Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Camarès ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Canada.
Canada.
gian Bay, en Bugt af Huron Søen, noget S. f. 45°
n. Br. indtil den taber sig mel-
lem 59° og 60° v. L. Dette Højland har en Middelhøjde
over Havet af c. 1,300 F.
og omtrent 700 F. over Huron Søen; det indeholder en
stor Mængde Søer, der deels
have Afløb til Georgian Bay og deels til
Ottawa. Henimod dets N. V. Grændfe er den store
Sø Nipissing, der ved Fran^ais Floden har Afløb
til Huron Søen. Højlandet er udelukkende beboet
af Indianerstammer, og synes, forsaavidt det er
bekjendt, at være bedækket med Skov. Syd dersor
sænker Landet sig gjennem to Terrasser ned mod
Ontario Søen. Den nordligste as disse er den største;
den har en stor Rigdom paa herlige Skove og synes,
saavidt som den er bekjendt, at in-deholde megen
frngtbar Iordbnnd. Kolo-uifationen skrider rask frem
her. Den fyd-lige Terrasse ender med en temmelig
høj Kyst ved Ontario Søen og er i det Hele taget
meget frugtbar. Resten af Vest Ca^ uada er et
frugtbart skovbevoxet Allnvialland, beliggende
mellem Søerne Huron og Erie, i Form as en næsten
ligesidet Triangel og c. 1,000 [_] M. stort. Denne
Slette gjen-nemstrømmes as flere Floder, as hvilke
de betydeligste ere Thames, der udspringer
fra et Morads i Slettens Midte og falder
i St. ClairSøen, og Onse eller Grand
River, der udspringer fra Højlandet S. s.
Georgian Bay og løber sørst mod S. og dernæst mod
Ø. til den salder i Erie Søen, i dens nordøstlige
Hjørne. Gjennem denne Flods nedre Løb og Welland
Kanalen staaer Erie Søen i en Skibssartssorbindelse
med Ontario, der kan passeres af Skibe af
225 Kom. Lst. Drægtighed. Øst- eller
Nedre-Canada skilles ved St. Laurents Floden i 2 Dele,
as hvilke den Deel N. s. Floden er den største. Fra
Ottawas Udløb indtil henimod Quebec ere St. Laurents’s
Bredder temmelig lave og jevne; men her-fra begynde
de at hæve sig, først til bety-delige Bakker, der
nedenfor Quebec fnart antage Bjergkarakteer. Bag de
lave Flod-
bredder ligger en Slette af 1 til 3 Miles
Bredde, der efterhaanden hæver sig terras-sesormig
op imod en Bjergkjæde som be-
grændser Udsigten mod N. Denne Bjerg-kjæde begynder
ved Ottawas Bredder i Nærheden as Grenville, og løber
næsten pa-rallel med St. Lanrents i R. Ø. Retning,
men bøjer mod Ø. hvor den skærer Qne-
becs Meridian, og opsylder Landet N. og Ø.
for denne St. med en Mængde Bakker og
Høje, der adskilles ved mellemliggende frugt-
bare Dale. Laudet bag denne Bjergkjæde er kun bekjendt
langs med enkelte as de Floder, som gjennembryde
den. Det synes kun at indeholde lidet srngtbart Land i
de dybe Floddale, medens de mellemliggende Strækninger
ere opsyldte med høje og nøgne Klippepartier, der
indeholde mange Søer og Moradser. Ligesaa ubekjendt
er Laudet mod N. Ø.. naar man undtager en Strækning
as saa Miles Bredde i Nærheden as Qnebec,
og Saguenay Flodens Dal. Af de talrige
Floder, der fra den nordre Deel falder i St. Laureuts,
skulle vi her kun nævne: Saint Maurice, der dannes
af3 Kilde-strømme, ^forn forene sig i Nærheden af
48° u. Br. Herfra løber Fl. med S. Ø.
Retning, og falder ved Three Rivers i
St. Laurents. Den er sejlbar sor Baade paa
en Strækning as c. 20 M. sra dens Udløb.
Sagueuay danner Afløbet fra den c. 25 [_]M. store Sø
St. John, løber mod Ø. S. Ø. og falder i^ St. Laurents
ved Tadousac, 27 M. nedensor Qnebec. Langs dens øvre
Løb dannes dens Bredder af frugtbart Land, meu den
nedre Halvdeel af
K.ippeland, der hæver sig indtil 1,000 F.
Højde. Den sydlige Deel af Øst Canada gjennemfkæres
af en Bjergkjæde, der fra Connecticuts Kiloer løber
mod N. Ø. om St. Iohns Kilder og derfra næsten lige
mod N. til en Afstand af 4 M. fra St.
Laureuts Floden , hoor den paany antager en
N. Ø. Retning, næsten parallel med Floden. Den
skyder mange Sidegrene heelt ned til Flodbredden
og ender i Kap Rosi^re og Gaspé. Landet V. f. denne
Bjergkjæde er en Slette, fom kun afbrydes af enkelte
ifolerede Højder, der naae op til 1,000 F. over
Floden. Den fnevre Strækning mellem St. Laureuts
Flodeu og Bjergene er i det Hele taget bjergfuld og
Flodbredderne høje. Lan-det mellem Bjergkjæden og
Ny Brnnswick
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
