Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøhmisch-Aicha ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caen.
Caermarthen.
delse med Paris og Cherbourg ved en Si-green af Paris
-Rouen Iernbaueu. C. er bygget ved Sammenløbet af
Floderne Orne og Odon, 11/2 M. fra Kanalen. Blandt
dens mange offenlige Bygninger skal her kun fremhæves
Kathedralkirken, Kirkerne St. Pierre, St. Jean og
Trinité. Denne sidste hidrører fra et i det 11te
Aarhundrede af Vilhelm Erobrerens Dronning Mathilde
stiftet Abbedi. Hendes herværende Grav-
mæle blev ødelagt i Religionskrigene 1562,
paany opført, men atter ødelagt i Revolu-tioueu
1793. I Aaret 1819 er et tredie Gravmæle opført,
forn gjemmer hendes 1809 gjenfundne dødelige
Rester. Af andre offenlige Bygninger fortjener at
nævnes: Præfekturet , Raadhufet , Iustitspalladfet ,
Theatret, Hospitalet, Lyceet og Kasernerne. St. har en
levende Handel og Industri; dens Fabriker as Angora-
og Uldhansker, Kniplin-ger, Tricotage, fint Lærred,
Flonel .c. ere meget anseete. Dens Handel omfatter,
for-uden Produkterne af dens Indnstri, Kvæg, Fjerkræ,
Most, Smør og Fisk. Havnen
er kun tilgængelig for Skibe indtil 80 Kom.
Lst. Drægtighed. Skibsfarten udgjorde i
18^3: Iudgaaende 1,374 Skibe af 36,500
K. Lst. Drægtighed, deraf 345 fra England og
294 fra Norge; Kystsarere 1029 Skibe af 26,217
Kom. Lst. Drægtig-hed; Udgaaende: 1,089 Skibe af
27,398 K. Lst. Drægtighed, deraf 253 til England
og 238 til Holland; Kystfarere 836 af 21,234
K. Lst. Drægtighed. Ved Udgangen
af 1853 ^var her hjemmehørende 92 Sejl-
skibe af 3^354 K. Lst. Drægtighed og et lille
Dampskib. ^ C. var allerede i det 10de Aarhundrede
en betydelig Stad, og
voxede hurtigt under de uormaunifke Her-tuger, navnlig
under Vilhelm Erobreren, saaat den blev den vigtigste
St. i Nedre Normandiet. Den blev erobret og plyndret
1346 af Eduard 1^. af England, var atter
i Englændernes Besiddelse fra 1417 til
1450, da Duuois erobrede den tilbage. Digteren
Malherbe og Komponisten Auber ere fødte
her. Caerleon, St. i England, Monmouth
Sh., 4 M. S. V. f. Monmouth, ved Ufk. 1,281
I. (1851). Tinvalseværk. I Nær-
heden findes mange romerske Oldtids-minder. ^
Caermarthen, Sh. i England, Wales,
beliggende mellem 51° 41’ og 52° 9’ n. Br. og mellem
12° 52’ og 14° 2’ ø. L., og
omgiven mod V. as Pembroke, mod N. af Cardigan, mod
Ø. as Brecknock og Gla-morgan Shirer, samt mod S. as
Caer-marthen Bugten, en Deel as Bristol Kana-len. Dets
største Længde fra N. Ø. til
S. V. er omtrent 10 M. og dets største Bredde 6 M.,
med et Fladindhold af 45 [_] M. og en Befolkning
af 110,631 I. (1851). 106,326 (184^). Shiret er
bjergfuldt fom
hele Wales ; men dets Bjerge naae ikke nogen betydelig
Højde. I den nordlige Deel løber en Højderække under
forskjellige Navne næ-sten parallel med Grændsen
imod Cardigan Sh. Dens højeste Punkt er omtrent 1100
F. over Havet. I samme Retning løber en anden mindre
Kjæde mellem Floderne Co-
thy og Towy, og en tredie i Shirets S. Ø.
Deel. Denne sidste kaldes Mynydd Du, eller de
forte Bjerge, hvis højeste Punkt er 2,436 F. Blandt
Vandløbene ere de vig-tigste: Towy der udspringer fra
et stort Morads paa Grændsen af Cardigan og Brecknock
Sh., løber forbi Llaudovery, Llangadock, Llandilofawr
og Caermarthen, og falder gjennem en breed Munding
i Caermarthen Bugten. Den er fejbar op til Staden
Caermarthen. Den optager flere mindre Strømme, blandt
hvilke den bety-deligste er Cothy, som udspringer paa
Grændsen imod Cardigan Sh. Tave ud-springer i Pembroke
Shires uordlige Deel og løber i en mod S. V. vendt Bue
gjen-uem dette og Caermarthen Sh. Dens brede Udløb i
Caermarthen Bugten salder sammen med Towys. Disse ere
de eneste sejlbare Vandløb. As Søer findes ingen af
Betydenhed. Shirets S. Ø. Deel paa Towys venstre Bred
hører til Syd Wales’s store Kulformatiou og indeholder
imod S. ved Llanelly desuden rige Jerngruber. Skjøndt
Jordbunden er vel skikket for Agerdyrkning, staaer
denne dog meget tilbage, da den nyere Tids Fremskridt
endnu ikke have naaet her-hen. Af Kommunikationsmidler
har Shiret flere gode Landeveje, men kun een Jern-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
