Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøhmisch-Aicha ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calabritto.
419
Calatagirone.
Calabritto, Flk. i Neapel, Priucipato
Citra, Dst. og 2 M. N. t. Ø. sor Cam-pagua, ved
Sele. 2,500 I.
Calaceite, Flk. i Spanien, Aragonien,
Pr. og 16 M. N. Ø. s. Teruel. 2,404 I. (1852). Korn-,
Olie- og Vinavl.
Calahorra, St. i Spanien, Gammel
Castilien, Pr. og 5 Ø. S. Ø. f. Logro^o,
i Nærheden af Cidacos Udløb i Ebro.
5,990 I. (1852). Bispesæde. Hør-, Olie-og Vinavl.
Calais, St. i Frankrig, Dpt. Pas de Calais, Arr. og
4 M. N. N. Ø. f. Bon-
logne, 31 M. N. t. V. f. Paris, ved Stræ-
det af s. N. 10^993 I. (l 85 l). St. for-
svares ved flere Forter og et Citadel; dens Omegn
kan med Lethed sættes uuderVand og Staden saaledes
sorvandles til en Ø. Havnen er sikker, men lille;
den er til-
gængelig for Skibe indtil 250 Kom. Lst.
Drægtighed. C. er smukt bvgget med brede
Gader; blandt dens offenlige Bygninger
fortjene at mærkes Kathedralkirken, med et smukt
Altermaleri as Vandyck, Raadhufet, Kasernerne og
Theatret. De vigtigste In-dustrifrembringelser ere
Bobinet, Sæbe og Læder. Her drives eu levende Handel
med fersk og saltet Fisk, og herfra sorsendes eu
overordenlig stor Mængde Æg til England (mindst 50
Mill. Stk. aarlig). C. staaer over
Lille i Jernbaneforbindelse med Paris og Belgien,
og har en levende Dampskibssor-bindelse med Dover
og London. Det franske oa^ engelske Telegrasnet
ere mellem Calais og Dover sorbnndne ved et
Søtoug. Sta-deus Betydning sor Samsærdselen mellem
England og Kontinentet er ikke saa stor som tidligere,
da en stor Deel af Trans-porten nu gaaer over
Boulogne. Dog passe-
redes C. endnn i 1850 af c. 55,000 Rej-
sende til og fra England. - I det 9ende Aarh. var
C. endnu kun et Fiskerleje; i
Begyndelsen as det 13de Aarh. blev den
omgiven med Mure. Efter Slaget ved Crecy belejrede
Edward 111 af Eugland
Staden fra 1ste August 1346 til 29de Au-
gust 1347, da Iudvaanerne af deu skrække-ligste
Hungersnød bleoe tvnngne til Over-
givelse. C^ blev i Englændernes Besiddelse
til 1556, da Hertugen af Guise erobrede
Staden med Storm, og den har siden med
Undtagelse af et Par Aar fra 1596-98
hørt under Frankrig.
Calais, Tfh. i de Forenede Stater i N. Amerika, Maine,
Cty. Washington,
31 M. Ø. N. Ø. f. Angusta, ved St. Croix Flodens
h. Br. 4,749 I. (1850).
Her er en Bank. Store Skibe kunne naae op til Staden.
Overordenlig vigtig Tøm-merhandel. Calais, Saint,
St. i Frankrig, Dpt.
Sarthe, Hvst. i Arr. af s. N., 6 M. Ø. S. Ø. f. Le
Mans, ved Arielle. 3,846 I. (1851).
Mærkelig gothisk Kirke. Handel med Korn, Vin, Fjerkræ
og Kvæg. Uld- og Bomulds-fabriker, Garverier og
Teglbrænderier.
Calais-du-Désert, Saint, Flk. i Frank-rig, Dpt.,
Arr. og 4 M. N. Ø. f. Mayenne. 1,500 I.
Calamianerne, en Øgruppe i det Store Asiatiske
Arkipelag, hører til Philippiuerne
og skilles fra Mindoro ved Strædet as dette
Navn. Øerne ere beliggende under 12°
n. Br. og 138° ø. L., S. V. f. Mindoro.
De tilhøre Spanierne og danne en egen Provinds;
de ere bjergfulde, men over-
ordenlig frugtbare. Ris, Bomuld, Kokus,
Sukker, Kaffe og Peber ere de vigtigste Produkter. De
største af Øerne ere Bus-vagou, Calamian og Iloe. Den
N. Ø. Deel af den store Ø Palavan hører ogfaa herhen;
Resten af denne Ø, der strækker sig henimod Borneos
Nordspids, staaer un-der Sultanen af Sulu.
Calanna, Flk. i Neapel, Calabria Ultra
I. Dst. og 11/2 M. N. Ø. f. Reggio. 1,500 I.
Calascio, Flk. i Neapel, Abruzzo Ultra
II. Dst. og 3 M. Ø. f. Aquila. 1,500 I.
Calas^arra, Flk. i Spauien, Pr. og 7
M. N. V. f. Murcia, ved Seguras h. Br.
3^575 I. (1852). Vin-, Olie- og Risavl.
Calatastmi, St. paa Sicilien, Pr. Tra-
pani, Dst. og 1 M. S. V. f. Alcamo. 10,000 I. Omegnen
er meget frugtbar og bekjendt for dens fortrinlige
Ost.
Calatagirone ell. Caltagirone, St.
paa Sicilien, Pr. og 8 M. S. V. f. Ca-
tania. Hvst. i Dst. af s. N. 20,000 J.
St. er Sæde for en Biskop, har et akade-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
