Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baselice.
u. Br., 25° 15’ ø. L., 9 M. N. t. Ø. for Bern, 27313
I. (1850). Staden, der er den største og folkerigste
i Schweiz, deles
ved Rhinen i 2 Dele, Store og Lille Basel, der ere
forenede ved en 750 F. lang Steenbro; den er omgiven
med gamle Mnre med Taarne og en Grav , har 7 Porte,
6 Forstæder og 12 Kirker. Blandt disse fortjener ifær
at bemærkes den gamle
gothifke Domkirke, der er grundlagt 1010; i eu
Sidebygning af den holdtes det be-rømte Koncilium
fra Aaret 1431 til 1448;
den har mange Gravmæler , blandt andre for Erasmus af
Rotterdam og Maleren Holbein. Bafel har et Universitet
og et ypperligt Missions -Seminarium, et Døv-stumme
Institut, etVajseuhus og et Tugt-hus. Blaudt Stadens
Bygninger maa endnn mærkes de sorrige Markgrever af
Baden-Durlachs Pallads og det faakaldte Burkardske
Hus, hvor Freden i Basel mellem den franske Republik
og Preusfeu
blev undertegnet den 5te April 1795 og
mellem Frankrig og Spanien den 22de
Juli s. A. Den indnstrielle Virksomhed i Basel er
meget betydelig; navnlig Væveriet
af Silkebaand, hvoraf aarligt produceres for c. 4
Mill. Rigsdaler. Haudelen er meget levende og her
holdes aarligt en stærkt besøgt Messe. Basel er
Maleren Holbeins og de berømte Mathematiken Iacques,
Jean og Daniel Bernouilli samt Eulers Fødeby. Ved
Sauct Jakob, 1/4 M. fra Staden stod
1444 et berømt Slag, i hvilket en stor
fransk Armee blev overvuudeu af Schwei-zerue. Allerede
før Vandalerues Tid var Basel en temmelig vigtig Stad;
de ødelagde den 407 . ligesom Huunerne 450. Den blev
atter opbygget mod Slutningen af det 5te Aarhundrede,
og var fra 748 til 1529
Hovedsædet i Bispedømmet eller Højstiftet Basel,
hvis Biskop var tydsk Rigsfyrste.
Efter Reformationen residerede han i Prun-trut i
Knt. Bern. Bispedømmet blev op^ hævet 1803 og sorenet
med Frankrig; men dets Territorium kom i Aaret 1815
under Kanton Bern , med Undtagelse af 3 [_] M.,
der høre til Bafel Land. Baselice, St. i Neapel,
Pr. Molife, Dst.
og 4 M. S. Ø. for Campobasfo, 5000 J.
Basilieata.
Basford, Ldsb. og Sogn i England, Nottingham Sh.,
1/2 M. N.V. for Notting-ham. Sognets Befolkning 10093
I. (1851^.
Landsbyen har en meget fmuk Beliggenhed ; dens
industrielle Virksomhed er as saa bety-deligt
Omfang, at man kuu antager, at 1/10 af Befolkningen
er beskæftiget med Ager-dyrkning. Her sindes flere
Strømpe- og Kniplingsvæverier, Farverier, Blegerier
og Kornmøller. Bastlicata, en Provinds af Kongeriget
Neapel, mellem 39° 56’ og 41° 8’ n. Br.,
omgives af Capitanata , Terra di Bari, Terra
d’Otranto, Bngten ved Tarent, Ca-labria Citra,
Pol^kastro Bugten, Principato
Ultra og Citra , 195 [_] M. , 501222 I.
(1851). Provindsen ligger næsten i hele
dens Udstrækning paa Østsiden af Apen-
ninerne og gjennemstryges af deres Side-grene;
deus Floder løbe derfor næsten alle til Bngten ved
Tarent. De vigtigste af disse ere Bradano, Vasente,
Salandrello, Agri og Sinno , der alle udspringe paa
Østsiden af Apennierne. Ofanto, der skiller Pr. fra
Principato Citra og Capitanata,
falder i Adriaterhavet. I den N. V. Deel
udspringe forskjellige Smaafloder, der falde i Sele
Floden, fom har sit Udløb i Salerno
Bugten. I den S. V. Deel løber den
lille Flod Trecchina eller Noce, der falder
i Polikastro Bugten. Landet langs Kysten
as Tarento Bngten i en Bredde af 1 ^ 2 M. er
en overordenlig frugtbar Slette, der frembringer
Overflødighed af Hvede, Majs, Lakrits, Hamp, Tobak,
Olivenolie og Silke. Det Indre af Provindsen er
derimod meget ujevnt, bjergsuldt og gjennemsuret as
dybe Kløfter og Dale, der gjennemflydes af ri-vende
Bjergstrømme. Klippernes Toppe ere i Almindelighed
nøgne og skovløse, og kun langs Sinno Floden og
i den nordlige ^eel af Provindsen omkring Bjerget
Vultur sore-komme større Skovstrækninger. Paa Grund
as Landets bjergsulde Beskaffenhed findes kun faa
Veje , og denne Provinds hører derfor ogsaa til
de mindst bekjendte Dele as Italien, da dens Indre
sjeldent besøges as Fremmede. De vigtigste Husdyr
ere Mul-dyret, Geder, Faar og Svin; Horukvæg findes
kun i ringe Mængde. Majs er den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
