og
N. Kysteu har man i Floderne
sundet en Art Krokodil ; ligeledes flere Slan-
gearter, hvoraf nogle giftige. Insekter so-rekomme i
stor Mængde, men have endnu ikke været Gjenstand sor
udtømmende Un-dersøgelser. - ^es^ning. Australiens
Urbeboere tilhøre en Race, der almindeligt tillægges
Navnet Australuegere paa Grund as deres Lighed med
Negerne. Denne Lig-hed er dog indskrænket til det
uldne Haar og den mørke Ansigtssarve, der egenlig
ikke er fort, men sodfarvet. I Hovedets Form og hele
Legemsbygningen ere de derimod meget forskjellige
fra hinanden; navnlig har
Australieren langtfra den kraftige Skikkelse
som Afrikaneren. Forsaavidt de ikke ere paavirkede af
Kolonisterne, leve Australne-gerne paa Menneskehedens
laveste Trin; de ere Menneskeædere, have i Regelen
ingen Boliger, Mændene gaae ganske nøgne, og kun
Fruentimmerne indsvøbe sig i et usfelt
Klædningsstykke af uberedt Dyreskind. De
rroe paa en god Aand, Kojan, og en ond d, Potojan.
Man maa imidlertid ogsaa
Australien.
indrømme, at neppe noget andetsteds sindes faa
ugunstige Betingelser for en oprindelig Kultur fom
her. Et Land, som ikke frem-
bringer nogen spiselig Frugt; som ikke be^
sidder uoget Dyr, der kan anvendes som Lastdyr, eller
hvis Mælk kan give Mennesket Føde; som end ikke har
noget af de højere
Dyr, hvis instinktmæssige Klogskab knnde
fremkalde Menneskets Reflexion; et saadant
Land er kun lidet skikket til at bringe Men-
nesket udover dets Barndomsperiode. Efter alle
disse Omstændigheder er det ikke at nndre over, at
Urbeboerne kun forekomme i ringe Antal. Paa Grnnd af
Vanskeligheden ved i længere Tid at finde Føde paa
samme Sted have Australnegerne faaet et ubetviu-geligt
Hang til Omstrejfning , og det er meget vanskeligt
at bevæge dem til at tage
fast Tjeneste, eller i alt Fald at blive i den.
Der er af Kolonialregeringen saavelsom og-saa
as de store Kvæg- og Faareopdrættere i det Indre
gjort store Anstrængelser i denne Henseende, som i
Begyndelsen aldeles ikke syntes at ville føre til
noget Resnltat, men som dog i den senere Tid skulle
være saldet bedre ud. Saaledes skulle navulig flere
as de større Besiddere as Hjorder i Ny Syd-wales nu
næsten ndelnkkende have Indfødte i deres Tjeneste
som Hyrder. I Adelaide i S. Anstralien er oprettet en
Anstalt til de Indsødtes Opdragelse, som skal have god
Fremgang. I Ny Sydwales har man endog oprettet en Art
Politi as Indsødte til at holde Ørden mellem deres
Lands-mænd, en Institution, der skal have stiftet
megen Nytte. Antallet as den europæiske Be-
folkning aufloges i Aaret 1851 til 400000 og
as Urindvaanerue til neppe over 50000. Ved Slutuingeu
as Aaret 1853 var denindvan-
drede Befolkning voxet til 550000. - Ind^
deling. England anseer sig som Besidder
as hele Australieus Fastland , og de hidtil
koloniserede Dele staae uuder Englands Højhed og have
engelske Guveruører. Lan-det er nu deelt i sølgende
Kolonier: Ny Sydwales, der omsatter den S.Ø. Deel
fra det Stille Hav til 159° ø. L., og mod N. til 26°
f. Br.; Victoria, der adskilles fra Ny Sydwales mod
N. og N. Ø. ved
Murray-Floden og en Linie fra dennes Kil-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
