Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birma ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Birma.
301
Birma.
n. Br. har Landet paa begge Sider af Fl. en meget
ujevn Overflade, der dog ikke
hæver sig til nogen betydelig Højde, navn-
lig ikke i Flodens Nærhed, men S. sor 20°
u. Br. indsnevres Floddalen betydeligt af
^Højder, der ere rigt bevoxede med Skov, uavnlig af
Teaktræer. Øst sor denne Deel af Fl. er Landet næsten
aldeles ubekjendt;
det skal være opfyldt med forskjellige Bjerge,
der antages at naae en Højde as over 5000 F. Efter at
være traadt ned i Lav-landet deler Fl. sig i en stor
Mængde Arme, der ofte igjen sorene sig og derefter
adskil-les i nye Forgreninger. Dens Delta har omtrent
Formen af en ligebenet Triangel, hvis Gruudliuie,
omtrent 25 M. lang, ven-der mod Ø. og hvis Sidelinier,
omtrent
35 M. lange, løbe fammen mod S. V. Dens Udløb deles
i 14 Hovedarme, af
hvilke de vigtigste ere Bassein mod V., Dallah i
Midten og Ranguu mod Ø. Denne
sidste er bedst tilgængelig sor Skibssarten,
da den har en Middeldybde as omtrent 20 F.;
dog er ogsaa denne Arm paa mange Steder opfyldt
med Sandbanker. Saalangt som Havets Flodbølge
naaer op er Deltaet bedækket med en tæt Skov af i
Regelen lavstammede Træer, imellem hvilke der kun er
ubetydelig Græsvæxt; men ovenfor denne Grændse viger
Underskoven Pladsen for en høj, sivagtig Græsvæxt,
og Træerne voxe mere spredt, men naae en større
Højde. Lan-det Ø. sor Deltaet synes at have en gan-ske
lignende Karakteer; men det er kun lidet bekjendt. Det
gjennemstrømmes af forskjellige Floder, af hvilke P
e gu og S i tang ere de vigtigste. Henimod Salnens
h. Br. synes derimod Landet paany at blive bjergfuldt;
meu ogsaa denne Deel er næsten ganske ubekjendt. Det
Samme gjælder om den Deel af Øvre Laos Ø. sor Salueu,
der antages at høre under Birma. - ^li^aet
er naturligvis meget forskjelligt. J det sydlige
Sletteland haves kun to Aarstider,
den vaade og den tørre, hin fra Slutuin-geu as April
til Udgaugeu af Iuui og denne
den øvrige Tid, dog med ustadigt Vejr til
Udgangen af Oktober. Paa Grund af Lan-dets
lave Beliggenhed og de deraf følgende hyppige
Oversvømmelser er Klimaet i denne
Deel af Landet meget usundt. J Jrawad-dis Floddal
og de tilgrændsende højere Di-strikter har man
derimod 3 Aarstider, den kolde i Maanederne
November til Februar, deu varme til Beg^udelseu
af August og Regntiden i den øvrige Deel af
Aaret. ^akur^du^er. Vort Kjendskab til Lan-det er
i denne Henseende ligesaa ufuldkom-ment som i de
fleste andre. Guld skal sore-komme i forskjellige
Smaafloder og i større Mæugde i Laos; Sølv, Kobber og
Tin prodnceres af Chinesere i et Distrikt ved Chinas
Grændse i Nærheden af Bhamo; Bly og Antimon i Laos
og Jern paa for-
skjellige Steder. Flere Slags Ædelstene
findes i Landets østlige Deel, og estersøges ivrigt,
hvorimod de rige Kullejer slet ikke beuyttes. Kalk
forekommer i Mængde i de Bjerge, der indeslutte
Jrawaddidalen, navn-
lig mellem 21° og 23° n. Br. Salpeter
og Kjøkkensalt findes paa mange Steder i de øvre
Provindser. Et mærkeligt Natur-produkt er Steenolien,
der omtrent under 20^ 30’ n. Br. sorekommer paa
Jrawaddis
østlige Bred i et Distrikt af omtrent 1 [_] M.
Størrelse. Den vindes ved at grave Brønde
as 200 ^ 300 Fods Dybde, paa hvis Bund
den ligesom kogende udvælder af Jorden. Den anvendes i
overordenlig Mængde i Landet selv, deels som Lampeolie
og deels som Beskyttelsesmiddel sor Tømmer og Træ mod
Insekter, navnlig mod den hvide Myre. As Planteriget
forekomme forskjellige ypper-lige Træsorter, af hvilke
Teaktræet og flere
Slags Eeg ere de vigtigste. Bambus voxer
næsten overalt og opnaaer paa flere Steder
en overordeulig Højde og Tykkelse^, indtil 11/2 Fod
i Diameter. De vigtigste Gjen-
stande for Kulturen ere Ris, Majs, Hirfe, Hvede,
Bælgfrugter, Palmetræer, Sukkerrør, Tobak, Bomuld og
Indigo; Havedyrkuiu-gen er meget ubetydelig, og de
almiude-ligste Havevæxter ere ubekjeudte her; der-imod
findes en stor Mængde Frngttræer. Husdyrene ere Oxen,
Bøffelen, Hesten, Svi-net, Huuden og Katteu. Faar
og Geder ere fjeldue, ligeledes Æsler; Kamelen
er ubekjendt. Af vilde Dyr forekomme: Ele-fanter,
Næshorn, Bjørne, Tigere, Leopar-der, Bøfler, Vildsvin
og Raadyr. Kun faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
