- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
480

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Castuera ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de

^oman.

480

Cette.

^ed Ierubanen mellem Florenz og Siena.

^200 I. Cervantes de San ^o^an^ St. i

Spanien, Galicien, Pr. og 2 M. f. Lugo. 4,454
I. (1852).

Cervaro, Fl., se Ca^pitanata. Cervaro, Flk. i
Neapel, Terra di La-

^oro, Dst. og 5 M.S.Ø.f.Sora.4000I.

Cervasco , Flk. i Sardinien, Div., Pr.

og 1 M. S. V. f. Cuneo, ved Sturas v. Br. 3,000
I. Cerveira, Villanova de, befæstet St.

i Portugal, Pr. Minho, 4 M. N. N. Ø.

s. Viana, ved Minhos v. Br. 2,000 I. Cervera, St. i
Spanien, Catalonien,

^r. og 7 M. Ø. t. N. f. Lerida, ved en Fl. af
s. N. 4,090 I. (1852). Her var tidligere et
Universitet, der er flyttet til

Barcelona. Lærreds og Bomuldsmanusak-turer. Frugtbar
Omegu.

Cervera del .^io Alhama, St. i Spanien, Gammel
Castilien, Pr. og 9 M.

S. Ø. s. Logro^o. 3,576 I. ^1852). Silke-, Bomulds-
og Vinavl.

Cervia, St. i Kirkestaten, Leg. og 3
M. S. S. Ø. s. Ravenna, i en moradsig Egn ^ed det
Adriatiske Hav. 5,000 I. St. er regelmæssig bygget,
har en lille Havn, en Kathedralkirke og flere andre
Kirker og Klostre. Vigtige Saliner i Omegnen med en
aarlig Produktion af c. 50 Mill. Pund.

Cervinara, Flk. i Neapel, Principato

Ultra, Dst. og 3 M. N. V. f. Avellino. 6,000 I.

Cervione, St. i Frankrig, Dpt. Corsika, Arr. og 6
M. S. f. Bastia, i Nærheden af Øens Østkyst. 1,700
I. Ubetydelig Havn.

Cervo, St. i Spanien, Galicien, Pr.

Lugo. 4,445 I. (1852).

Cervon, Flk. i Frankrig, Dpt. Ni^vre,

Arr. og 4 M. S. Ø. f. Clamecy. 2,000 I. Cerza
^aggiore, Flk. i Neapel, Mo-life, Dst. og 1
M. S. S. Ø. f. Campo-basfo. 2,000 I.

Cesana^ Flk. i Østerrigsk Jtalien, Vene-

dig, Del. og 2 M. S. V. s. Belluno, Dst. Feltre,
ved Piave. 2,227 I. (1846).

Cesario, San, Flk. i Neapel, Terra

d’Otranto, Dst. og 1 M. S. f. Leeee. 3,500
I. Betydelig Tobaksavl.

Cesaro, St. paa Sicilien, Pr. Mesfina,

Dst. og 5 M. Ø. S. Ø. f. Mistretta. 2,000 J.

Cesena, St. i Kirkestaten, Leg. og 21/2 M.

S. Ø. f. Forli, Hvst. i Dst. af s. N., ved Savios
h. Br. ^ 14,000 I. St. er smukt

bygget; den er Sæde for en Biskop, har en
Kathedralkirke, et smukt Raadhus og et Bibliothek, der
er rigt paa Haandskrifter. Silkespinderier. Produktion
af Hamp, Vin og Svovl i Omegnen. Paverne Pius ^1 og
^1l vare fødte her. Cesenatico, St. i Kirkestaten,
Leg. og

4 M. Ø. t. S. f. Forli, med en Havn ved det Adriatiske
Hav. 4,000 I. St. lig-

ger paa en frugtbar Slette, der frembriu-ger megen
Hvede, Ma^ og Hamp. Cesto, Flk. i Østerrigsk Jtalien,
Venedig,

Del. Belluno, Dst. Feltre. 3,060 J. (1846). Cessenon,
St. i Frankrig. Dpt.^Hé-

ranlt, Arr. og 3 M. Ø. f. Saint Pous,

ved Orbs v. Br. 2,200 I.

Cesullas, St. i Spanien, Galicien, Pr. og 12
M. S. V. f.Coru^a. 2,394 I.

(1852).

Cetara, Flk. i Neapel, Principato Citra,

Dst. .og 1/2 M. V. t. S. s. Salerno, ved

Salerno Bngten. 2,300 I., der ernære sig

af Fiskeri.

Céton, Flk. i Frankrig, Dpt. Orne, Arr.^

og 5 M. S. S. Ø. f.Mortagne.3^000I.

Cetona, Flk. i Toskana, Pr. og 7 M.

S. s. Arezzo, 2,500 I.

Cetraro, St. i Neapel, Calabria Citra, Dst. og 2
M. N. N. V. f. Paola. 6,000 I. St. ligger paa en
stejl Klippe ved Middel-

havet, har en lille Havn og betydelige
Anchiovisfiskerier.

Cette, besæstet Søstad i Frankrig, Dpt. Hérault,
Arr. og 4 M. S. S. V. f. Mont-

pellier, paa en Landtnnge, der adskiller

Kystsøen Than fra Middelhavet. 19,124^ I.

(1851). St. er anlagt paa Skraaningen af et
enkeltstaaende Kalkbjerg; deus mær-keligste
Bygningsværk er de prægtige Kajer, der indeslntte
Cette Kanalen. Denne Kanal gjennemskærer Byen i hele
dens Længde og sætter Søen Thau i Forbindelse med

Middelhavet, og saaledes ved den store Syd^

kanal og flere andre Kanaler Cette i For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free