Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøhmisch-Aicha ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Caermarthen.
Ca^rnar^on.
bane, fra Llanelly til Llandilofawr og til
Kalkbruddeue paa Græudfen mod Glamor-gau og Brecknock,
samt en anden fra Caer-marthen til Swanfea. Der
vælges to Medlemmer til Underhuset for Shiret og et
for St. Caermarthen og Llanelly. Caermarthen, St. i
England, Wales,
Hvst. i Sh. af s. N., ved Fl. Towys h. Br., 40
M. V.t.N. for London, 51° 51’ n. Br. og 13° 21’
ø. L. 10,524 I. (1851). St.
er bygget paa ujevu Grund og dens Ga-der som Følge
deras meget uregelmæssige. Her er et smukt Raadhus,
hvis uederste Deel benyttes som Kornhalle, og en Bro
over Floden paa 7 Buer. Industrien er ubetydelig,
men Handelen derimod as større Rigtighed, hvorvel
den i Hovedsagen kun er Kysthandel. Der udsøres ^ark,
Marmor,
Skiser, Blyerts, Læder, Korn, Smør og Æg, og indsøres
Kolonial- og Mannsak-
turvarer, Tømmer og Brædder. Skibe ind-
til 100 K. Lst. kunne ved Flodtid naae op til Staden;
dog er denne Sejlads ikke uden Vanskelighed, da
Flodløbet ikke holdes i
Orden. ^ C. sender et Medlem til Under-
huset.
Caernarvon, Sh. i England, Nord Wales, beliggende
mellem 52° 47’ og
53° 21’ n. Br. og mellem 12° 55’ og
14° ø. L., begrændses mod N. V. og N. as ^Caeruarvon
Bugten og Menai Strædet,
mod Ø. af Denbigh Sh. og mod S. af
Merioneth Sh. og Cardigan Bugten. Shi-rets største
Længde fra N. Ø. til S.V. er
12 M. og dets største Bredde 5 M. Flade^
indholdet er 27 [_]M. med en Befolkning
as 87,870 I. (1851); 81,093 I. (1841). Shiret
gjennemstryges i dets hele Længde
af Bjergkjæde, der h^re til de højeste i Englaud. Fra
Vestsideu af Fl. Couvay’s
Munding i Shirets N. Ø. Deel have Bjer-
gene en S. V. Retning og fjerne sig grad-vis fra
Kysten. De højeste Puukter ere:
Carnedd Llewellyn, 3,257 F.; Carnedd Dafydd, 3,217
F. og Snowdon, 3,351 F.
Fra dette Bjerg , det højeste i det egenlige England
og Wales, løbe Kjæder ud i alle Retninger, deels
imod Kysten og ned i den Halvø, der danner Shirets
S. V. Deel og deels ind i Merioneth Shire. Fra Bjer-
gene udspriuge en stor Mængde Strømme, der naturligvis
ikke kunne opnaae nogen
synderlig Størrelse. Den betydeligste er
Conway, der udspringer i Shirets S. Ø. Deel, og
i sit Løb optager mange Smaa-floder, der for en
stor Deel ere Afløb fra Bjergsøer. Conway danner i
Størstedelen as sit Løb Grændsen mod Denbigh Sh.;
den salder gjennem en breed Munding i det Irske
Hav. Dens hele Længde er 7 M., og den er sejlbar i
en Udstrækning af 3 M.
sor Skibe indtil 50 Kom. Lst. De øvrige
Vandløb ere ubetydelige. Shiret har ingen
Kanaler. Langs dets nordlige Kyst løber
Chester-Holyhead Jernbanen, der nedenfor Bangor
søres over Menai Strædet til Anglesea ved den
mærkelige Britanniabro, et as den nyere Tids
Underværker. Des-uden findes her flere Smaabaner,
der sor-binde Skiferbrud og andre Bjergværker med
Udskibningsstederne. Bjergene i Caernarvon bestaae
sornemlig as forskjellige Skiferarter. Af Metaller
forekommer Kobber i størst
Mængde og efter dette Bly. Agerdyrknin-
gen har vel gjort Fremskridt, men befinder sig dog kun
paa et lavt Trin. Havre er den væsenligste Sædart. ^
Der sendes et Medlem til Underhuset for Shiret og
et for Caernarvon og flere andre Byer. Caernarvon ,
St. i England , Nord
Wales, Hvst. i Sh. af s. N., 45 M. N.V.
s. London, ved den sydlige Indgang til
Menai Strædet, 53° 9’ n. Br. og 13° 25’ ø. L. 8,674
I. (1851). St. , hvis sørste Oprindelse rimeligvis
skyldes en her as
Edward 1 opsørt Borg, bestaaer af en ældre Deel, der
er omgiven med Mure, og en nyere udenfor liggende
Deel. Dens Indu-stri er ubetydelig, og dens Handel
bestaaer fornemlig i Udførselen af Kobber^Erts og
Skifer. Ved Udgangen af 1852 ejede Sta-
den 422 Skibe af 13,635 Kom.^ Lst. Dræg-tighed og 1
Dampskib paa 44 Kom. Lst.
Skibssarten udgjorde 1852: Iudgaaende
1,370 Skibe, drægtig 27,078 Kom. Lst., og Dampskibe
44, drægtig 1,911 Kom. Lst.; Udgaaende 373 Skibe,
drægtig 9,235 Kom. Lst. og 30 Dampskibe, drægtig
1,344
Kom. Lst. Havnen er i de senere Aar me-get
forbedret. C. besøges om ^Sommeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
