Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brooklyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brunswick.
Stater, løber først mod N. og dernæst ^som Grændfelod
imod Canada mod Ø. Den træder ind i Brunswick under
47° u. Br. og antager her en sydlig Retning. J deune
Deel as deus Løb danner den mange Vand-
fald. Mellem 45° og 46° u. Br. forandres dens Retning
atter og bliver østlig. No-
get Ø. for Hovedstaden Frederickton bøjer den paany
mod S., og beholder denne
Retning til den falder i Fundy Bugten.
Omtrent 1/2 M. ovenfor dens Udløb er den opfyldt
med en Mængde stejle Klipper, der gjøre Skibsfarten
umulig undtagen i fire korte daglige Perioder, da
Havets næsten
30 F. høje Flodbølge bringer saameget
Vand ind, at Skibene kunne flyde over Klipperne. Disse
Perioder vare hver Gang kun omtrent 40 Minutter. Dens
hele Længde er henved 100 M. Den optage^ mange mindre
Floder, as hvilke den betydeligste er Aroostook, der
kommer fra Maine. Mi-ramichi dannes af 2 Hovedarme,
gjennem-strømmer med østlig Retning den midterste
Deel af Landet, og falder i St. Laurents-bugten. Den
er sejlbar sor meget store
Skibe omtrent 10 M. fra dens Udløb. Af
Floderne i Landets nordlige Deel skulle vi kun omtale
Nipifighet, der ved mange
Vandfald gjøres uskikket til Besejling, og
Ristigouche, der danner Grændsen imod Canada. Denne
sidste udvider sig i sit nedre
Løb til en prægtig Havn, der er 5 M. lang
og 1/2 M. breed og sejlbar for de største Skibe. Begge
Floder falde i ChaleurBug-ten. ^r^du^er. Af
Mineralriget fore-kommer Kul og Jern paa flere
Steder,
noget Kobber og Bly, Marmor og Gips i Mængde. Af det
sidste udføres meget til
de Forenede Stater. Saltkilder, der inde-holde
det fineste Salt, forekomme i stort Antal; ogsaa
svovlholdige Kilder findes.
As Planteriget yde de mægtige Skove, der
bedække næsten hele Provindens Overflade,
det vigtigste Produkt. Saugbruget drives eudog i et
saadant Omfang, at Agerdyrk-
ningen derved forsømmes, og Provindfen har som Følge
heraf aarlig maattet ind-
føre for 200,000 £st. Brødstoffer fra de
Forenede Stater, uagtet den indeholder store
Strækninger af frugtbart Land. Dog
har de senere Aar medført ikke ringe For-andring i
dette Forhold, og der danner sig bestandig flere og
flere Landbrug langs Bredderne af St. John, Miramichi
og Ristigouche, samt ved Kysterne af Chalenr-bugten
og Fundybugten. Der dyrkes Hvede^
Rug, Byg, Havre, Boghvede og Bælgfrug-
ter famt i den fydlige Deel Majs. Af Græs-arter
dyrkes meest Rød^ og Hvidkløver. ^lin^aec er sundt,
men som i det Hele taget i N. Amerika strengere end
paa den tilsvarende Breddegrad i Europa. Foraaret
varer fra Midten af April til Midten as
Maj og ledsages af kolde Vinde og Regn. Sommeren
varer til Begyndelsen eller ^id-ten af September
med stærk Varme og kun liden Regn undtagen den, fom
Tor-denvejr medføre. J September og Oktober er Vejret
fmnkt og klart, men i November og December koldt og
regnfnldt. Henimod Slutningen af December indtræder
stadigt Frostvejr, der varer til Udgangen af Marts
eller Midten af April, da Floderne atter befries fra
deres Jsdække. De større Rovyr forsvinde efterhaanden
fra Provindfen, da Regeringen udsætter Beløuninger
for Ud-ryddelfen af Bjørne og Ulve. Ræve, Bævere,
Grævlinger og Egern forekomme ^derimod
i stort Antal. Af Fuglevildt findes Vild-gæs,
Vildænder, Agerhøns og Duer. Flo-
derue ere rige paa Fisk, uavulig Lax, Fo-reller og
Aborrer. Laugs Kysterne fiskes i
Mængde Lax, Brislinger, Sild og Makrel. I
St. Laurentsbugten fiskes tillige Kabliau,
hvoraf meget forfendes til Middelhavet.
Ogfaa til Nord-Amerika og Vestindien sor^
fendes en stor Mængde Fisk. ^ ^es^-ningen er for
Størstedelen af engelsk Her-komst. Dog findes der ved
Kysterne as Northumberland Strædet og Chaleurbugteu
mange Frauskmænd, der nedstamme fra de gamle
Acadiere. As Indianere findes neppe flere end 1400,
der tilhøre to forskjellige
Stammer, og opholde sig deels ved Bred-
derne af Miramichi og deels ved St. Johns
øvre Løb^ De bekjende sig til den katholske
Religion, dyrke ikke Iorden, men ernære sig af Iagt og
Fiskeri. Inddeling og ^dn^-nistra^n. Provindsen deles
i 12 Coun-ties. J Spidsen for Administrationen staaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
