Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Braunschweig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Braunscheig.
Blankenburg og Miuerne i den vestlige Deel af Landet
udelukkende for bruusvigsk
Regning. Det vigtigste Produkt er ogsaa
her Iern ; desuden findes her Marmor, Ala-
bast, Kalk og Gips samt en stor Mængde
forskjellige Steenarter. Industri ^g ^an-
del. Skov- og Bjergværksdriften beskæft ger en stor
Deel af Befolkningen ; ligeledes Spinding og Vævning
af Hør. Dog er
denne Industri^ i de senere Aar gaaet til-bage. I
Egnene ved Weser drives Uld-
binderiet i temmelig stor Udstrækning som
Hnsflid, og i Landets nordlige Deel tilvir-ker
Befolkningen til egetBrng meget Hver-garn. Af egenlige
større industrielle Eta-blissementer fortjene navnlig
Olie- og Pa-pirmøllerne at fremhæves. Egenlig
Fabrik-virksomhed finder væsenlig kuu Sted i
Ho-vedstaden og vil der blive omtalt. Landets
Beliggenhed langt fra Havet og sejlbare
Strømme har havt en skadelig Indflydelse paa dets
Handel, der imidlertid har hæ-vet sig betydeligt
siden det er inddraget i det store nordeuropæiske
Iernbanenet. Des-uden er der i Landet selv sørget
særdeles godt for Kommunikationsmidlerne ^ ved
ud-strakte Chausséebyguiuger. ^Længden af famt-lige
Chauss^er var ved Udgangen af 1850
236 Mil, hvoraf 86 M. Statschaussée, og Resten
Kommunalveje. De vigtigste Udsør-
selsgjenstande ere: Hørgarn og Lærred, Korn,
Olie, Cichorie, Humle, Tømmer og Iern. Der
indsøres Kolonialvarer, Fisk, Smør, Ost,
Kvæg osv. ^egering^rn^ ^c. Regeringssormen er
konstitutiouel monarkisk med Landstænder i eet
Kammer, der bestaaer af 46 Deputerede, 10 sor
Stæderne, 12 sor Landkommunerne, 21 af de højest
Beskattede og 3 af den lutherske Gejstlighed. Thronen
er ^arvelig efter Førstefødselsretten i Huset
Brauufchweig-Wolfeubi^ttels Mandsstamme. Uddøer
denne , gaaer den over til den hanuoverske Linie,
og i Tilfælde af, at og^ faa denne skulde ud^øe,
til Spindesiden.
Hertugeu er myndig med det fyldte 18de
Aar, og aflægger ved sin Regeringstiltræ^
delse Løfte om at opretholde Forfatningen. Den
øverste Statsforvaltning bestaaer af et ansvarligt
Statsministerium med 3 stem-megivende Medlemmer og
en Ministerial-
Braunschwe.g.
kommission, der deles i Sektioner for 1) det Indre
og Politiet, 2) Finantfer og Handel,
3) Iustitsvæfen, 4) Kultus og Undervis-
uing, 5) Krigsvæfen. Den øverste Dom-stol er
Overappellationsretten i Wolsenbus-
tel, der tillige er fælles for Waldeck og
Lippe; desuden er der en Kasfationsret ^g en Overret,
6 Kredsretter, 2 Stadretter og 23 Amtsretter foruden
Eedfvorneretterne^ I Spidsen sor Kredsene staae
Kredsdirek-tioner, hvis Direktører i Forening med
de højeste Magistratspersoner i Braunschweig
og Wolsenbuttel danne en Landsdirektion,
der skal sørge for Eenhed i Behandlingen af
Forvaltnings- og Politisager. Den her-skende
Religion er den protestantiske; i Spid-sen
sor den staaer Konsistoriet i Wolfenbuttel og 6
Generalsuperintendenter. Universitetet i Gottiugen
gjælder fom Landsuniversitet. Statsindtægterne i den
3aarige Finantsperiode
18^ anslaaes til 5,625,333 Rdl; eller c. 1,875,000
Rdl. aarlig og Udgifterne til det
samme Beløb. Statsgjælden udgjorde deu
1ste Ianuar 1855 9,551,365 Rdl., hvoraf 5,400,000
Rdl. Iernbanegjæld. Desuden findes en Kammergjæld af
4 Mill. Rdl.
Ifølge en med Preussen afsluttet Konveu-tion
danner Krigsmagten en Brigade uu-der den preussiske
Militærdivision i Mag-deburg. Den bestaaer af eu
Gardebataillou og 2 Liniebataillouer, et Husarregiment
paa 3 Eskadroner, og 12 Kanoner. Deus Krigs-
styrke er 4,857 Md., Fredsstyrken 2,476 Md.
^ ^ist^rie. Hertugdømmet B. er op-staaet ved en
Forening af de Allodialgodfer, der tilhørte de
sachsiske Hertuger af det
Welsiske Hus, og som Henrik Løve erholdt tilbage 1194,
efterat han havde mistet sit
Hertugdømme. Landets Historie i Middel-alderen og
langt ind i den uyere Tid er kun en sortsat Række as
Delinger, der først
ophørte 1735, da Hertug Ferdinand Albrecht
as Sidelinien B.-Bevern kom til Regerin-gen. Han døde
samme Aar og efterfulgtes
as sin Søn Karl, der regerede til 1780.
Dennes ældste Søn Karl Wilhelm Ferdinand søgte med
Held at læge de Saar, som Fa-derens Ødselhed havde
bibragt Landets Vel-stand. Hans Stilling som preussisk
Gene-ral bragte ham til at deeltage i Preussens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
