Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasilien.
høre oprindelig hjemme^ i Brasilien ; men de ere
indførte fra den gamle Verden og have formeret sig
i en saa overordenlig Grad, at den aarlige Udførfel
af Huder an-
flaaes til henved 1 Million Stykker. Tid-ligere blev
Kjødet af de flagtede Dyr næsten
slet ikke benyttet, og dette er vistnok endnu kun
undtagelsesvis Tilfældet. Faarenehave ikke formeret
sig saa stærkt som de to andre
Husdyr; deres Uld er kun middelmaadig og deres Kjød
ikke nogen behagelig Næring,
da det har en meget stram Smag. Bra-siliens Skove
ere rige paa vilde Dyr, saa-som Tigerkatte, Hyæner og
Iaguarer. Vild-svin forekomme i stor Mængde, ligeledes
Tapirer, der ligne Svinet, men ere større; de findes
ved Flodbredderne og kunne op-holde fig længe uuder
Vandet. Landet har en overordenlig Mangfoldighed af
Fugle. Den største er den amerikanske Struds eller
Emu; desuden findes her en Mængde Ørne,
Høge, Glenter, Gribbe og Ugler. Pape-
gøjer og Ravne forekomme i en Mængde forskjellige
Arter, ligeledes Duer. Søerue i den fydlige Deel og
paa Amazonsletten ere til visse Aarstider bedækkede
med umaa-delige Sværme as Vaudfugle, foruemlig
Gæs og Ænder. Fiskeriet er en vigtig Næringskilde
for Brasilien, faavel langs
Kysterne fom fornemlig i de mægtige Flo-der. Disfe
indeholde en ganske overorden-lig Mængde Fisk og
mangfoldige forskjellige
Arter, fom deels fanges for Kjødets og deels for
Fedtets Skyld, der benyttes til Olie.
J Amazonfloden og dens Bisloder findes forskjellige
Skildpadearter, hvis Æg ind-samles og over Ilden
sorvandles til en fedtagtig Substants, der bruges
meget over hele Brasilien og hvoraf der aarlig
tilvirkes
mellem 1 og 11/2 Million Pund. Slanger
forekomme i stor Mængde og af overor-deulig Størrelse;
men der ere ikke mange giftige Arter. Firbeen
forekomme ligeledes i Mængde, og Floderne indeholde
mange
Alligatorer. Brasiliens klimatiske og øvrige
Naturforhold ere saa gunstige for Iufekterne, at
disse ere tilstede i et Antal as Arter og Individer,
der paa mange Steder bliver til den største Plage
for Mennesker og Dyr. Af Sommerfugle har man alene
paa Ama-
zousletten talt ikke mindre end 2000 Arter, af hvilke
mange udmærke sig saavel ved deres Størrelse som
skønne Farver. Den tamme europæiske Bi findes ikke
i Brasilien, men derimod mange Arter af ^vilde Bier,
i Almindelighed uden Braad. I Provind-fen San Paulo
voxer Nopaltræet, og her iudfamles Cocheuille. Der
har været gjort Forføg paa at iudføre Silkeavlen,
men hid-til uden færdeles Held. Brasilien har stor
m paa Metaller. Guld findes paa Sider as Serra dos
Vertentes og i mange af de fra denne Bjergkjæde
udfprin-gende Floder. Først i den senere Tid har man
begyndt at fremdrage dette Metal ved bjergværksmæssig
Drift, og det er navnlig med engelske Kapitaler, at
Forsøgene, der synes at have havt et heldigt Udsald,
ere anstillede. Iern findes i uudtømmelig Mængde;
i Minas Gera^s fiudes endog hele Bjerge as Iernerts;
men det er hidtil
ikke bearbejdet i synderlig Udstrækning. Og-
saa paa Kobber er Landet rigt^, og dette Metal
har tidligere været Gjenstand sor en betydelig
Bjergværksdrift. Sølv forekom-mer ikke og kun lidet
Kviksølv, men derimod endeel Bly, Kobalt, Arsenik,
Vismut, An-timon osv. Brasilien er berømt for dets
Diamanter, og her er fuudet nogle af de største
Exemplarer, man kjender. I et en-
kelt Distrikt under 18° S. Br. paa begge
Sider af Serra Espinha^o ere endog 10,000 Mennesker
stadigt beskæftigede med at føge efter denne
Ædelsteen. Dette var tidligere ^Regale, men Søgningen
er nn fri. Her forekomme desuden Topaser^ Amethy-ster
og slere andre Ædelstene. ^ Salt fin-des paa mange
Steder, deels fom Kildesalt og deels som udvasket af
Iordbundeu ved Oversvømmelser i Regntiden. Steenfalt
forekommer derimod sjeldent. Paa enkelte Steder findes
Saltstepper, der have Lighed med de asiatiske. En
saadan af betydelig
Udstrækning findes navnlig paa begge Si-
der af Floden San Francesco mellem 7° og 10° n. Br. og
en anden i Nærheden af Landets Vestgrændse mellem
Fl. Para-gnay og Serra Agoapehy. Denne Saltets
almindelige Forekomst er af den største Vig-tighed
sor de talløse Kvæghjorder, der uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
