Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasilien.
Brasen.
Øst sor dette Sletteland og skilt fra det
ved Sa. Ibiapaba udstrækker sig et Bjerg-
land, der danner Brasiliens østligste Deel og ender
i Forbjergene Kap San Roque og Agostinho. Bjergene
udvide sig her til Højsletter, der dog indtage en
ringere Udstrækning end Dalene. Bjergenes Top og Sider
ere bedækkede med Skov, Dalene derimod med et grovt
Græsteppe, der kun afbrydes as saa lave Buske. Landet
gjen-nemskæres af en stor Mængde Floder, der i Regelen
kun have et kort Løb og en ringe Vandmængde. Klimaet
er mere for-anderligt her end i det øvrige Brasilien;
Regntiden er kortere og varer kun fra Ia-
nuar til April, i hvilken Tid Landet er be-
dækket med en overordenlig rig Vegetation. Med Regnens
Ophør forsvinder denne efter-haanden og fra August
til December ligner Landet en Sandørken. ^der. Med
Und-tagelse af Kysterne og det østlige Bjergland
hører Brasilien til de to mægtige Flodsy-
stemer, der igjennem Amazonsloden og La Plata sende
deres uhyre Vaudmasser til Atlanterhavet. Disse Floder
med deres mægtige Bisloder ville findes beskrevne i
egne Artikler. Af de øvrige Floder ere de vigtigste:
Tocantins, der udspringer paa Serra Pyrineos, en Deel
af Serra dos Vertentes, og i sit Løb mod N. optager
en stor Mængde Floder. Ved sit Udløb staaer den i
Forbindelse med Amazonsloden. Par-nahyba udspringer
i det S. V. Hjørne af Sletten af s. N. og løber med
N. Ø. Ret-uing til Atlanterhavet. San Francesco
udspringer paa den nordlige Side as Sa Cauastra,
løber sørst mod N. og N. Ø., men tilsidst lige mod Ø.,
og salder igjen-nem to Mundinger med kun ringe Dybde i
Atlanterhavet. Ogsaa disse Floder ville findes nærmere
beskrevne i egne Artikler. ^ursren^ringelser. Det
dyrkede Land indtager kun en meget ringe Deel af den
hele Overflade; men Opdyrkningen har i de senere Aar
ved Kolonisation gjort en-deel Fremskridt. Allerede
sør Europæernes Ankomst dyrkede de Iudsødte
forskjellige Planter, as hvilke Majs, Bananer og Ma-
uiok vare de vigtigste. Disse dyrkes endnu
i stor Udstrækning over hele Landet. Ris
dyrkes især i Provindferne Maranh^o og Para. Hvede er
i den fenere Tid dyrket paa flere Steder, men fynes
kun at lykkes i den fydligste Deel af Landet. De
almin-delige enropæiske Vegetabilier lykkes i Rege-
len ikke i Brasilien, da de angribes af My-
rer og andre Jnfekter. Ingen af de euro-pæiske
Olieplanter dyrkes i Brasilien, men derimod Sesamum,
Ricinus og Oliepal^ mer. De vigtigste as Brasiliens
vegeta-bilske Produkter med Hensyn til Handelen
ere Kaffe og Sukker, af hvilke Kaffe især dyrkes
i Distrikterne omkring Rio Ianeiro og Sukker i
Provindsen Bahia. Efter disfe
indtager Bomuld den vigtigste Plads; den
dyrkes i Provindserne Pernambuco og Ma-ranh^o og er
as meget god Beskaffenhed. Foruden de allerede nævnte
Vegetabilier dyrkes Tobak, Maniok, Bananer, Brækrod,
Ingefær, Yams, Oranger, Figen, Sassa-
parole osv. As disse Væxter indtager Ma-niok den
vigtigste Plads. Kun dens Rod
spises; men denne maa sørst berøves sin Saft, der
er en meget sarlig Gift. Det Næringsmiddel, der i
Handelen gaaer un-der Navu af Tapioka, tilberedes
af Maui^ okroden. - Brasilien besidder, som ovensor
omtalt, Skove af en overordenlig Udstræk-ning, der
ere rige paa næsten alle Arter af nyttige Træer,
hvoriblandt en stor Mængde,
der give ypperligt Tømmer, mange Slags
sine Træsorter, der ere tjenlige til Sned-kerarbejde,
og mange Farvetræsorter. - Pal-metræer forekomme i
mangfoldige Arter, af hvilke Kokuspalmeu og den fra
Afrika ind-
førte Oliepalme ere de vigtigste. Bladene
af en egen Art ere et udmærket Surrogat for Hamp,
ligesom ogsaa de Trevler, der ^ omgive Kokusnødden. En
Mærkelighed i den brasilianske Planteverden ere
de blad-løse Slyngplanter, der med et fælles
Navn kaldes Timbe, og mellem Skovtræerne danne et
uigennemtrængeligt tæt sammenflettet Net. Det er
allerede ved den sorangaaende Be-skrivelse as Landet
bemærket, at Brasilien indeholder uhyre græsbevoxede
Sletter. Disse tjeue ril Opholdssted sor overordeu-lig
talrige Hjorder af Kvæg og Heste, navn-
lig i de sydlige Provindser S. f. 20° S. Br.
Hverken Hornkvæget, Hesten eller Faare’^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
