Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Batavia ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bayern.
af Befolkningen, i Pfalz og Øvrefranken, hvor de
udgjøre over Halvparten. J Ne-drefranken udgjøre de ^,
i Schwaben ^ og
i Øvrepfalz ^ af Befolkningen; i Øvre-
bayern er Forholdet mellem Protestanter og
Katholiker omtrent som 1 til 60 og i Ne-drebayern
endog kun som 1 til c. 300.
Det bayerske Religionsedikt af 16de Maj 1818
anerkjender ingen Statskirke , men
giver begge ch ristelige Troesbekjendelfer fuld
Samvittighedsfrihed og lige borgerlige
Ret-tigheder. Med den romerske Stol er sluttet at
Koukordat af 5te Juni 1817, der be-
stemmer Antallet af Erkebisper til 2, i Munchen og
Bamberg, og af Biskopper til
6, i Wiirzburg, Eichstadt og Speier under
Miiuchen, og i Augsburg, Regensburg og
Pasfau under Bamberg. Jurisdiktionen i den katholske
Kirke er hos Prælaterne; men Kongen, der bekjender
sig til den katholske Religion, er Kirkens timelige
Overhoved, og udnævner den højere Gejstlighed fra
Erkebisper til Ordenskapitularer. Kirkelove og
andre Kirken vedkommende Bestemmelser kunne kun
offenliggøres med kongelig Til-
ladelfe. Den katholske Kirkes Jndtægter
bestaae fornemlig af Jordegods og Dota-tioner; men
Staten gjør et aarligt Tilsknd
til den lavere Gejstligheds Lønning. Den
protestantiske Gejstlighed staaer
uuderOver-konsistoriet i Munchen , hvis Præsident
som saadan har Sæde i Rigsraadet. Under dette staae
Konsistorierne i Ansbach , Bay-reuth og Speier. Den
protestantiske Gejst-lighed lønnes af Staten. De
bayerske Pro-testanter ere for Størstedelen
Lutheranere. I Rhiubayern have Protestanter og
Refor-meerte forenet sig til en protestantisk
evan-gelisk christelig Kirke, hvis Forsatning meget
uærmer sig den skotske Kirkes med Presby-terier og
Synoder. Jøderne, der i størst Antal leoe i Mellem-
og Nedrefranken, have
vel Religionsfrihed, m^n ^ ikk^ bo^ge^ligt
eller politisk ligeberettigede med de
Christne. Under^i^ning^^sen. Dette sorterer un-der et
Over- Skole- og Kirkeraad, under Kultus mi nisteriet,
samt under de forskjellige Kredsregeringer, under
hvilke der igjen staaer Distriktsinspektører. Ethvert
Barn er sko-
lepligtigt, og kan kun fritages, naar det
Bayern. godtgjøres , at det nyder privat Undervis-
uiug. Bayern har to katholske Universiteter i Munchen
og Wiirzburg , tilsammen med omtrent 2000 Studerende,
og et protestau-tisk i Erlangen med omtrent 400
Stude-rende. J Munchen og Augsburg ere po-
lytekniske Skoler og i 22 af de større Stæ-
der faakaldte Gewerbschulen med tilsammen
221 Lærere og 9605 Elever i 1847. Des-
uden er der 7 Lycæer, 25 Gymnasier og 34 lærde
Skoler famt en Mængde Skoler med almindelige og
særegne Formaal og mange Søndagsskoler. Kunster og
Videnskaber sandt en ivrig Beskytter i den sorrige
Konge, Ludvig; men det kan neppe være nogen Tvivl
underkastet, at de overordeulige Summer, han i
sin Regeringstid anvendte paa disse Formaal, let
kunde have faaet en for Staten i det Hele og dens
Befolknings Velvære nyttigere Anvendelfe. J Munchen
er et kongeligt Akademi for Kunster og Vi-denskaber,
et Akademi for de skønne Kunster,
et Have- og Agerdyrkningsfelfkab og mange
andre Selskaber med videnskabelige og prak-tiske
Formaal, der ogsaa findes omkring i de større
Stæder. Det store Bibliothek i Munchen tæller 540000
Bd. og mange Haandskrifter. Universitetsbibliotheket
sam-
mesteds tæller 160000 Bd., og i Wiirzburg og Erlangen
findes ligeledes store Biblio-
strati^n. Bayern er et konstitutionelt
Monarki , arveligt i den mandlige Linie ester
Førstesødselsretten. Uddøer denne Li-nie , skal den
nærmeste mandlige Descen-dent as Kvindelinien bestige
Thronen. Kon-
stitutionen tilsiger Religionsfrihed, lige bor-gerlige
Rettigheder og Adgang til offenlige
Embeder for alle indfødte Bayrere, Lighed for Loven
og Dommernes Uaffættelighed;
den paalægger almindelig Værnepligt og
Skattepligt. Kongen har den udøvende
Magt. Den lovgivende M^gt del^r h^
med 2 Kamre, nemlig et Rigsraad, sam-mensat af
Prindferne af det kongelige Hus, naar de have naaet
Myndighedsalderen, Overhovederne for de mediatiferede
Fyrste-huse, Kronens Stordignitarier, de to Erke-
biskopper og en af Kongen valgt Biskop,
Præsidenten for det protestantiske Overkon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
