Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Australien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aveyron.
1 M. S.V. for Carrara, ved^ en lille Fl.
af s. N. , 2000 I. A. blev bygget i det
12te Aarh. ved Flodens Munding, der nu har flyttet
sig 1/4 M. fra Stedet. Det var dengang Udskibningssted
for Marmoret fra Carrara.
Avernakø, en Ø i Danmark, beliggende 1 M. S. for
Faaborg , mellem Fyen og Ærø. Øen hører til Grevskabet
Brahes-
minde, og ligger i Svendborg Amt, Sal-ling Herred. Den
er 1069 Tdr. Ld. stor og har 333 J. (1850). Den er
skyldsat sor Gammelskat 421 Rdl. 90 Sk. og Ager og
Engs Hartkorn 99 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk.
Den danner et eget Kirkesogn.
Averno, Sø i Neapel, Pr. Neapel, Dst. Pozzuoli, 2
M. V. for Neapel, i Nærheden ^af Middelhavet. Denne
Sø, der fylder Kra-teret af en udslukt Vnlkan
, omtales meget hos de gamle romerske Digtere,
der helligede den til Underverdnens Guder og lode
Ulys-fes og Æneas gjennem den foretage deres Nedfart
til Underverdenen. De mægtige mørke Lnude, fom dengang
omgave den,
bleve omhuggede i Augusts Tid af Agrippa,
som satte Søen i Forbindelse med Lucriner Bugten og
omdannede den til en Havn. Denne Forbindelse blev
forstyrret ved et Jordskjælv 1538; men der arbejdes
nu igjen paa at bringe den istand.
Aversa, St. i Neapel, Pr. Terra-di-La-voro,
Dst. Caserta, 2 M. N. sor Neapel,
16000 I. Bispesæde. Her findes en be-
rømt Daareanstalt og et Hittebørnshospital. Omegnen
er frugtbar og frembringer meget Korn og Frugt;
den har en Mængde store
smnkke Landsbyer.
Aves , en Gruppe af Smaaøer i det Karaibiske Hav ved
Nordkysteu af Venezuela, omtrent 8 M. Ø. t. S. sor
Buen Ayre, under 12° u. Br. og 49° 50’ v. L. Øerue
tilhøre Hollænderne og ere ubeboede; de ere omgivn^
med farlige Rev.
Aves, en lille Klippeø i det Karaibiske
Hav, 28 M. V. t. S. sor Guadelupe, 15° 40’ n. Br.,
45° 5^’ v. L. Øen er ube-
boet, men Tilholdssted for en Mængde Fugle, hvorfor
den beføges af Hollændere
fra Saba og Eustatius, der samle Æg og fange
Skildpadder.
Avesnes, befæstet St. i Frankrig, Dpt.^ Nord, Hvst. i
Arr. af f. N., 11 M. S. Ø. for Lille ved Helpe,
3818 J. (1851). Sæbe-
syderier, Øl- og Mjødbryggerier, Teglværker. J Omegnen
Marmor- og Steenbrnd. Liv-lig Handel med Brænde,
Marmor, hugue
Steen, Skifer, Kalk, Hør og Ost.
Avesnes-les-Aubert, Flk. i Frankrig, Dpt. Nord,
Arr. Cambrai, 2750 J. (1851).
Avessac, Flk. i Frankrig, Dpt. Nedre^ Seine,
Arr. Savenay, 2400 J.
Avesta, betydeligt Kobberværk i Sver-
rig, Pr. Dalarne, Fahln Lan, ved Dalel-
vens h. Br., 7^ M. S. Ø. for Falnn.
Avetrana, Flk. i Neapel, Pr. Terra^
d’Otranto, Dst. Tarent, 6 M. Ø. S. Ø. for Tarent,
1000 I.
Aveyron, Fl. i Frankrig, udfpringer paa^ Ø. Grændfen
af Dpt. Aveyron, løber med
vestlig Retning gjennem dette Dpt. forbi Ro-
dez og Villefranche, hvor den bøjer mod S. indtil den
paa Grændsen mellem Dptt. Tarn-et-Garonne og Tarn
atter tager en vestlig Retning og falder i Tarn et
Par M.
N. V. for Montauban. Længde 30 M.
Sejlbar et Par Mil ovenfor Foreningen med Tarn.
Bsll. fra h. S. Serre, Alfon og Cande , fra v.
S. Vianr , Cerou og Verre. Aveyron, Dpt. i Frankrig,
omsluttes af
Dptt. Cantal, Loz^re, Gard, Hérault, Tarn,
Tarn^et-Garonne og Lot, og er beliggende
mellem 43° 41’ og 44° 55’ n. Br., 160[_] M. 394183
I. (1851). Hvst. Rodez. Dpt.
hører til Garonnes Flodgebet; dets nordlige Deel
gjennemstrømmes af Lot og dens Bfl.
Truy^re; Midten af Aveyro^g dens Bi-
floder og den fydlige Deel af Tarn og dens Bifloder
Dourbie og Dourdou. Dpt. er bjergfuldt; dets nordlige
Deel er opfyldt af Udløbere fra Ceveunerne og Cantals
Bjerge^ mellem Truy^re og Lot ligger Aubrac Kjæ-^ den,
der frembyder mærkelige Spor af tid-ligere vulkansk
Virksomhed. Bjergene mel-lem Lot og Aveyron ere rige
paa Kul og Jern. Mellem Aveyron og Tarn strækker sig
en Bjergkjæde, der indeholder Dpt’s. højeste Punkt,
Levezou, 3380 F. Dpt’s. sydlige Deel indtages tildeels
as Larjac’s Højflette, der forbinder Cevennerne med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>