Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buenos Ayres ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buenos Ayre^.
der undertiden i Heftighed overgaaer de tropiske Egnes
Orkaner, blæfer i Alminde-lighed kun meget kort,
sjelden længere end et Kvarteer; men den berøver
den trykkende Lnst dens overflødige Fugtighed og
gjengi-ver den dens Friskhed. - ^es^ningen bestaaer
as Descendenter as Spaniere og af Indianere. De Hvide
leve ikke her fom i Landene længere mod N. alene
fom Herrer; men de dyrke selv Jorden og have navnlig
Tilsyn med de uhyre Hjorder as Kvæg og Heste. Deres
Føde bestaaer næsten ude-lukkeude af Oxekjød og
Maté, en Drik, der laves af Paraguaytheen. De af
dem, fom beskæftige sig med at opdrætte Heste, de
saakaldte Gauchos, staae paa et lavt Kul-turtrin
og leve i en Tilstand, der kun er lidet hævet
over Jndiauerues. Disse sidste leve ikke her som
i Brasilien fredeligt ved Siden af de Hvide, men
besinde sig i en
bestandig Krigstilstand imod dem. De^have
oftere gjort ødelæggende Indfald paa Re-publikens
Gebeet. Diktatoren Rosas hæv-nede frygteligt et
saadant Indfald, og paa-tvang dem en Overeenskomst,
hvorefter de ikke maatte overskride Rio Negro; men
denne bliver ikke holdt, og navnlig have de under
de senere Aars Krigsuroligheder paany be-gyndt deres
Streistog. Som ovensor sagt
er Hornkvæg og Heste Repnblikens vigtigste
Rigdom; man anslaaer Antallet af Horn-kvæg til
over 12 Mill. Stykker. I de se-uere Aar har man
begyndt at lægge Vind paa Faareavlen ved Forædling af
Racerne; man anflaaer Antallet as Faar til 6 Mill.,
hvoras omtrent en Trediedeel sorædlede. Uagtet der er
Overflødighed af Land, der egner sig til Agerdyrkning,
drives denne
dog kun i ringe Udstrækning, og det har
indtil de seneste Aar været nødvendigt at indsøre
Korn. Dog synes det som om der nu er eu stærkere
Tendents til i denne Retning at benytte Naturens
rige Hjælpe^ kilder. As større Betydning for Landets
Handel ere de talløse Kvæghjorder. Tidli-gere blev
Kvæget udelukkende slagtet sor Huderues Skyld; men
der er nu oprettet storartede Etablissementer, hvor
Kjødet deels
saltes og tørres og deels henkoges til Talg. ^andelen
er i stadigt Tiltagende. Saale-
392
Buenos Ayres.
des udgjorde den samlede Udsørsel i 1851
en Værdi as c. ^9 Mill. Rdl., hvoras Hn-der 12
Mill. Rdl., Talg og Uld hver 2 Mill. Rdl.; og i 1854
steeg Værdien ^f Udførselen til c. 30 Mill. Rdl^
Skibsfar^
ten udgjorde i det sidstnævnte Aar: Ind-
gaaende 781 Fartøjer as 175^356 Tons Drægtighed og
Udgaaende et lignende An-
tal. Den samlede Kystfart for Indgaaende
og Udgaaende var 5,959 Fartøjer af ^50^741
Tons Drægtighed. - ^egering^rn^en er republikansk. I
Spidsen sor den staaer en Guvernør, der vælges
paa 4 Aar; den^uu-værende er Pastor Obligado,
hvis Funk-tionstid udløber i Oktober 1857. Den
lov-givende Magt bestaaer af et Senat og et
Deputeretkammer. Statsindtægterne ud-
gjorde i 1854 c. 3^500,000 Rdl. og Ud-gisterne
c. 3,900,000 Rdl. Armeen udgjør
paa Fredsfod c. 4,000 Md. ogFlaadeu be-
staaer af 2 Dampskibe, 4 Korvetter og 30
Smaaskibe. - Buenos Ayres udgjorde ind-
til 1853 den 14de Provinds af de Forenede
La Plata Stater; men i dette Aar skilte den sig under
de ved Diktatoren Rosas’s
Fald i 1852 opstaaede Stridigheder fra de
13 andre Provindser, og er i 1855 bleven anerkjendt
som uafhængig Stat af de For-euede Stater i
N. Amerika, Brasilien, Frank-rig, Sardinien og flere,
hvorimod England og Chili kun betingelsesvis have
anerkjendt den af Hensyn til en eventuel Gjeusorening
med de øvrige Provindser. I Slutningen
af 1854 og Begyndelsen as 1855 afsluttedes
mellem de to nu adskilte Stater Freds- og
Venskabstraktater, der syntes at maatte bane Vejen
sor en Gjenforening. Dette Haab
er imidlertid blevet skusset, da nye Stridig-
heder i Slutningen af 1855 ere opstaaede og
Præsidenten i La Plata deraf har taget
Anledning til at opsige Traktaterne.
Buenos Ayres, Hvst. i Repnbliken af s. N. i
Sydamerika, ved La Plata Flodens sydlige Bred, c. 40
M. fra dens Udløb i Havet, 34° 36’ f. Br., 40° 44’
v. L.
122,000 I. (1854). Floden eller rettere den vide
Bugt, hvorigjeuuem dens mægtige Vandmasser strømme
til Atlanterhavet, er her c. 8 M. breed, saaat man
kun i meget klart Ve^r fra de højere liggende Dele af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
