Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bern.
Bern.
zern, Unterwalden, Uri, Wallis, Waadt, Neufchatel,
samt af de franske Dptt. Doubs og Øvre Rhin. Kantonet
er beliggende
mellem 46° 20’ og 47° 30’ u. Br. og mellem 24° 30’
og 26° 7’ ø. L. Dets Størrelse angives til 120,^
[_] M. med en Befolkning af 458,301 I. (1850). Lan-
dets Figur er meget uregelmæssig; dets største Længde
er omtrent 20 M.; Bredden vexler mellem 14 M. i den
sydligste Deel og neppe 2 M., hvor det iudknibes af
Kan-tonerne Freibnrg og Solothnrn. Floden Aar og dens
Bifl^ Saane dele Kantonet i
2 Dele, af hvilke den fydlige hører til Al-
pesystemet og den nordlige til Iura. Deu
sydlige Deel as Landet, det saakaldte Berner
Oberland, adskilles ved Berner Alperne fra Kantonerne
Wallis, Uri og Unterwalden og gjennemskæres i stor
Udstrækning af deres Forgreninger. J Kantonets
S. Ø. Deel hæve sig de høje fneedækkede Bjerge
Wet-terhorn (12,050 F., efter Andre 11,453 F.) og
Schreckhorn (13,310 F., efter andre
Angivelser kun 12,562 F.). Paa Grænd-
sen imod Wallis ligge: Finsteraarhorn
(14,325 F., efter Andre 13,234 F.), Vie-scher Horn
(^2,500 F.), Monch (12,663 F.), Jungfrau (13,730 F.,
efter Andre 12,872
F.) og flere andre. Disfe Bjerges Toppe ere bedækkede
med evig Snee og deres Si-
der med mægtige Gletfchere, der skyde sig
ned i Dalene og danne Kilderne til en Mængde
Floder. As disse Gletschere ere de bekjendteste
her Grindelwald-, Aar- og Lauterbrunnen -
Gletscherne. Berner Ober-land er bekjendt for dets
mange romantiske skønne Dale. De vigtigste as disse
ere fra
Ø. mod V.: Ober-Haslidalen, der gjen-
uemstrømmes as Aars øvre Løb fra dens
Kilder til Brienzer Søen. Grindelwald Da-
len, der skilles fra den forrige ved Wetter-horn og
Schreckhorn, og som ved de fra Monch og Jnngfran
imod N. ndløbend^ mægtige Bjergmasfer skilles fra
Lauter-bruunendalen. Forenede løbe disfe to Dale
ud i Interlaken Dalen ved Brienzer Sø. Længere mod
V. ligger Kien Dalen, der
ved Bliimli Alp (11,400 F.) skilles fra
Kander Dalen, forn løber ud i Simmen Dalens nedre
Deel. I Kantonets S. V.
Hjørne er Gsteig Dalen. Alle disse Dale
gjennemstrømmes af Floder, der for det meste
have deres Udspring fra Gletscherne, og som i
deres bngtede, rivende Løb danne en stor Mængde
Vandsald. Nord sor Brienzer Søen ligger Emmen Dalen,
der
i N. V. Retning strækker sig igjennem det
hele Kanton op imod Solothurn. Denne Dal, der hører
til Kantonets frugtbareste Strækninger, er i sin øvre
Deel omgiven af høje Bjerge, der dog langtfra naae de
sydligere beliggende i Højde. Aardalen, der
gaaer fra Thuuer Søen til Bieler Søen, udgjør
tilligemed det Distrikt, som N. for Bern strækker sig
henimod Grændserne af Solothurn og Aargau, Kantonets
jevneste Deel. J Kantonets nordlige Deel udstrække
Jurabjergeues Forgreuinger sig med en
stor Mængde mellemliggende Længdedale.
De højeste Punkter ligge omkring Erguel-dalen, men
naae ikke op til 5000 F. ^ Kantonets Hovedflod er
Aar, som optager næsten alle dets øvrige Floder. Af
disse ere de vigtigste: Emmen, der gjennem-strømmer
Emmendalen, løber forbi Burg-
dorf og falder i Aar ikke langt N. Ø. for
Solothnrn; Simmen, der udspringer i Kantonets
S. V. Deel, optager Kander og falder i Thuner Sø;
Saane, der ligele-des udspringer i den S. V. Deel,
men kun i sin øverste og nederste Deel tilhører
Kan-ton Bern; Thiele, der er Nenschateller
Søens Afløb til Bieler Søen. J den N.
V. Deel as Kantonet danner Jnra Vand-skjellet mellem
Rhinens og Rh^nes Flod-gebeter. Fra den østre Side
flyder B irs mod N. Ø. til Rhinen, og fra den vestre
Side Doubs til Rl^ne. Af Søer ere de
vigtigste Brienzer- og Thnner Søen, der
gjennemstrømmes af Aar, og Bieler Søen, der
gjennemstrømmes af Thiele. - Klimaet og Frngtbarheden
er natnrligvis yderst for-
skjellig i en Landsdækning, der er opfyldt af
saa mægtige Bjergmasser. J Oberlandet ere Beboerne
væsenligt henviste paa Kvæg-avl, hvorimod Kantonets
midterste Deel mellem Aar og Emmen og Ø. for
denne Fl. hører til de frugtbareste Strækninger
i Schweiz. Produktionen af Korn er dog ikke
tilstrækkelig til Forbruget; derimod giver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
