Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bologna ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Borneo.
330
Borneo.
et Bjerg af f. N. hæver sig til den bety-
delige Højde af 12,850 F. Midtvejs mellem
denne Kjæde og N. V. Kysten, omtrent
under 4° u. Br. og 133° ø. L. hæver sig
et andet Bjerg Mnlu, hvis Højde angives til 7500
F. I den her omhandlede Bjerg-kjæde synes at være
en Centralknude, fra hvilken andre Kjæder løbe ud i
forskjellige Retninger. Saaledes løber omtrent under
2° 30’ n. Br. en Kjæde mod Ø, der ender i
Kap Kaniungang, Øens østligste Punkt, og
danner Grændsen mellem Landene Coti og Birn. Noget
mere mod S. V. skiller en anden Kjæde, Anga-Anga,
sig fra Ho-vedmasfen, og løber mod S. Ø. til Linien,
fom den skærer omtrent uuder 1331/2° ø. L., fra
hvilket Puukt den bøjer mod S. og
ender i Kap Selatan, Øens fydligste Punkt. Den sydlige
Deel af denne Kjæde adskiller
det hollandske Distrikt Banjermassing fra Coti,
Passir og Bumbu, der mod Ø. grændfe til Mangkassar
Strædet. Fra Centralknn-den løber en tredie Kjæde,
Kaminting,
mod S. V. indtil 1° 40’ s. Br., 129° ø. L.
hvor den bøjer mod N. V. og suart deler sig i
talrige Grene, der strække sig u^ i alle Retninger. -
^der. Som Følge af Bor-ueos bjergfulde Karakteer løbe
talrige Flo-der mod Kysterue, og flere af dem af be-
tydelig Størrelse og sejlbare paa store Stræk-
uinger; men vi kjende i Regelen kun deres
Udløb. Mod N. til det Chinesiske Hav løbe
Sarawak, Batong Lupar, Redschang, og C ad a y an,
der løber forbi Hvst. i Riget Borneo. Søen Kini-Balu
har et Afløb mod N^ til Maludn Bugten; foruden
dette har man tillagt den 3 andre Udløb,
Pattan, Kinibatangan og Sibokko; men disfe er
udeutvivl felvstæudige Floder. Den sidste falder ud
i Sandakan Bugten. I Sultanen af Sulus’s Territorium
ere Floderne Sambaknng, AtasogGrænd-sefloden mod Biru
Bulongan; de falde i Celebes Søeu. I Territoriet Birn
er Fl. Pateh, der dannes af de to Fl. Siga
og Kali, fom udspringe paa Anga-Anga
Bjergene. Den falder gjennem flere Mnn-dinger i
Celebes Søen. Coti gjennem-strømmer Territoriet af
f. N.; den fynes at komme fra Centralbjergene, løber
mod
S. Ø. og optager en stor Mængde Biflo-der; den
falder igjennem et udstrakt Delta i Mangkassar
Strædet. Igjennem Terri-torierne Passir og Bnmbu
flyde en stor Mængde Floder til Mangkassar- og Pulo-^
Laut Strædet. De udspringe i den sydlige
Deel af Anga-Anga Bjergene og have kun et kort Løb. I
Iava Søen falde flere store Floder. Den vigtigste
af disse er Banjer eller Barito, der udspringer fra
Bjerget
Bundang under 0° 30’ n. Br. og 131° 10’ ø. L. Den
flyder mod Ø. indtil 132° 40’
ø. L., hvor den bøjer mod S., i hvilken Retning den
fortfætter sit meget bugtede Løb. Den optager en stor
Mængde Floder
fra begge Sider og deler sig under 2° 40’
s. Br. i 2 Arme, af hvilke den østlige løber forbi
det hollandske Etablissement Banjer-
massing. Længer mod V. salde ligeledes i
Iava Søen Kajan, Mendavi, Sam-pit, Pembuan og
Kattawaringin, der alle benævnes ester Stæder ved
deres Munding. As de Floder, der løbe mod V. ud i
det Chinesiske Hav er den vigtigste Kap u a s. Den
udspringer næsten i Øens Centrum og optager i sit
øvre Løb en stor Mængde Floder, hvoriblandt Afløbet
fra to store Søer, Snmbak og Sama r. Om-trent under
0° 10’ f. Br. og 128° ø. L. deler den sig i 2 Arme,
af hvilke den sydlige
Simpang løber næsten lige mod S. og
den nordlige P o n ti a n ak mod V. N. V. forbi St. af
f. N. Fra begge Arme udgaae
talrige Sidegrene til Havet. S. for Sim-
pang flyde Paw a n og N. f. Poutianak Sambas. ^lin^a
^g ^r^du^ter. En
naturlig Følge af Borueos Beliggenhed paa begge Sider
af Linien er at Temperaturen
i de lavtliggende Kystlande stiger meget højt.
og at Klimaet som en Følge heraf i de fumpige Egne
maa være meget ufnndt. Paa Vestkysten varer Regntiden^
fra April
til September, men paa Syd- ^g Østk^ste^ derimod fra
September til April. I d^ højere liggende Dele af
Landet, især mod
N. Ø. er Klimaet langt mere tempereret og nærmer sig
det europæiske. Planterigets Produkter sorekomme i
stor Rigdom, saasom
Ris, Sago, Bomuld, Sukker, Kamser, Kr^d-
derier, Opium, Betel, Kokus, Areka,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
