Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buenos Ayres ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buenos Ayres.
391
Ayres.
et Par Tusinde Indbyggere. Kvægavl, Salt-
tilvirkning.
Buenos Ayres, en Republik i Syd Amerika, beliggende
mellem 33° og 41° s. Br. og fra 39° v. L. med ubestemt
Ud-
strækning mod V., der endog regnes til Andeskjædens
Top. Mod N. grændser Landet til Santa Fé, San Luis
og Mendoza,
3 af de konfødererede La Plata Stater;
mod Ø. og S. Ø. har det en Kystlinie
langs med La Plata Floden og Atlanterhavet af c. 140
Miles Længde; mod S.
angives snart Rio Negro som Grændsen, snart 41°
s. Br., der omtrent salder sammen med Flodens
Udløb. Disse Grændsebestemmelser mod S. og V. have
forøvrigt forsaavidt kun ringe Interesse, som Landet
her er saagodtsom aldeles ubekjendt og kun beboet
af vilde Indianerstammer. Landets Størrelse er
omtrent 15,000 [_] M. med en Befolkning, der neppe
overstiger 350,000 I. Naturbeskaffenhed. Paa hele den
udstrakte Kystlinie fra Paranas Sammenløb med Uruguay
til Rio Negros Udløb findes kun to for større Skibe
tilgængelige Havne, nemlig ved Staden Buenos Ayres
og Porto Belgrano i Bugten Blanca, og af disse er
endog den ved Buenos Ayres maadelig nok. Kysten er
paa en enkelt Undtagelse nær heelt igjennem lav, i
den nordlige Deel sandet med bagved liggende Klitter
og foran langtudgaaende Grunde, i den sydlige Deel
derimod klippefuld og i Regelen med dybt
Band tæt under Land. Kun paa et enkelt Punkt S. s. Kap
Corrientes træder en Bjergkjæde as ringe Højde,
Serra del Vuulcan, tæt til Kysten. Det Indre er,
saavidt man kjender det, næsten en eneste stor Slette;
der i den vestlige Deel bliver bakket, hvor Landet
hæver sig mod Andes, og
i den sydøstre Deel kun afbrydes as den
ovenfor nævnte Serra del Vuulcan og en anden med denne
parallel løbende Kjæde, Serra Ventana, N. f. Bahia
Blanca. Denne sidste har Punkter, der naae op imod
3,500 F. Landet paa begge Sider af Serra del Vuulcan
er meget moradsigt, da de Floder, der strømme ned
fra denne Bjergkjæde ofte ikke formaae at bane sig
Vei til Havet. Det egenlige Sletteland, de saa-
kaldte Pampas, er bevoxet med et kraftigt grovt
Græsteppe, der paa nogle Steder
afløses af flere Fod høje Tidsler. Disse
benyttes as Befolkningen som Brændsel, da Landet er
ganske blottet for Skov. J den hede Tid udtørres
de talrige Søer, og deres Bund bedækkes med en
herlig fin Græsvæxt, som da tjener Kreaturerne til
Føde. Af Floder ville vi foruden Rio de la Plata og
dens Kildeflod Parana, der danne Nordøstgrændsen, og
som ville blive nærmere beskrevne i egne Artikler,
her kun nævne fra N. mod S. Salado, der salder i
Sanborombon Bugten, Colorado, der salder
i Atlanterhavet noget N. for 40° s. Br.,
og Rio Negro, der danner Sydgrændsen. De to
sidste komme fra det fjerne vestlige Højlaud. De
have alle tre Barrer i Udløbet, der kun tillade
Smaafartøjer at passere. I Landets vestlige Deel
sindes flere Floder, der komme fra Andesbjergene
og ende i Søer. Jordbunden i denne vestlige Deel
er i Almindelighed saa gjennemtrængt as saltagtige
Substantser, at Floder og Søer have salt Vand. Kun om
Foraaret, naar Floderne opsvulme af den smeltede Snee,
have de fersk Vand. Klimaet er meget
forskjelligt i Landets østlige og vestlige Deel.
I de østlige Pampas er Luften stærkt opfyldt med
Fugtighed, og Regn falder uden Forskjel paa enhver
Aarstid, ligesom der ogsaa bestandig falder en stærk
Dug. Det
modsatte er derimod Tilfælde i de vestlige
Pampas, hvor Luften er overordenlig tør, Regn meget
sjelden og Nattedug næsten ukjendt. I de østlige
Pampas er Norden-vinden herskende den største Deel
af Aaret. Paa sin Vej fra de hede tropiske Egne over
lavtliggende oversvømmede Strækninger optager den en
stor Mængde Vand, og bliver ved den forenede Virkning
af Varme og Fugtighed meget besværende. Efter at have
blæst i længere Tid afløses den ofte pludselig
af en ,,Pampero’’, eller Sydvestvind, der med en
overordenlig Voldsomhed fra Andesbjergenes Ismarker
farer over de vidtstrakte tørre vestlige Pampas,
stundom ledsaget af forfærdelige Tordenvejr, og til
andre Tider af Taager faa tætte, at de
næsten gjøre Dag til Nat. Denne Vind,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
