Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bejar ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgien.
Belgien.
berømt for dets Skønhed. Gode Bygnings-
steen haves i Overflødighed; i Sandsteens-lagene
brydes Møllesteen og Slibesteen, og i de øvre
Formationer findes ypperlig Por-celænjord og
Porcelænsand. Omkring Sta-den Namur findes udstrakte
Kullag, og Jern findes i stor Mængde, navnlig mellem
Flo-derne Sambre og Maas. Iernproduktioueu,
der i 1830 udgjorde 1,200,000 Centner, steeg i 1850
til 3,800,000 Centner. Dens aarlige Gennemsnitsværdi
sor 1846^50
udgjorde over 14 Mill. Rgsdl. I Aaret
1853 udgjorde Kulproduktionen 5,400,000
Tonueaux ^ 2000 ^, hvoraf udsten
delen udførtes til Frankrig. Belgiens Jern-
produktion skeer deels ved Steenkul og deels ved
Trækul; dog er den sidste gaaet bet^-
deligt tilbage. As 131 Højovue i 185^
vare 65 indrettede sor Steenkul og 66 for Trækul;
men af de fidste vare mange ikke i Brug. ^and^sen. Den
belgiske Sta-
tistiks høje Standpunkt gjør det muligt at
levere en nøjagtig Oversigt over Fordelin-gen
as Iorden til forskjellige Formaal i de enkelte
Provindser. Denne vil sees as hos-staaende Tabel.
Agerland .........
Eng og Græsgang . . .
Skovland .........
Haver ^c. ........
Søplan .........
Floder og Bække. . . . . Veje, Iernb., Kanaler .c.
Bygningen ........
Anden Anvendelse . . . .
Udyrket Land .......
36,^ 12,^
38
,^
6,^ 33,^ 3,^ 25,^ 22,^
99,^ 98,^
49,^
18,.^
41,^
51,^ 59,^ 58,^ 54,^^ 67,^ 52,^ 43,^ 80,^ 66,^^ 536,^
100^
En Betragtning as denne Tabel viser langt tydeligere
end dette paa anden Maade kan udtrykkes, i hvilken
særdeles høj Grad Kul-turen i Belgien har bemægtiget
sig Iorden, idet de 12 Trettendele af denne
enten umid-delbart eller middelbart anvendes til
Be-folkuingens Nytte. Den udyrkede Trettende-deel
tilhører for Størstedelen den saakaldte Campine i
Landets nordlige Deel, hvor imidlertid som ovenfor
bemærket aarligt be-tydelige Strækninger indvindes for
Dyrk-ningen. Landvæsenet staaer paa et overor-denlig
højt Trin; men Produktionen er dog ikke tilstrækkelig
til at forsyne den ual^
mindelig talrige Befolkning. Landejendom-
menes Størrelse overstiger sjeldent 70 ^ 80 Tønder
Laud, og et meget betydeligt Autal
have ikke større Areal end fra 3 til 7 Tdr.
Land. Disfe fidste dyrkes næsten som Ha-ver med
Spaden. I hvilken overordentlig
Grad Iorden i Belgien er udstykket, faaer man et
Begreb om, naar man erfarer, at Antallet af enkelte
Lodder, vel at mærke ikke
Ejendomme, udgjorde i 1839 ikke mindre
end 5,653,961, hvilket giver en Gjennem-fnitsstørelse
sor den enkelte Lod af mindre end 1/2 Tønde Laud. De
vigtigste Sædarter ere Hvede, Rug, Byg og Havre. Hør
avles i stor Mængde og as fortrinlig Art ; i Aaret
1846 c. 35 Mill. ^ , ligeledes avles ikke ubetydelig
Hamp, Humle og Tobak. For-
skjellige Græsarter, Kartofler og audre Rod-frugter,
navulig Ruukelroer, indtag^ en v^e-
fenlig Plads i det belgiske Landvæfen. .^
Af Tabellen sees det, at Skovene indtage næsten en
Femtedeel af det hele Areal. I
Landets S. Ø. Deel høre de til den mæg-
tige Ardenner-Skov. De hyppigst forekom-mende
Træsorter ere Eeg, Kastanie, Bøg, Elm, Ask, Valnød,
Avnbøg, Fyr og mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
