Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cananore ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Capri.
benyttes for Størstedelen til Græsning, men er
ogsaa, hvor der ikke mangler Vand, tjenlig til
Agerdyrkning. Hyrder fra de nærliggende Bjergegne
drive om Vinteren deres Faarehjorder ned paa Apnliens
Slette, ^er med faa Undtagelser tilhører Kronen. J
Provindsens Bjergdistrikter er Iordbun-
den kalkholdig og frngtbar. Her findes
temmelig betydelige Skove af Bøg, Eeg, Tax og
Kastanie. Paa Romernes Tid var hele Gargano Bjerget
bevoxet med herlige Egeskove; men disse ere for
Størstedelen forsvundne. Hvede er den vigtigste og
næ-steu eneste Kornsort, som dyrkes, og der
vindes et ikke ringe Overskud til Udførsel. Desndeu
dyrkes Bælgfrugter, Sydfrugter, Lakrits, Tobak og
Vin. I Gargano Di-
striktet produceres desuden Olivenolie og
Manna. Af størst Betydning er dog Kvæg-
avlen. Den herværende Hesterace ansees for den bedste
i Kongeriget; Hornkvæget er talrigt og af god Race;
ved Ofantos Bredder tillægges mange Bøfler; Faarene
ere talrige og sinnldede; ogsaa Geder og Svin holdes
i stort Antal. I Gargano Distriktet sindes mange
Bier, der tilberede fortrinlig Honning; derimod er
Silkeavlen
ubetydelig. Af Mineralprodnkter er Salt
det vigtigste. Det produceres i stor Mængde fra
Kystsøerne. Provindsen har ingen Havne, der kunne
optage større Skibe, hvorfor der
ikke drives synderlig Handel ad Søvejen;
Landhandlen er næsten aldeles samlet iHo-vedstaden
Foggia. Capitanata deles i 3 Distrikter^ Foggia,
Bovino og San Severo, der indbefatte 32 Kantoner og
64 Kom-muner.
Capiz, St. i det Store Asiatiske Ar-kipelag, paa
Nordkysten af Øen Panay i
Philippinerne, Hvst. i en Pr. af f. N.
10,000 I. Havnen er en af de mest be-
søgte i denne Deel af Philippinerne, og
her drives en levende Handel med Ris,
Majs, Kakao og Bomuld. Skibsværft. Betydeligt
Fiskeri.
Ca^izzi, St. paa Sicilien, Pr. og
14 M. S. V. s. Messina, Dst. og 2
M. S. Ø. f. Mistrella. 3,500 I. Marmor og Assalt
i ^Omegnen. Capodistria, St. i Østerrig, Illyrien,
Kr. Jstria, Bz. as s. N., 2
M. S. S. V. f. Triest. 6,865 I. (1853). St., der lig^
ger paa en med Fastland^ v^d ^u Bro forbunden Ø i
det Adriatiske Hav, er b e-fæstet, har et Kastel,
en Havn, 30 Kirker,
hvoriblandt en prægtig Kathedralkirke, 3 Klo-
stere, et Gymnasium, en Hovedskole, et Theater, og en
Straffeanstalt. Garverier, Sæbesyderier. Tilvirkning
af Søfalt. Skibs-
fart og Handel med Vin, Olie og Salt.
Caposello, Flk. i Neapel, Principato Citra, Dst. og
3 M. N. N. Ø. f. Cam^ pagna. 4,500 I. Saltkilder.
Cappadocia, Flk. i Neapel, Abruzzo Ultra 11, Dst. og
2 M. V. f. Avezzano. 2,000 J.
Cappoquin, St. i Jrlaud, Munster, Waterford Sh.,
6 M. V. t. S. f. Water-
ford, ved Blackwaters venstre Bred. 2,145 I.
(185^).
Capracotta, Flk. i Neapel, Molise,^ Dst.
og 4 M. N. f. Ifernia. 3,000 I. Capra^a, en Ø i
Middelhavet, belig-
gende 4 M. Ø. f. Kap Corse, Nordspidsen af Corsika
og 7 M. fra den nærmeste Kyst
af Toskana, 43° 3’ u. Br. og 27° 27’
ø. L. Øen er lidt over 1/2 [_] M. stor med
2,600 I., for Størstedelen Fiskere oa^ Sø-
folk. Den er af vulkansk Oprindelse; dens Hovedprodukt
er Vin og her sindes mange vilde Geder. Her er kun
een Hav.^ ^ed
Flk. af s. N. ^paa Østkysten. C. hører til den
sardinske Div. Genua siden 1^814. Ind-
til 1507 hørte den til Corsika , men kom da under
Rpbl. Genua, hvis Skæbne den siden har deelt.
Caprara, se Tremitiske Øer.
Caprera, en lille Ø i Middelhavet, ved N. Ø. Kysten
as Øen Sardinien, hører til
Div. Sassari, uden saft Besolkning, med gode
Græsgange.
^ Capri, en Ø i Middelhavet, 1 M. V. t. S. s. Kap
Campanella, ved den sydlige Indgang til Bugten ved
Neapel, 40° 33’ n. Br., 31° 54’ ø. L. Øen hører til
Kgr.
Neapel, udgjør et Kanton i Dst. Castella-mare
i Pr. Neapel, og er noget over 2 M. i Omkreds,
med henved 4,000 I. Den be-staaer af Kalkklipper
i 2 Hovedmasfer med en Fordybning imellem dem;
deu vestligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
