Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Belgien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beludschifian.
Belz.
flere mindre as Bjerge indeflnttede
Ørken-strækninger. Egenlig Lavland findes kun
langs Kasterne as det Indiske Ocean og Ø. sor
Brahui Bjergene. Det sidste hører til Indusdalen
og er den eneste Deel as Laudet, der er rigeligt
vandet. I Kystlan-det findes vel endeel Vandløb ;
men de ere for det meste kuu Bjergstrømme. Vigtigst
ere DustellerMulidani, maaskee en Fortsæt-telse af
Ørkenfloden Budur, og P ur all y. - I de højere
liggende Strækninger er Klimaet ret behageligt,
hvorimod det i Ør-kenens Nærhed og i Kyststrækningerne
lider af de samme Ulemper, som almindeligt
sølger med Beliggenheden i Nærheden af
Vendekredsene. ^ Man kjender kun lidet til Landets
uaturlige Beskaffenhed ; men det synes tidligere at
have været Skuepladsen for en betydelig vulkansk
Virksomhed. As Mineralier sorekomme de vigtigste
Metaller, Salt, Alun, Marmor og fl. Saavel as
Skovtræer som af Frugttræer forekommer en stor
Mængde ^forskjellige Arter; af de sidste foruden de i
Tropelaudeue sædvan-lige næsten alle i Europa voxende
Arter. Jordbunden, der i Højlandet er stenet og gold
og i Kystlandet bestaaer af ufrugtbart Land, er i
Ketsch-Gundava og i enkelte Dale meget frugtbar. I
disse Egne dyrkes
Ris, Majs, Hvede, Byg, Bomuld, Krap,
Indigo og Sukkerrør. Beboernes vigtigste Næringskilde
er Kvægavl, og de have store Hjorder af Faar, Geder,
Hornkvæg, Heste
og Kameler. Af vilde Dyr findes Løver
og Tigre, men kun i ringe Antal, Hyæner, Ulve og
Schakaler derimod i større Mængde,
Leoparder, Ræve, Antiloper og Rødvildt.
For Kystbeboerne er Fiskeriet af overorden-lig
Vigtighed. Den industrielle Virksomhed er saare ringe,
og det Meste af hvad Be-folkningen behøver af derhen
hørende Gjen-stande indføres andetstedsfra. Udførselen
bestaaer sornemlig i Heste og Kvæg, Huder,
Daddeler, Olie^ Silke, Indigo og Salt.
Befolkningen bestaaer af to forskjellige Stam-mer
, Beludscher mod V. og Brahuer mod Ø. Begge ere
nomadeserende Hyrdefolk og
i Besiddelse af disfes sædvanlige Egenfka-
ber; dog ansees Brahuerue for mindre hen-givne til
Røveri og de dermed i Forbindelse
staaende Laster end Beludf^erne. Disse sidste tale
et Sprog, der er meget stærkt blandet med Persisk;
Brahuerne tale derimod en hinduisk Dialekt. Adspredte
imellem de to her nævnte Folk boe Dehwarerne, der
tale det persiske Sprog, uden at de dog synes at
staae i nogen Slægtskabsforbin-delfe med Perferne. De
tre her nævnte Folk ere Muhamedanere; men intet af
dem er i Besiddelse as nogen Litteratur; de sy-nes
idetmindste i 2 Aartusinder at have staaet paa
samme Trin af Udvikling. Des-uden findes i Laudet
ikke faa Hinduer, der i Almindelighed leve fom
Handelsmænd. Khanen af Kelat er Landets nominelle
Hersker; men de forskjellige Stammer staae under
,,Serdarer’’, der betale en Tribut til Khanen og
stille et Troppekontingent. Hos Khanen er desuden
den øverste dømmende
Myndighed i alle Livssager. ^ Beludschi-
stan blev sørst bekjendt sor Europæerue ved Alexander
den Stores Tog til Indien. I Aaret 1739 stistedes det
nnregerende Dy-nasti, da Nadir Schah erobrede Landet,
og sorlehuede en as den nnværende Khans Forsædre
dermed. Indtil 1759 var det skatskyldig til Cabul,
meu er nu uashæn-
gig^
Belum, Ldsb. i Hannover, Lddr. Stade,
ved Ostes Udløb i Elben, 900 I. Vigtige
Kvægmarkeder.
Belvedere, Flk. i Neapel, Pr. Calabria Citra, Dst. og
4 M. N. N. V. sor Paola
ved Middelhavet. 5600 J. Vinavl.
Belvidere, St. i de Forenede Stater i
N. Amerika, Illinois, Hvst. i Boone Cty.,
35 M. N. N. Ø. sor Springfield, 1003
I. (1850). St. staaer i Jernbaneforbindelse
med Chicago ved Michigan Søen. Belvidere, St. i de
Forenede Stater i
N. Amerika , New Iersey , Hvst. i Cty.
Warren , 12 M. N. N. V. for Trenton,
1001 I. (1850). St. ligger ved Delaware,
over hvilken her fører en Bro. Belv^s, St. i Frankrig,
Dpt. Dordogne,
Arr. og 3 M. S. V. for Sarlat, ved Dor-dogue, 2529
I. (1851). Læder- og Uld-
manufakturer.
z, St. i Østerrig, Kgr. Gallizien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
