Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brasilien ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brasilien.
Brasilien.
^r^i^dser.
Overflade i geogr. ^ ^.
^etal^.
Rio de ^aueiro ^. San Paulo . . . Santa Catharina
Rio grande do Sul Miuas Gera^s . . Matto Grosso . .
Goyaz ......
860 8,050 694 4,059 11,413 28,716 13,594
850,000 458,000 90,000 260,000 900,000 180,000
185,000
Alto Amazouas . .
Parana ......
147,624
6,073,000
De to sidstnævnte Provindser ere nyop-rettede,
og deres Størrelse og Folkemængde indeholdes i de
for Provindferne Para og San Paulo augivne Tal. -
Brasilien er et arveligt konstitutionelt Kejserdømme;
den ansvarsfrie Kejser har den udøvende Magt,
og i Forening med Senatet og Deputeret-kammeret
den lovgivende. Regeringen føres af 6 Ministerier:
Indenrigs-, Instits-, Udenrigs-, Marine-, Krigs-
og Finantsmi-uisteriet med en Premierminister i
Spidsen. Ved Kejserens Side som hans sørste Raad^
givere staae 8 paa Livstid valgte Stats-raader,
der ligesom Ministrene ere ansvar-lige sor den
lovgivende Forsamling. I Tilsælde af den regerende
Families Uddøen vælger den lovgivende Forfamling
en Thron-følger. Senatet bestaaer af 58 paa Livstid
valgte Medlemmer, Deputeretkammeret af
113, valgte paa Tid. Tidligere bleve begge
Kamres Medlemmer valgte provindsvis; men dette er
ved en Lov i 1855 forandret for Deputeretkammerets
Vedkommende, idet
Landet blev inddeelt i 113 Valgdistrikter,
som hver vælge een Depnteret. Domstolen^
dannes af en Højesteret, en Appellationsret
og lokale Underretter, hvis Dommere ud-uævues
af Kronen, famt af Fredsdommere, der vælges
af Befolkningen. Provindferne, der staae under
Præsidenter, styre selv deres lokale Anliggender
ved Forsamlinger, der vælges af Befolkningen. Den
katholske Re-ligion er den herskende Statsreligion;
an-dre Religionssamfund tolereres, men tør
ikke opføre Kirker eller holde offenlig Guds-
tjeneste. I Spidfen for Gejstligheden staaer
Erkebispen af Bahia, og uuder ham 9 Bi-
skopper. Skolevæsenet staaer paa et meget lavt
Trin. Vel er der rundtom i Provind-serne oprettet
Friskoler sor Elementaruuder-visningen, ligesom der
ogsaa i de fleste større Byer findes lærde Skoler;
men deels er det umuligt sor den ringe Løn at finde
duelige Lærere og deels viser Folket selv
en suldstæudig Ligegyldighed for dette An-
liggende. - Statsindtægterne opføres i
Bugettet for 1856-57 med 34 Millioner
Milreis, omtrent ligesaa mange Rigsdaler
Rigsmynt, og Udgifterne til et Par Hun-
drede Tusinde Rigsdaler mindre. Den in-denrigfke
Gjæld udgjorde den 1ste Ianuar
1856 8,815,950 £st. og den ^udenrigske 5,839,000
£st., eller ialt omtrent 130 Mill. Rigsdaler
Rigsmynt. Statsindtægterne hid-
røre fornemlig fra den høje Indførselstold,
samt fra Udførfelstold, Regaler, Miner ^c.
Indførfelstolden udgjorde i 1855 ikke min-
dre end 24,349,000 Rdl. imod 23,100,000 Rdl. i 1854
og Udførselstolden i de samme Tidsrum 4,977,000^
Rdl. og 4^211,000 Rdl.
^ Deu brasilianske Armee, hvis Styrke aarlig
fastfættes af Deputeretkammeret, be-
stod i 1856 af 13,364 Md. Infauteri i 15
Batailloner foruden Iægerkorps og
For-stærkningsasdelinger, 3,727 Md. Kavaleri i
4 Regimenter og 1 Korps, 3,582 Md. Ar-tilleri i 1
ridende Regiment og 4 Fodregi-
menter famt 1 Korps. Den hele Styrke udgjorde 22,540
Md. Marinens Udrustning udgjorde i samme Aar 34
Sejlskibe, hvor-iblandt kun 1 Fregat og 3 Korvetter,
og
16 Dampskibe, ialt 50 Skibe med 3,564
Matroser, 305 Kanoner og 1770 Hestes Dampkraft. -
^ist^rie. Brasilien blev op-daget den 3die Maj
1500 af Portngifereu Pedro Alvarez Cabral, der paa
sin Vej til Vestindien blev dreven mod S. V. af
Æquatorialstrømmen. Den portugisiske Re-geriug, der
var ivrigt beskæftiget med Er-obringer i Ostindien,
tog ikke strax det ny-
opdagede Laud i Besiddelse, men forsøgte
at kolonisere det ved at skænke rige portu^
gisiske Adelsmæud store Strækninger langs
Kysten. Paa denne Maade fremstode fra 1531 til 1545
Stæderne San Vincent, Efpirito Santo, Porto Seguro
og Pernam^ buco. Det viste sig imidlertid suar^ at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
