Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasilien.
^ed Dr^me. ^756 J. (1851). Fabrikation af Uldstoffer
og Hosekram. St. var tid-
ligere befæstet, og her var et rigt
Beuedik-tiuerabbedi.
Brasilien, et Kejserdømme i S. Ame-rika, beliggeude
mellem 5° n. Br. og 33° s. Br. og mellem 17° 20’
og c. 54° v.L. Dets nordligste Punkter ere Floden
Brancos Kilder og Oyapocks Udløb i Atlanterhavet,
det sydligste Kystføen Mirim, det østligste Kap San
Agostinbo og det vestligste ved
Floden Yavari i ubekjendte Egne. Landet ^rændfer mod
N. t. Ny Granada, Vene-zuela, Engelsk, Hollandsk og
Fransk Guyaua, mod Ø. til Atlanterhavet, mod S. til
Uru-guay, og mod V. til La Plata Staterue, Bolivia,
Peru og Ecuador; dets Læugde fra N. t. S. er henved
600 M. og fra Ø. t. V. over 500 M. Arealet anflaaes
til
148,000 [_] M. og Folkemængden til 6,073,000 (^
851). ^urde^afsen^ed .
Kysten, hvis Længde naaer op til henimod 100^ M.,
er af forskjellig Beskaffenhed. J
den sydlige Deel indtil Morro de Santa
Marta, omtrent under 29 ° s. Br., har den
N. Ø. Retning, er lav og sandet og gjen-nemskæres as
Udløbene fra en stor Mængde Søer, der her strække
sig næsten langs den hele Kyst. Fra Morro Santa
Marta lø-ber den mod N. og bliver klippefuld, men
naaer dog ingen synderlig Højde sør N. f. Øen Santa
Catharina. Fra Øen San Fraucesco gaaer den atter mod
N. Ø. og senere mod Ø. indtil Kap Frio, og derfra
indtil Espiritu Santo Bugten atter mod
N. Ø. Denne hele Kyst er klippesuld og
paa flere Steder temmelig høj; den er mege^ indskaaren
af Havet og har ikke faa gode Havne. Fra Espiritu
Santo Bugten til Bahia er Retningen næsten lige
N. og Kysten i Almindelighed lav og jevn. N. for
Bahia bøjer den igjen mod N. Ø.,
bliver vel noget højere, men dog ikke klippe-
fuld og fyuker atter ned imod Fl. San Fraucescos
Udløb. Herfra har Kysten en N. Ø. og senere
en N. Retning til Kap Sau Roque, hvorfra dens
Hovedretning er V. N. V. Strækningen indtil Parnahybas
Ud-løb er af ringe Højde, naaer ikke mange Steder
over 30 F., og har ingen andre Ha^ne end
Brasilien.
dem, som dannes af Flodmundingerne. Fra Parnahyba til
Amazonflodens Munding er Kystlandet meget lavtliggende
Marskland, men bliver atter N. for Amazonfloden
fan-det og noget højere. ^o^landet indtager omtrent
Halvdelen af Brasiliens Overflade
og findes navnlig i den østlige og midterste Deel af
Landet. Vi ville begynde Beskri-
velsen med Kystkjæden Serra do M a r, der mellem
Santos Bugten og Kap Frio meget stærkt nærmer sig
Havet. Dens høieste Punkter ere noget over 3000 Fod
og ligge ikke over 4 M. fra Havet. Fra Santos
Bugten løber den mod S. V. og kaldes
her S e r r a C u b a t a o ; deu bøjer derefter mod
S. og har efterhaanden fjernet sig indtil
18 M. fra Kysten. Ved Urugnavs Kilder
bøjer den mod V. og ender ved Bredderne af denne Flod
omtrent uuder 29° n. Br. S. f. denne vestlige Kjæde
strækker sig et Plateau af middelmaadig Højde henimod
La Platas Munding. Dets nordlige Deel
kaldes Campos da Vacaria, fordi det frem-byder
udmærkede Græsgange for Kvæget. Næsten parallel med
Serra do Mar og i en Asstand af omtrent 12 M. fra
Kysten løber en anden højere Bjergkjæde, der begynder
N. V. for Staden San Paulo , og fører her Navnet Serra
Iaragua. I sit Løb mod N. Ø. faaer den Navnet Serra
Manti-q u e i r a og bøjer efterhaanden mod N. til
Sta-denOuroPreto. Denne DeelindeholderBra-siliens
højeste Bjerge og har Punkter, der naae op til 7300
Fod. Ved Ouro Preto ender Kjæden i Bjerget Itacolnmi,
der
er 5600 F. højt. Den skilles ved en dyb
snever Kløft fra Serra Espinha^o, der der løber mod
N. med en gradvis Bøjning mod Ø. indtil Bredderne
af Floden San F^ancesco. Denne Kjæde optræder i
Pro-vindsen Bahia under forskjellige Navne,
Sa. Almas, Sa. Chapada og Sa.
Ti u b a. Dens høieste Punkt er omtrent 5,500
F. Fl. San Francesco bryder igjen-nem Kjæden ved
Katarakten San Asfonso, N. f. hvilken den igjen som
S a. Araripe
eller C a y ri ri s hæver sig til en betydelig
Højde, og danner et udstrakt Højland, der udsender
forskjellige Højderækker mod Ø. og N. henimod Kysten
mellem Floderne San
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
