Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasen.
Brasilien.
dette ikke vilde kunne trives. Paa flere Steder
findes Salpeter og Alun i stor Mængde. - ^es^kningen
bestaaer deels as Landets oprindelige Beboere og deels
as Indvandrere og Efterkommere af faadanne. Hine ere
Indianere og deles i et meget stort Antal forskjellige
Stammer, der alle
tale forskjellige Sprog. Mange af disse
Stammer ere meget fmaa og bestaae kun af et
Par Familier. Dette er navnlig .Til-fældet paa
Amazonfletten , hvis Beboere leve vidt afsondrede
fra ^ hverandre. Indi-anerne ere af Middelstørrelse
og af en blank Kobberfarve, der gaaer over i en lys
brun Farve. Haaret er fort og stridt, Øjnene smaa og
skævt siddende, Kindbenene srem-staaende. De befinde
sig paa et lavt Trin af Civilisation; men ere dog
ikke ukjendte
med Agerdyrkning. Dog drage de sor Stør-
stedelen deres Underholdning af Iagt, Fi-skeri og
vilde Frugter. I enkelte Stammer gaae baade Mænd
og Kvinder suldkommeu nøgne ; men i de fleste have
Kvinderne dog nogen Paaklædning. Disse Stammer,
der endnu ere uæsten de eneste Beboere i om-trent
Halvdelen af Brasilien, ere idetmindste 200 i
Tallet. De kaldes med et fælles Navn Iudianos Bravos
eller Gentios, for at adskille dem fra Indianos
Mansos, ^tæmmede Indianere.^ Disse sidste have ned-sat
sig iblandt eller i Nærheden as den eu-
ropæiske Besolkning, og ere navnlig i Kyst-
strækningerne tilstede i stort Antal. Disse Indianeres
Kolonisation skyldes Jesuiterne, der samlede dem i
Landsbyer, vænnede dem
til Agerdyrkning og christnede dem. Efter
Jesuiterordenens Ophævelse sorlode de Lands-byerne
og søgte til Skovene, hvor de deels ernære sig ved
Opdyrkning as et lille Stykke
Land og deels ved Iagt. De bekjende
endnu Christendommen. Den indvandrede
Besolkning er deels af portugisisk deels as afrikansk
Udspring. De sidste ere Negre,
der ere bragte derover som Slaver eller nedstamme
fra saadanne. Begge disse Fol-keflag have blandet sig
indbyrdes og med Urindvaanerne. Det ovenfor angivne
Fol-
ketal 6,073,000 hidrører vel fra officielle
Opgivelser; men disse ere blot Resultater af Skøn og
ikke af nogen virkelig Tælling.
Af dette Antal udgjøre de Hvide noget
mindre end en Femtedeel, Negerne, af hvilke Tre
Fjerdedele ere Slaver, noget mindre end To Femtedele,
og de blandede Racer og bosatte Indianere Resten. De
nafhæn-gige Indianerstammer ere ikke medregnede. J de
senere Aar har man i Brasilien havt Opmærksomheden
stærkt henvendt paa^Vig-tigheden af at kolonisere
det Indre af Lau-det ved Hjælp af europæisk
Indvandring. Det fyntes en Tidlang som om det skulde
lykkes at rette idetmindste eu Deel af den store
tydske Udvandrerstrøm mod Brasilien;
i Aaret 1851 afgik saaledes fra Hamborg 1950 og i
1852 endog 2047 Udvandrere
herhen; men fenerefynes denne Udvandring at være
aldeles ophørt fom en Følge af de første Jndvandrendes
ringe Held. Endeel Portugifere udvaudre rigtiguok
aarligt til Brafilien; men dette har langtra den Be-
tydning for Landets Opdyrkning, som vilde
sølge as en tilsvarende Jndvandring af Tydske. At
Fremskridtet i hvert Fald er meget langfomt, sees
bedst as den Omstæn-
dighed, at man i 1853 talte 31 Kolonier med
20,747 Beboere, og i 1854 endnu kun 34 med 21,840
Beboere. Jmidlertid srem-
gaaer det af Regeringens Meddelelser til den
lovgivende Forfamling i 1855, at den har truffet
Anstalter til i den nærmeste Fremtid at bevirke
en langt betydeligere Indvandring. ^ Industri ^g
^andel. Af
Industri^ i dette Ords europæiske Betydning
findes i Brasilien endnu neppe de sørste
Spor. Selvfølgelig drives i Byerne de
for det daglige Livs Fornødenheder nød-vendigste
Haandværk; men selv disse be-finde sig paa et meget
lavt Trin. En væsenlig Hindring sor Landets Udvikling
er den vanskelige Kommunikation mellem de indre Dele
og Kysten, hvor Floderne ikke skaffe denne tilveje. De
to store Provindser Matto Grosso og Gvyaz, der ere i
Besid-delfe af store Strækninger frugtbart Land, kunne
saaledes ikke med Nytte opdyrkes, da det er umuligt
at transportere de omsangs-rige Agerbrugsprodukter
til Affætningsste-derne. Disse to Provindfer, der
tilsammen
have et Fladeindhold af 42,000 [_] M., nd-
føre nu kun Guld og Diamanter. J Kyst^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
