Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Butan.
Bute.
dets forfærdelige Ufundhed, har en Bredde af 5 ^ 6
Mil og er næsten overalt bevoxet med mæ tige Træer,
der ere sammenkjæ-dede med et uigennemtrængeligt Net
as Slyngplanter. Fra Bjergenes Fod frem-
vælde talløfe Kilder, hvis Vand ikke kan finde
tilstrækkeligt Afløb og derfor forvand-
ler Landet til en Sump. Kun paa Ele-
fantens Ryg er det mnligt at bane sig Vej
gjennem Terrianoen, hvorimod Rejser i
Bjerglandet i Almindelighed foretages til-
hest eller baaren af Mennesker. Over de
utallige Strømme og dybe Kløfter i Høj-
landet have Butanerne flaaet en Mængde Broer, enten af
Bjælker eller af stærke Reeb, der ere sammenflyngede
as Pilekviste eller Rør. ^ Den betydeligste Flod er
Tschin-tfiu, der flyder omtrent midt igjennem Landet
og falder i Brahmaputra. ^es^ningen tilhører en egen
Race, der er udbredt over næsten hele Himalajas
sydlige Skraaning (se Side 155). Butanerne ere
Buddhaister; men deres religiøse Cere^ monier ere
meget forskjellige fra de andre Folkeflags, der
tilhøre samme Religionsbe-Sendelse. Deres Templer
ere smaa Firkan-
ter, der indeslutte Buddhas Billede og aldrig
blive aabnede for Folket. Dettes Gudstjeneste bestaaer
udelukkeude i Processioner omkring Templet, under
hvilke der uophørligt frem-
siges eu mystisk Sætning. Som Landets
Overhoved betragtes Derma Raja, der ansees for en
Inkarnation af Guddommen. Hans Liv tilbringes med
religiøse Betragt-ninger, og han tager ingen Deel i
Rege-ringen, der føres af Daeb Raja og et Raad paa 8
Personer, af hvilke Derma Raja udvælger een. Præsterne
ere meget talrige; deres Hovedbeskæftigelse er Studiet
af de
religiøse Bøger; de ere forpligtede til Cøli-
bat og tør ikke dyrke Iorden, hvorimod det er
dem tilladt at overtage Statsembeder og drive
Handel. Butanerne dræbe ikke selv noget Dyr, men
fpife Kjødet af dem, som Andre have dræbt, eller som
ere døde. Polygami hersker blandt de Rigere, og det-
tes Modstykke Polyandri skal sinde Sted blandt de
Fattige. Befolkningens Hoved-
erhverv er Agerdyrkning, hvis vigtigste Pro-dukter
ere Ris, Hvede og Byg foruden for-
fkjellige Arter Rodfrugter, Løg, Agurker og
Melouer. De vigtigste Husdyr ere Heste, Horukvæg og
Faar. Bier holdes i stor Mængde. Af vilde Dyr findes
i Sump-landet en stor Mængde Elefanter, Tigre,
Rhinoceros og Bøsler; i Højlandet ere derimod de
større vilde Dyr fjeldne. Man antager i Almindelighed,
at Bjergene ere rige paa Metaller ; men hidtil har
man dog kun fuudet Iern- og Kobbererts, og kun det
første er Gjenstand for Bearbejdelfe. - Vi kjende
intet til dette Lands ældre Historie og kun lidet
til dets nyere; men det er et talende Bevis paa dets
Befolknings Kraft, at det, skjøndt stødende op til
de to mæg-tigste asiatiske Riger, Engelsk Ostindien
og China, endnu har været istand til at be-
vare Uafhængighed af dem begge.
Bute, et Shire i Skotland, bestaaer af Øerne Bute,
Arran, Cumbraes og Inch-marnock tilligemed Smaaøerne
Lamlash og Pladda, der høre til Arran. Det samlede
Areal udgjør omtrent 8 [_] M. med en Be-
solkning af 16,608 I. ^1851). Shiret fen-
der et Medlem til Underhuset. De enkelte Øer ville
findes beskrevne i egne Artikler. Bute, en af de Øer,
der udgjøre Bute Shire i Skotland, beliggende i
Frith of
Clyde, mellem 55° 42’ og 55° 56’ n. Br. og mellem 12°
30’ og 12° 42 ø. L. Øen,
der skilles fra Argyle Shire ved en snever og meget
bugtet Kanal, er mellem 3 og 4 M. lang og henved 1
M. breed, med en Be-
solkning af 10,661 I. (1851). Kysterne ere klippefulde
og daune en stor Mængde Bug-
ter. Øens uordlige Deel er ufrugtbart
Klippelaud, hvorimod Midteu er et bølge-
formet Højlaud, der er ret frugtbart.^ Den sydlige
Deel nærmer sig igjen mere Karak-teren . af et
Bjerglaud og adskilles fra Re-sten af Øen ved en lav
Sandslette. Kli-maet er mildt og sundt, men meget
fugtigt, hvorfor Ø^n bedre egner sig for Kvægavl end
for Agerdyrkning. Dog har de fenere Aars Fremskridt i
denne Retning ogsaa naaet herhen, og her dyrkes Byg,
Havre, Kartofler, Turnips og kunstige Græsarter. Af
Mineralier forekommer Kalk, Granit og
Skifer, men kun ubetydeligt Kul. Største-
delen af Øen tilhører Marquis’en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
