Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bremen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Br^ello.
Beskæftigelse i Omegnens Handelshaver. B. er med
Hensyn til Parlamentsvalg og Rets-
væsen at betragte som Hvst. i Middlesex Sh.
Jernbaneforbindelse med London. Brescello, St.
i Modena i Italien,
Pr. og 3 M. N. V. s. Reggio, ved Po’s h. Br. 1500
I. St. er befæstet.
Brescia^ St. i Østerrigsk Italien, Lom-
bardiet, Hvst. i Del. as s. N., 11 M. Ø.
for Majland, ved Smaafloderne Garza og Mella og ved
Jernbanen fra Majland til
Venedig. 34,149 I. (1851) foruden Besæt-
ningen. St. er Sædet for en Biskop og
Provindfialregeringen ; den har et smukt bi-
skoppeligt og et prægtigt Justitspallads og
mauge prægtige Privatbygninger, 2 Dom-kirker og 8
andre Kirker, Ruiner as et Her-knlestempel og en
romersk Vandledning, et
Lyceum, 3 Gymnasier, et biskoppeligt Se-minarium,
et ossenligt Bibliothek, rige Ma-
lerifamlinger, et stort Sygehus og to Vaj-fenhuse. Her
ere berømte Staal-, Jern-vare- og Glasfabriker,
Silke-, Lærreds-, Bomulds-, Papir- og Læderfabriker,
og be-tydelig Handel. B. er en meget gammel St. og
skal være anlagt af Galleren Bren-nns. J Aaret 1769
antændtes her et Krndttaarn ved Lynild; 200 Hufe
bleve ødelagte og flere Tusinde Mennesker om-kom ved
Explosionen.
Breslau, St. i Preussen, Hvst. i Pr. Schlesien
og Rgbz. Breslau, paa begge
Sider af Oder, 44 M. S. Ø. f. Berlin, 51° 7’ n. Br.,
34° 42’ ø. L. 116,235 J.
(1852). St. er S^ede for Provindsrege-ringen og
Appellationsretten, en katholsk
Fyrstbiskop, et Domkapitel og et evangelisk
Konsistorium. Her er et Universitet med to theologiske
Fakulteter, for Protestanter og
Katholiker, et Bibliothek paa 300,000 Bd., og 800 ^
900 Studerende, endvidere 4
Gymnasier, et Døvstumme- og Blindeinsti-tut,
eu Kunst^, Bygnings^ og Haandværks-skole, 2
Skolelærerseminarier, flere lærde og Kunstforeninger
osv. Blandt Stadens mange Bygniugsmindesmærker
fortjene at bemærkes: dens 37 Kirker, og blandt disfe
fornemlig den gothiske St. Johannes Ka-
thedralkirke med et Højalter af gedigent Sølv
og Malerier af Titian og Lucas Cranach,
det hellige Korfes Kirke med Krypte, Vor Frue Kirke,
den forrige Jefuiterkirke med
12 Kapeller, den evangeliske St. .Elisabeths
Kirke med et 364 F. højt Taarn, en over-ordenlig stor
Klokke, der angives at veje
225 Centner, og et prægtigt Orgel , Maria
Magdalene Kirken, med to ved en høj Bro forbuudne
gothiske Taarne, samt de 11,000 Jomfruers Kirke;
Raadhufet med dets vidt-løftige hvælvede Kjeldere,
Regeringsbygnin-
gen, tidligere Grev Hatzfelds Pallads, Uni-
versitetsbygningen , Børsen , A^pellations-rettens
Bygning, forhen et Præmonstraten-
serkloster, det kongelige Slot, Biskoppens
Pallads, Skuespilhuset og Kafernerne. Blandt Stadens
mange offenlige Pladfe ere de fmukkeste Tauenziens og
Blichers Pladser med Mindesmærker for de to Generaler,
efter hvilke de have Navn, ,,der grosze Ring’^
med Raadhuset og Frederik den Stores Rytterstatue,
og Neumarkt med et Spring-
vand. Her findes 3 Klostre, 10 Hospitaler, 5 Syge^
og Fattighuse og flere milde Stis-
telser. B. er eu meget vigtig Haudels- og
Fabrikstad. De betydeligste industrielle
Eta-blissemeuter ere Uld-, Bomulds-
og Silkespin-derier, Kattuutrykkerier,
Fortepiauofabriker, Sukkerraffinaderier og
Roefukkerfabriker, Ed-dike- og Ølbryggerier,
Brændevinsbrænde-rier, Bogtrykkerier, Skrift- og
Kanonstøberi og en storartet Maskinsabrik. Skibsfarten
paa Oder er af stort Omfang. J Aaret 1851 var den
indgaaende Fart fra den øvre
Oder 2,509 Fartøjer med Ladning og 2,054
Tømmerflaader; fra den nedre Oder 2,445 Fartøjer med
Ladning og 310 tomme; for-bifejlende ned ad Strømmen
1,645 med
Ladning og 55 tomme, opad 30 med Lad-ning og 1,456
ganske eller tildeels tomme.
Opad Strømmen gaaer næsten udelukkende Kjøbmandsgods
og Kogfalt, nedad fornem^ lig Jern, Zink, Steenkul,
Korn, Tøm-mer og Træ. Kultilførfelen udgjorde i 1851
2,440,300 Centner. B. driver betydelig Handel med
Uld (90,000 Centner i 1851) og Hør. Breslaus store
Vigtighed som
Handelsstad skyldes deus Beliggenhed ved Oder og deus
udstrakte Jernbane^ommuni-kation, der forbinder den
med Berlin, Dres^ den, Wien og Krakau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
