- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
386

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brooklyn ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bruckenau.

burg, Rgbz. Potsdam, Kr. Zauch-Belzig, 2
M. Ø. N. Ø. f. Belzig, i en fumpig Egn. 1,335
I. ^1852). Klæde- og Lær-

redsvæveri. Hør- og Humleavl.

Briickenau, St. i Bayern, Kr. Nedre Franken og
Afchafsenburg , Amt af f. N.,

8 M. N. N. V. f. Wurzburg, ved Sinu. 2,000
I. Slot. Store Blegerier. Suud-

hedsbrønd. Bruel, St. i Mecklenburg-Schwerin,

Amt Tempzin, 3 M. S. Ø. f. Wismar. 1,787 I. (1852).

Brugge,^ fraaf^ Bruges, St. i Belgien,

Hvst. i Pr. Vestflandern, ligger paa en

flad Slette, c. 2 M. fra Nordsøen, 12
M. V. N. V. s. Brussel, 3 M. Ø. t. S. f. Osteude, 51°
12’ n. Br., 20° 53’ ø. L. 49,464 I. (^849). St. ligger
ved den lille Fl. Rege, der tidligere var sejlbar.

Den erstattes nn ved Kaualeu til Ostende,

der er dyb nok sor Skibe indtil 300 Tons

Drægtighed. Foruden denne Kanal udgaae fra B. Kanaler
til Gent, Sluis, Nieuw-port, Furnes og flere Stæder,
ligesom Sta-den ogfaa er indlemmet i det store
belgiske Jernbanenet. B. er omgiven med Volde, der
nu afgive herlige Spadseregange; dens Gader ere ikke
meget brede, men dog sær-deles rene, og Huseue ere
i Regelen store

og vel byggede. As Stadens ossenlige Byg-

ninger ere mange mærkelige ved deres Ælde og
Bygningsmaade samt ved de Kunstskatte, som de
indeholde. Vi skulle her kun nævne Kathedralkirken,
^hvis Indre er rigt ud-smykket; Vor Frue Kirke,
med Gravmæler for Karl den Dristige og hans Datter
Ma-ria af Burguud og med eu lille Statue af den
hellige Jomfru med Baruet, der til-

skrives Michel Angelo; Hospitalet St. Jo-

hannes med en mærkelig Samling af Ma-lerier af Hans
Hemling ; Raadhuset, opsørt i gothisk Stil i det 14de
Aarhuudrede, med

et offenligt Bibliothek paa 80,000 Bd.;

Hallerne med et prægtigt gothisk Taarn,

som ^indeholder et mærkværdigt Klokkespil.

B. er Sæde for en Biskop, en Underret, en Handelsret
og en Assiseret; her er et Kunstakademi , en højere
Undervisningsau^ stalt, en Navigationsskole, et
Museum, en

386

Bruhl.

botanisk Have og et naturhistorisk Kabinet. ^ Stadens
Industri omfatter Tilvirknin-gen af Linned-^, Uld-
og Bomuldsvarer,^ Kniplinger, Papir, raffineret
Sukker og Salt ; de herværende Farverier staae i høj^
Anseelse. Handelen er langtfra af den Be-tydning som
tidligere; dog er den nyere^ Tids lette Kommunikatiou
og deu helegun-

stige Udvikling, hvori Belgien siden Adskil-lelsen
fra Holland har besundet sig, ikke

blevne uden Indflydelse paa dens Frem-gang. Her er
anlagt to Dokker til Bekvem-melighed sor Skibssarten
og til Bygning og Reparation as Skibe. Nu er Ostende
at betragte som Bs. Udhavn, men i det 12te og 13de
Aarh. skal denne have været

ved Damme, der ligger en god halv Mil N. Ø. for
B. Dengang skal der ved D.

have været Dokker og Basiner^ der kunde optage 1,000
Skibe; nu er Stedet heelt om-

givet af en frugtbar ^vidtstrakt Slette. -

B. er en gammel St.; dens Oprindelse skriver
sig fra de sørste Aarhnndreder i den christelige
Tidsregning. Balduin af Flan-dern befæstede Staden 837
for at sætte en Dæmning sor Normannernes Indfald. I
de følgende Aarhundreder tiltog den bestandig i
Betydning, og navnlig blev den under de burgundiske
Hertuger en as Enropas

vigtigste Handels- og Fabrikstæder. Ordenen den
gyldne Vlies blev indstiftet her 1430 af Philip den
Gode til Erindring om det

høje Standpunkt, som de herværende Uld-manufakturer
indtoge. Ham var det ogfaa, der kaldte Malerne van
Eyck til Brugge. Paa den Tid skal Staden have talt
over 200,000 Indbyggere. Efter Borgernes Opstand mod
Erkehertug Maximilian 1488 blev Staden berøvet sine
Privilegier og idømt haarde Bøder, og mistede fra
denne Tid efterhaanden sin Betydning som Han-

delsstad. I Aaret 1794 blev B. taget i

Besiddelse af franske Tropper og kort efter indlemmet
i Frankrig fom Hovedstad i Dpt. Lys. Efter Napoleons
Fald kom Staden

til Holland, hvorfra den atter skiltes 1830 ved
Belgiens Opstand.

Br^hl, St. i Preussen, Rhinprovind-

sen, Rgbz. Kr. og 1 M. S. f. Cøln, ved

Jernbanen mellem denne Stad og Bonn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0390.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free