Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camarès ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cambridge.
sig med Shire Drain; den sydligste Arm,
Gamle Nene, løber mod Ø. forbi Whittle^
sey og March og salder i Ouse. Flodens naturlige
Løb kan næsten ^ikke mere paavi-ses paa Grund as
dens Forbindelse med det overordenlige Kanalsystem,
der er ud-sørt i denne Deel as Landet. Ouse dan-ner
paa en kort Strækuiug Grændsen mod Huntingdon Sh.,
gjennemløber derefter i flere Buer Shirets nederste
Deel, optager ovenfor Ely Cam og nedenfor denne St. L
ark e; den bøjer derefter mod N. ind i Norsolk Sh. og
salder ved Lynu Regis i
Wash. Cam udspringer i Shirets S. V.
Deel og løber med N. Ø. Hovedretning sorbi Cambridge,
hvor den bliver sejlbar.
L ark e udspriuger i Sussolk Sh., bliver sejlbar ved
Bury St. Edmonds, og dan-
uer paa en Strækning Grændsen mellem dette Sh. og
Cambridge, som den kun til-hører paa en kort Strækning
i dens nederste Løb. Forudeu de oveusor omtalte
Kaualer har Shiret ikke mange as Betydenhed. Her
skal kun nævnes den Kanal, der forener Cam nedenfor
Cambridge med Stort ved Bishops Stortford og med Lea,
der falder i Themsen Ø. f. London. Cambridge Shire
gjennemskæres as flere gode Landeveje og har et meget
udviklet Iernbauesystem. Jern-banen fra London til
Lynn Regis løber
forbi Cambridge og Ely. Ved Cambridge
mødes den med Baner fra Newmarket, Royston og
St. Ives. Fra Ely udgaaer en Bane mod Ø. over Norwich
til Yar-mouth og mod N. V. over March og
Whittlesey til Peterborough. Ved March
skæres denne Bane as en anden fra St.
Ives til Wisbeach. Shirets sydlige Halv-deel hviler
paa et mægtigt Kalkunderlag, og
er egenlig sørst i dette Aarhundrede bragt
ordenlig under Dyrkning. Det indeholder mange
meget frugtbare og kuu faa ufrugt-bare Strækninger,
og Hvede af en fortrin-lig Kvalitet avles i stor
Mængde. Marsk-distriktet benyttes deels til Kornavl
og deels til Græsgang; men Jorden er endnu paa mange
Steder ikke tilstrækkelig fast til at kunne asbenyttes
til Græsning for det store
Kvæg. I Shiret sindes ingen Bjergværks-drift og kuu
ubetydelig Fabrikdrift. Der
sendes 3 Medlemmer til Underhuset sor Shiret, 2
for Hovedstaden Cambridge og 2 for det derværende
Universitet.
Cambridge, St^ i ^England, Hvst. i Sh. af s. N., ved
Floden Cam, 11 M. N. Ø. f. London^ 52° 13’ n. Br.,
17° 47’ ø. L. 27,815 I. (1851). St. ligger paa
en udstrakt Slette, sor Størstedelen paa h. S. af
Floden, og er omgiven med Skove. Den tæller 14 Kirker,
af hvilke de mærke-ligste ere: St. Marys, der indtager
den ene Si^e af en Firkant, der ogsaa indbe^ satter
Bibli^theket , Universitetssenatet og Kings College ;
den hellige Gravs Kirke, en
Efterligning af Kirken af s. N. i Jerusalem,
og Trinity Kirken, en gammel Korskirke. Desnden
have Baptister, Independenter, Kvækere, Methodister
og Wesleyanere Ka-peller her. Af andre offenlige
Bygninger fortjene Shire-Hallen, Raadhufet og
Fæugs-let Opmærksomhed. En væsenlig Deel af
Byen, navnlig i dens vestlige Deel, indta-ges af de
til Universitetet hørende Bygnin-ger. De vigtigste
af disse ere de saakaldte Kollegier, 17 i Tallet, der
ere stiftede til forskjellige Tider, for Størstedelen
ved pri-
vat Velgjørenhed. Universitetet i C. er i sin
Indretning meget forskjelligt fra Univer-siteterne paa
Fastlandet. Det synes efter-haanden at være opstaaet
af flere Under-visningsanstalter , som allerede idet
7ende Aarhnndrede vare indrettede her, og sørst i det
13de Aarh. at have antaget den regel-mæssige Form as
et Universitetet. Studeu-terne ved dette Universitet
samledes efter-haanden i offenlige Kosthuse, og
Medlem-merne af ethvert saadant Kosthus valgte selv
en Formand, Rektor, hvis Valg maatte stadsæstes as
Uuiversitetsraadet. Disse Kost-huse afløstes seuere
efterhaanden af Kolle-gierne, hvis oprindelige Formaal
var at give et begrændset Antal af de fattigere
Studerende Bolig og Underhold; men som dog i det
16de Aarhnndrede ogsaa bleve aabnede for Studenter,
der ikke vare Lega-tarier. I de 15 af disse Kollegier
vælge Medlemmerne af deres egen Midte en For-stander,
i Almindelighed en Gejstlig; han
vælges paa Livstid og har Tilladelse til at
giste sig, hvilket ellers ikke er Tilsælde med
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
