Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calcutta ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Calitri.
stor Halvø i det vestlige N. Amerika, be-liggende
imellem 22° 45’ og 30° 49^ n. Br.
og begrændset mod N. af Staten Califor-uia, mod Ø. af
den Californiske Bugt, mod
S. og V. af det Stille Hav, har et Areal
af c. 2,000 [_]M. med en Befolkning, der
neppe naaer op til 20,000 I., næsten Alle
Indianere. Halvøens Længde er c. 170 M. med en Bredde,
der vexler mellem 7 og 25 M. Den udgjør tilligemed
de talrige Øer langs dens Kaster en as den Mexi-
kanske Repnbliks Forbundsstater. Landet
er en uafbrudt Række af høje, stejle og nøgne
Klipper, mellem hvilke kun paa en-kelte Steder
sindes Strækninger, der for-tjene Navn af Dale. Den
ubetydelige Ud-strækning af dyrkbart Land sindes
næsten udelukkende paa Bjergenes østlige Skraa-
ning, da den vestlige sænker sig stejlt mod det Stille
Hav. Ovenfor 30° n. Br. vige
Bjergene tilbage fra Kysterne og efterlade en
temmelig bred og meget flad Landstræk-ning , hvis
med sint Sand bedækkede Over-flade er næsten aldeles
ufrugtbar. Klimaet er
overordenlig hedt og tørt; kun Landets syd-ligste Deel
har en regelmæssig Regntid af 6^8 Uger i September
og Oktober; i
den midterste Deel udebliver Regnen ofte
4^5 Aar, og den nordlige Deel fynes at være
aldeles regnløs. Vegetationen er un-der faadanne
Omstændigheder naturligvis kun ringe. Træer ere
fjeldne; dog trives Figen, Kva^, Oliven, Daddeler og
Druer, som Spani^^ have indfort, særdeles vel i de
hede og tørre Dale. Paa nogle saa Steder dyrkes Majs,
Maniok og enkelte andre Plantevæxter; men Produktiouen
er
dog ikke engang tilstrækkelig til den ubety-
delige Befolknings Forfyning. Majs og Hvede maa derfor
bringes fra Fastlandet og om-
tuskes imod Frugter, Salt, Perler og Skild-
paddeskaller. Hornkvæg, Heste, Muldyr og navnlig Svin
forekomme i større Mængde end man efter Landets
Natur og ringe Be-folkning skulde antage. Af
vilde Dyr fin-des Ulve, Ræve, Rødvildt og mange
Geder. Klapperslanger, Firbeen og Skorpioner ere
meget talrige. Det har været almindelig
antaget , at Landet i sit Skød gjemmer rige
Mineralskatte; men disse have i alt Fald
hidtil kuu i ringe Grad været bearbejdede, og Landets
Ufrugtbarhed og Mangel paa Vand vil altid lægge
alvorlige Hindringer i Vejen herfor. Perlefiskeriet
har tidligere været drevet med Held i den Californiske
Bugt, men synes at være i betydeligt
Af-tagende. C. blev allerede opdaget 1532;
men først i 1698 begyndte Spanierne at nedsætte sig
her. Jesuiterne anlagde 18 Missioner, og samlede en
temmelig stor Deel as Indianerne, fo^n de omvendte
og tvang til Arbejde. Efter Iesuiterues For-drivelse
er deres Værk tilintetgjort og In-dianerne vendte
tilbage til deres gamle Vaner. Disse tilhøre slere
Stammer og tale forskjellige Sprog. Som Hovedstad
betragtes Loreto ; men La Paz er den bety-
deligsie Stad.
Californiske Bugt, en betydelig Hav-bugt paa
N. Amerikas Vestkyst, adskilt fra
det Stille Hav ved Halvøen California, udstrækker
sig i N. N. V. Retning fra
23° 20^ n. Br. til Rio Colorados Udløb under 32°
n. Br., i en Længde af c. 160 M.
og med en Bredde, der vexler mellem 35
og 8 M. Havbugtens Kyster ere i Regelen
klippefulde; dog gjør Strækningen paa begge Sider af
den nordlige Deel ovenfor 3^° u. Br. samt Østkystens
sydligste Deel en Undtagelse herfra. J Havbugten
sindes mange Øer, navnlig langs dens Vestkyst; men
de ere ikke as betydelig Størrelse. Fisk forekomme
i stor Mængde ; deriblandt meget
store Hajfisk og Sælhunde, ligeledes Skild-
padder. Spermacethvalen søger hyppigt
Indløbet til Bugten , hvor den jages af
engelske og nordamerikanske Hvalfangere.
Den sydlige Deel af Bugten besejles, men
kun i ringe Grad, af Skibe, der drive Han^ del paa
Sonora; den nordlige Deel besej-
les derimod saagodtsom slet ikke. I Sep-
tember Maaned afbryde sorsærdelige Orka-ner aldeles
Skibsfarten.
Cali^ Flk. i Spanien, Valencia, Pr. og 7
M. N. N. Ø. s. Castellon de la Plana^ 3,482
I. (^852). Vin- og Olieavl.
Calimara, Flk. i Neapel, Terra d’Otran-
to^ Dst. og 2 M. S. Ø. f. Lecce. 1,500 I.,
græsktalende Albanesere. Calitri, St. i Neapel,
Principato Ultra^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
