Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buenos Ayres ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Bulle.
Bukowsko, Flk. i Østerrig, Galizien, Kr. og 1
M. S. V. f. Sanok, Bz. af f. N. 1,700 I.
Bulach ell. Neu-B., St. i Wiirttem-
berg, Schwarzwald Kr., Amt og 1 M.
S. S. V. f. Calw. 800 I.
Bulak, St. i Ægypten, 1/4 M. N. V. for Cairo, ved
Nilen. 20,000 I. St. tje-
uer Cairo fomHavn og kan betragtes fom dennes
Forstad. Den har en ret levende Industri, fornemlig
Klædefabrikation og
Bomuldsspinderi, famt Skibsbyggeri. Fransk-
mændene afbrændte Staden 1799; Mehe-med Ali
gjenopbyggede den.
Bulama, en af Bisfagos Øerne ved Senegambiens
Kyst i Afrika, skilles fra Fast-landet ved et 1/2
M. bredt Stræde. Den er 4 M. lang og noget over
2 M. breed, frugtbar og frembringer Ris, Kaffe,
Indigo og Bomuld. Klimaet er meget ufuudt, hvorfor
Englænderne have maattet opgive en her gruudet
Koloui. Befolkningen driver
Fiskeri og Sørøveri.
Bulgarien,. en Provinds af det Euro-
pæifke Tyrki, begræudfes mod N. af Va-
lachiet og Moldan, mod Ø. af det Sorte Hav, mod S. af
Rumelieu og mod V. af
Serbien. Fladeindholdet anslaaes til 1,600
[_] M. med en Befolkning af 3 Millioner, for
Størstedelen Christne af den græske Kirke. Laudet er
efter den nn gjældende
Inddeling adskilt i de 3 Paschaliker Widdin, Nissa
og Silistria. Balkankjæden danner
Provindsens Sydgrændse. Fra en Højde, der naaer
op til c. 6,000 F., sænker den sig langsomt mod
N. og udsender en stor Mængde deels skov-, deels
græsbevoxede Grene imod Donausletten. Disse Grene
adskill^ ved Dale eller Sletter, gjennem hvilke
talrige Smaasloder strømme til Do-uau, som danner
Nordgrændsen. De vig-
tigste af disfe ere fra Vest mod Øst: Ti-
m o k, der paa en Strækning danner Grænd-sen mod
Serbien, Og uftul,^ Isker, der løber forbi den gamle
Hovedstad Sosia,
Vid, Osmi, der har sit Udløb tæt V. f.
Nikopolis, Iantra, der løber forbi Tir-nava og Lom,
der har sit Udløb V. for
Rustfchuk. Til det Sorte Hav slyde flere
Smaafloder, af hvilke den betydeligste er
Kamefik, der flyder gjennem en af Bal-
kans Længdedale, og har sit Udløb omtrent
midtvejs mellem Kap Emineh og Varna. Af de øvrige
skulle vi her kun nævne P a-r av a d i, der flyder
gjennem Devna Søen og har sit Udløb ved Varna. Kysten
imod det Sorte Hav fra Kap Emineh til Kap Gulgrad er
i Regelen høj, men fra dette Forbjerg mod N. bliver
den efterhaanden flad og fumpet. I det N. Ø. Hjørne af
Provindfen er Søen R am fin, der er om-trent 8 M. lang
med en meget forskjellig Bredde. Den staaer ved en
lille Flodarm Dun av e tz i Forbindelfe med Donaus
St. Georgsarm, og ved to Udløb, Kutfuk
og Porteska, i Forbindelse med det Sorte
Hav. Bulgariens Sletter og Dale ere i Almindelighed
vel dyrkede, og Siderne af Bjergene ere smykkede
med rige Vingaarde. Der avles en stor Mængde Korn,
Hør, Hamp, Tobak og Vin, og fra Bjergskovene flaades
store Tømmerladninger ned adFlo-derne til Byerne ved
Donau. Hornkvæget er meget talrigt; ligesaa Heste,
Faar og Geder. Indnstrien er nbetydelig og omsat-ter
kun grovere Gjenstande til eget Forbrug. Bulgarerne
ere i Midten af det 7ende^Aar^ huudrede indvandrede
fra Volgas Bredder. Efter at have uudertvuuget
de slaviske Stammer, som da vare Landets Beboere,
blandede de sig saa hurtigt med disse, at de allerede
i det 9ende Aarhundrede havde antaget deres Sprog og
Sæder. De bleve regerede as Konger, der stode under
de
græske Kejseres Skyts indtil 1185. J Aa-
ret 1392 mistede Landet aldeles sin Uas-
hængighed, da Tyrkerne toge dets Konge tilsang e.
Bulgnéville, Flk. i Frankrig, Dpt^ Vo-geserne, Arr. og
3 M. S. S. Ø. s. Neus-ch^teau. 1,035 I. (1851).
Bullaren, en 3 M. lang og temmelig smal Indsø i
Sverrig, i den nordlige Deel
af G^theborg Lau, har Asløb til Svinefund.
Bullas, St. i Spanien, Pr. og 9 M.
V. N. V. f. Murcia. 4,321 I. (1852).
Brændevinsbrænderi, Klædefabrikation. Vin-,
Olie- og Majsavl.
Bulle ell. Boll, St. i Schweiz, Knt. og 3
M. S. f. Freiburg, ved Sarine. 1,833 I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
