Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Barile ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Batabano.
230
Batavia.
ved Rio Colorados uordre Bred , 6 M. Ø. S. Ø. for
Austiu, 400 J. Den danner
Middelpunktet i et rigt Agerdyrkningsdistrikt.
Batabano, St. paa Sydsiden af den store Ø Cuba i
Vestindien, er ved en Jern-bane forbuudeu med det 10
M. N. derfor liggende Havanua.
Batan, en af Bafchi Øerne i det store
Asiatiske Arkipelag , 30 M. S. t. Ø. for
Formofa, danner med nogle nærliggende Smaaøer en
egen Gruppe, Batanerne. Batang el. B at tam, en af
Sunda-
^erne i det store Asiatiske Arkipelag , belig-
gende S. for Singapore i den S. Ø. Aab-
ning af Malakka Strædet. Den hører til
det hollandske Residentskab Rio.
Batangas, St. paa Øen Lu^on, en af Philippinerne
i det store Asiatiske Arkipelag, Hvst. i en Pr. af
f. N. paa Sydsiden af Øen.
Batavia, St. paa N. Kysten af Øen Java i det store
Asiatiske Arkipelag, Hvst. i Hollændernes Besiddelser
i Ostindien og Generalguvernørens Sæde, 6^ 8^ f^ Br^
124° 30’ ø. L. Folkemængden udgjorde i Aaret 1832
^18300 I., hvoraf 2800 Euro-
pæere, 80000 Javanefer, 25000 Chinesere,
1000 Maurere og Arabere og 9500 Slaver; den anslaaes
nn til c. 140000. Staden er
bygget ved Udløbet af Fl^n Jacarta, mel-lem Sumpe
og Moradser, der ere omgivne as Træer og Junglekrat,
som forhindrer en
fri Luftcirkulation , hvorved de farlige Ud-
dunstninger kunde bortskaffes. Flere af Ga-derne ere
gjennemskaarne af Kanaler, hvis Bredder ere beplantede
med Træer. J disfe Kanaler optages al Ureenlighed ,
og det er derfor intet Under, at de maa udøve
en fordærvelig Jndslydelse paa Befolknin^
gens Sundhedstilstand , baade naar de i Regntiden
træde over der^s Bredder og naar deres Vandmængde i
den varme Tid formindskes ved Fordampning. En Følge
af disse faa overordenlig uguustige Forhold har ogsaa
været, at ueppe uoget andet Sted i Verden har Døden
krævet saa tal-rige Offere fom her. J de 22 Aar fra
1730 til 1752 anslog man Antallet af Døds-fald i
Batavia til over 1100000. J dette
Aarhundrede er der imidlertid i mange
Henfeender raadet Bod paa dette forfærde-lige Onde,
idet man ved at borttage Sta-dens Mure, opfylde
slere af Kanalerne, re-gulere og udvide Gader,
har førget for en bedre Luftcirkulation. Endelig
har man ogfaa bygget en heel ny Stad paa Høj-derne
længere inde i Landet, til hvilken alle Europæerne
have flyttet deres Boliger. Jngen Embedsmand eller
Kjøbmand til-bringer Natten i den gamle Stad, hvor
nu knn Chinefere, Malajer og nogle Defcen-denter af
tidligere portugisiske Kolonister
have stadig Bolig. De mærkeligste Byg-
ninger i den gamle Stad ere Toldhnset, de store
Magasiner, Javas Bank, Handels-selskabets Faktori,
Børsen og de chinesiske
og portugisiske Hospitaler. Den nye Stad
har lige brede Gader og store Pladser. Omkring en af
disfe ^Weltevreden^ ligge Kafernerne , Raadhuset ,
Militærhofpitalet, den katholske Kirke, Fængslet,
Militærklub-ben og Theatret. Paa en anden Plads er
en smnk protestantisk Kirke. Langs Rys-wick Kanalen
ligge Guvernørens Pallads, Harmonien og det literære
Selskabs Lokale. Batavia har et Selskab sor Kunster
og Vi-denskaber med et naturhistorisk Museum. En
stor Deel af Hollands ostindiske Handel gaaer endnu
over Batavia, skjøndt den Be-stemmelse er ophævet,
hvorefter tidligere intet hollandsk Skib turde gaae
fra Ostin-dien til Europa uden at anløbe her. Vist-nok
bidrog Oprettelsen af det mægtige en-
gelske Rige i Forindien i høj Grad til at forringe
Batavias Vigtighed , og det kan
nu ikke læuger gjøre Krav paa det stolte Navn ^Østens
Dronning;^ men det har dog i de sidste 20 Aar atter
hævet sig be-
tydeligt. Efter et Middeltal af de 3 Aar,
fom endte med 1830, udgjorde Værdien af
Indførselen til Batavia 14 Mill. Rgsd. Rgsm.
og af Udførselen et knn lidet ringere Beløb. Siden
dette Tidsrum haves ingen særskilte Angivelser for
Batavias Vedkommende; men det er utvivlfomt, at disfe
Værdier nn ville være mere end fordoblede. I
Aaret 1847 udgjorde Værdieu af hele Ud-
førfelen for Java 60216700 Gylden, eller
omtrent 45 Mill. Rdl. Rgsm. Batavia er
Sædet for Javas Bank, der har en Grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
