Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bahia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Balingen.
Guld og Sølv. Tidligere udførtes mange Slaver,
fornemlig Krigsfanger, Fallenter og Tyve, til
China. Hollænderne have en Koloni i Badong paa
S. Kysten. Foruden denne ere de vigtigste Byer:
Blilling paa N. Kysten og Karang-Assam paa Ø. Kysten.
Balingen, se Bahlingen.
Balize el. Belize, Hovedetablissementet
i den engelske Koloni Honduras i Centralamerika,
ved Udløbet af Fl. af f. N. i Honduras-Bugten, c. 2000 I. Husene ere
byggede af Træ paa 10-12 F. høje Mahognipiller;
i de senere Aar ere en Mængde offenlige
Bygninger opsørte af Jern. B. er Hovedpunktet for
den vigtige Træhandel i Honduras.
I 1848 udførtes 7947983 Kub. F. Mahogni,
4332 Tons Kampeche Træ, der tilligemed
de øvrige udførte Genstande, fornemlig Huder og
Kokosnødder, havde en Værdi af 353782 £st.
Indførselen, fornemlig engelske Manufakturvarer, havde en
Værdi af 166612 £st.
Balize, Lodsstation ved Mississipis N.Ø. Udløb,
i de Forenede Stater i N. Amerika, Louisiaua, Plaquemine Parish.
Balkan. Med dette Navn betegnes i Almindelighed det udstrakte Bjergsystem, der
fra Kysterne af det Adriatiske Hav mellem 42° og 43°
n. Br., opfylder det Europæiske Tyrki til det Sorte Havs Bredder.
I denne Betydning begynder Bjergkjæden paa den klippefulde Halvø Sabioncella,
ligeoverfor Øen Curzola i det Adriatiske Hav, og antager
snart en meget vild Alpekarakteer i Czernagoros
eller Montenegros Bjerge. Fra det nordlige Hjørne af
Montenegro har Kjæden en Retning mod Ø. S. Ø. og synes
at tiltage i Højde, navnlig i Perserin Bjergene,
under 39° ø. L. Herfra bliver Retningen mere nøjagtig Ø. til
Egrisu Bjergene, der ansees for at være Systemets højeste Deel;
disse have en N.Ø. Retning til Bjerget Egrisu eller Orbelus, der anslaaes til
c. 9000 F. Højde; men fra dette Punkt bliver Retningen S. Ø.
ned mod Maritzas Kilder. Kjæden kaldes her Dnpinscha-Dagh. Under 41°25’ ø.L.
antager den paany en N. Ø. og senere Ø. Retning, og fortsættes nu under Navnet
Balkan til det Sorte Havs Kyst, hvor den ender i Kap Emineh. Denne Deel af
Kjæden har ikke nogen betydelig Højde; Middelhøjden mod V. er c. 3000 F., mod
Ø. neppe 2000 F. Over Balkan føre 6 Veje, der fra Ø. mod V. ere følgende:
1) fra Schumla i Bulgarien til Aidos i Rumelien. Ad denne Vej passerede
Russerne Balkan i 1829; 2) fra Schumla til Karmabad;
3) fra Ternava ved Jantra, en af Donaus Bfll., til Selimno;
4) fra Ter-uava til Kafanlik ved Tundscha;
5) fra Sofia til Tatar Bafardschik ved Maritza.
Disse 5 Veje føre over den egenlige Balkan Kjæde.
6) fra Pristina i Serbien til Usknp i Macedonien.
Denne sidste Vej, der er den eneste, som fører over Bjergenes højere vestlige Deel,
kan kun befærdes med Æsler og Muldyr. Balkanbjergene
ere stejlest mod S., hvor dog det mildere Klima
bevirker, at Kulturen naaer højere op end paa den
nordlige Side. Deres øverste Deel er i Regelen nøgne
Granitmasser, der ofte fremtræder i kegleformede
Spidser. Siderne ere navnlig mod N. bedækkede med
udstrakte tætte Skooe. Vi have kun ringe Kundskab om
deres Frembringelser af Mineralriget. Det er bekjendt,
at her i Oldtiden bearbejdedes Sølv- og Guldminer;
men dem kjender man nu ikke; derimod bearbejdes paa
flere Steder Jern- og Kobberminer. Balkanbjergene
staae ved 2 Kjæder i Forbindelse med Mellemeuropas
Bjerge, nemlig ved de Dinariske Alper med Alperne og
ved en anden Kjæde med Karpatherne. Denne sidste
begynder N. for Maritzas Kilder, løber først mod
N. V. og senere mod N., og deles i sin nordligste
Deel i flere mindre Kjæder, der løbe ned mod Donau,
og af hvilke en ved Orsova med Karpatherne danner
det berømte Pas "Jern-porten," hvorigjennem Donau
flyder. Mod S. udsender Balkan 3 betydelige Kjæder:
Strandscha Bjergene skyde sig ud fra Hovedkjæden c. 25 M. V. for Kap Emineh
med en S. Ø. Retning, og nærme sig efterhaanden
det Sorte Havs Kyster; de ende ved Konstantinopel
Strædet. I Forbindelse med denne Kjæde staae Tekir
Bjergene, der dele sig i to Grene, af hvilke den
ene opfylder Halvøen Gallipoli og den anden en-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
