- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
319

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bleiberg ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

319 Bol^a.

det Stille Hav, hører til den saakaldte Ør^

ken Atakama, der hidtil bestandigt har væ-ret skildret
som en Flyvesaudsørken , men om hvilken man i den
nyere Tid har faaet uøjagtigere Efterretninger. Disse
beskrive den vel som en Ørken udeu Vand og som en
Følge deraf uden Vegetation, men tillige som et
Bjergland, der hæver sig til en be-

tydelig Højde med en stor Mængde isole-

rede Toppe, as hvilke flere naae op over Sueegrændsen
, som her idetmindste er 16

.^ 17000 F. over Havet. Den Deel as B.

som ligger Ø. f. Andes, kan passende ind-deles i
Bjerglandet og Sletten. Hint lig-ger V. sor 45°
v. L. og begrændses mod N. af Sierra de Sta. Cruz
og mod S. af den Tværkjæde, der danner Grændsen mod
Buenos Ayres, men skal ikke nærmere omtales her, da
det alt er beskrevet under Andes. Sletten indtager
den øvrige øst-

lige Deel af Landet og synes knn hist og

her at afbrydes af ubetydelige Højderækker.

J deus sydlige Deel er Vandskjellet mellem

Amazouflodens og La Platas Flodsystemer. Denne Slette
vandes as en Mængde Flo-der, som ville blive nærmere
omtalte senere, og her findes tillige flere Søer,
dog ikke af nogen betydelig^ Udstrækning. Som Følge
as dens Vandrigdom i Forening med den stærke Varme er
Klimaet her meget usundt, og det særdeles frugtbare
Land bliver der-sor langtfra benyttet saaledes som
dets ua-turlige Hjælpekilder skulde lade formode. Her
findes uhyre Skove af mægtige Træer, hvis værdifulde
Produkter dog kun blive

lidet beuyttede; kun nogle Kokusnødder ind-samles af
de Indfødte og bringes til Stæ-

derne i Bjerglandet. ^der. Paa den

østlige Side af de Boliviske Andes udspringe

en stor Mængde Floder, der deels føre de-res Vande
til Amazonfloden og deels til

La Plata. Den vigtigste af disse Floder

er Madeira, den største af alle de Floder, som falde i
Amazonfloden. Den dannes ved Sammenløbet af to mægtige
Floder, Beui og Mamore mellem 10° og 11° S. Br. B
en i opstaaer ved Foreningen af flere Floder, der
udspringe paa begge Sider af den østlige Andeskjæde,
som de paa 2 Steder gjennembryde ; dens Hoved-

retning er fra S. mod N. og N. Ø. M a-

more udspringer under Navnet Cocha-bamba i den
vestlige Deel af Dalen af f. N., løber først mod S.,
derefter mod Ø. og optager en stor Mængde mindre
Strøm-me. Ved sit Udløb af Dalen faaer den Navnet Rio
Grande bøjer mod N. og N. V. udenom Staden Santa Crnz
de la Sierra, og optager under 16° 30’ S. Br. fra
v. S. C hap a ri. Fra dette Sted faaer den Navnet
Mamore, og fortfætter

sit N. V. Løb til 13° f. Br. hvor den

bøjer lige mod N. Paa Grændsen as Bra-silien optager
den fra h. S. Itenez el. G nap or e. Denne stdste
Fl. udspringer i det vestlige Brasilien og danner
i sin nordlige Deel Grændsen mellem dette Land
og Bolivia. Den optager fra v. S. U b a h i, der
udspringer fra en Sø i Chiquitoernes Land og løber
mod N. V. omtrent parallel med Mamore. Fra ^ den
fydlige Deel af de Boliviske Andes fører Pilcomayo og

dens Bifloder med i Begyndelsen østlig og senere
fydøstlig Retning deres Vande til

Paraguay og saaledes til La Plata. Det mærkeligste
Vandsystem er Titicaca Søen i

Landets N. V. Deel, med dens Afløb

Desaguadero Floden, der findes omtalt uuder
Andes. ^r^du^er. I Desagua-dero Dalen, der ligger
over 12000 F. over Havet, kan Kornet ikke modnet og
det dyr-kes derfor knn til Foder; derimod findes

der ypperlige Græsgange. De sydligere lig-

gende Dale ere derimod mere frugtbare; deres
Vegetation er naturligvis ashæugig af deres Højde
over Havet, og gaaer fra de almindelige europæiske
Kornsorter og Planter efterhaanden over til en aldeles
tropisk Karakteer. Der dyrkes saaledes i de

forskjellige Egne Hvede, Rug og Byg, Ris, Majs, Kaffe,
Bomnld, Sukkerrør, Tobak,

Kakao, Oranger, Figen, Ananas, Vanillie og
forskjellige medicinske Planter. De vig-tigste Husdyr
ere Hornkvæg, Heste, Æsler og Muldyr. I Bjergene
findes deels tæm-met og deels i vild Tilstand
Vigognen,

Lamaen og Alpakaen. Af egenlige vilde

Dyr sindes Tapiren, Iaguaren og en Mængde Aber. Paa
Sletten sindes en stor Mængde Krybdyr og Insekter. Af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free