- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
425

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calcutta ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

California. har en Længde af over 100 M. med en

Middelbredde af omtrent 12 M.; dens

Klima og Jordbund frembyde store For-skjelligheder;
men en betydelig Deel as den er meget frugtbar. I
dens østlige Deel paa Sierra Nevadas Skraaninger ere
de be-rømte californiske Guldmarker. Dalens Overflade
er af meget forskjellig Beskaffen-

hed, i^et dens nordlige Deel er opfyldt

med mange vilde Højdepartier og den paa mange Steder
i dens østlige Deel gjennem-sures af Sierra Nevadas
skovbevoxede Ud-

løbere. I den sydlige Deel ved Tulare

Søerne og langs de store Floder er Landet fladt, men
hæver sig ^i nogen Afstand fra Floderne jevnt, bliver
først bølgeformet, og gaaer igjennem en stor Mængde
Bakkepar-rier over til Bjergene. Kystdistrikterne
V. f. Kystbjergene vare, før den store Indvan-dring
begyndte, næsten de eneste beboede Strækninger. De
indeholde mange snevre frugtbare Dale, hvor Spanierne
fra Mexiko havde anlagt deres Missiouer. Landet
Ø. s. Sierra Nevada og V. s. Colorado Floden hører
til den store Indsænkning, hvis største Deel optages
af Territoriet Utah. Det er endnu kun lidet bekjendt
og beboes af In-dianerstammer. Uagtet det i det Hele
an-sees for at være en nøgen og ufrugtbar Steppe,
turde det dog være tvivlfomt, om det ikke ved en
nøjere Underføgelse vil be-findes at indeholde
mange frugtbare Strøg, hvilket navnlig antages om
Strækningen langs Colorado, fkjøndt Landet ved dens
Udløb er nøgent og ufrugtbarr. ^i^nae^ er ved Laudets
Udstrækning gjennem 9 Breddegrader naturligvis meget
forskjelligt; her er kun to Aarstider, den vaade
og den tørre. Regnen begynder i den nordlige Deel
tidlig om Efteraaret og rykker lang-somt frem mod S.,
faaledes at den først uaaer San Francisco sidst i
November og San Diego i Nærheden af Sydgrændsen en
Maaned senere. Her ophører den alle^ rede i Februar
og trækker sig uu igjen lang-somt mod N., hvor den,
foruden at den varer meget længere end i den sydlige

California.

Deel, ogsaa salder i langt større Masse. Om Sommeren
ere N. V. Vinde frem-herskende; de medsøre kolde
Taager, der have en meget ubehagelig Virkning paa
de Strækninger, der ikke ved foranliggende Bjerge
ere beskyttede derimod. Et almin-deligt Særkjende
for Californiens Klima er, at det er langt mildere
end nnder de til-svarende Breddegrader i Staterne ved
At-lanterhavet. ^r^du^er. Nordamerikanske Statistikere
antage, at Californien ikke inde-holder mere end 600
[_] M. Land, der egner

sig til Dyrkning; men det mangler heller

ikke paa Antagelser, der stille et meget gun-

stigere Resultat i ^Udsigt. Overalt hvor til-

strækkeligt Vand er tilstede, viser Iordbun-den en
ualmindelig Frngtbarhed. I den

sydlige Deel og i de dybere Dale i det Indre

voxe Figener^ Daddeler, Sukkerrør og endog-saa Bananer
saavelsom de fleste tropiske Planter. Disse Distrikter
ere ligeledes i

høj Grad gunstige for Vinstokken, l^vis Dyrkning gjør
hurtige Fremskridt. Nord

for 35° n. Br. yde Hvede og Byg rige Afgrøder ;
Havre voxer vildt i Sacramento Dalen og V. f. den,
og asmejes for at gjø-res til Hø. Dyrkningen af
Hamp, Ris og Tobak er forsøgt med Held, og der er
neppe Tvivl om, at ogsaa Bomuld og Kasse ville kunne
dyrkes. En Betragtning af Produk-

tionsmængden i de to Aar 1852 og 1855

vifer et betydeligt Fremskridt, og man feer deraf,
at der ved Siden af den mere usta-

dige Befolkning, hvis vigtigste Interesse er

knyttet til Minerne, hurtig danner sig en anden,
der i Jordens Dyrkning søger en

vel mindre hnrtig, men til Gjengjæld langt

sikrere Vej til Velvære. Hvor stærkt dette Fremskridt
er, sees deraf, at medens endnn i 1854 en Jndførfel
af Brødstoffer til Værdi af c. 3 Mill. Rdl. var
nødvendig, produ-ceredes i 1855 ikke aleue det
uødvendige til Statens eget Forbrug; men der udfør-tes
endog for henved 2^ Mill. Rdl. Meel, Hvede og Byg
til New York, England,^ Australien og China.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free