- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
482

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cette ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Cevennerne.

482

Ceylon.

nem Dpt. Loz^re indtil Alliers Kilder. Herfra
have Bjergene først østlig Retning, men løbe fra
Grændsen as Dpt. Ard^che paany mod N. Ø. Denne Deel
fører Navn af Viv ar ais Kjæden indtil Giers Dalen i
Dpt. Loire. Herfra løbe Bjergene med nordlig Retning
gjennem Dpt. Rh^ne som Lyonnais Kjædeu, hvis nordlige
Deel ogsaa kaldes Beaujolais Kjæden. Fortsættelsen
løber med nordlig Retning gjennem Dpt. Sa^ne et
Loire under Nav-net Charolais Bjergene indtil
Central Kanalen, der skiller den fra C^te d ’O r
Bjergene. Disse løbe med nordlig Retning gjennem det
efter dem benævnte Dpt. og

fortfættes med N. Ø. Retning ind i Dpt.

Øvre Marne til det saakaldte L angre s Plateau,
der ved Faucille Bjergeue staaer i Forbindelse med
Vogeserne. Ce-vennernes Højde er meget forskjellig;
her skal kun ansøres nogle af de højeste Punkter i
Kjædens enkelte Dele. N or e i Montag-nes Noires,
(3,720 F.); Lespinousse

(3,940 F.) og Saint Guiral (4,250 F.) i Monts
Lespinousfes ; E s p é r o u (4,370 F.), Loz ^re
(5,200F.) og Cruciuas (5,290F.)

ide egenlige Ceveuuer; GerbierdeIoncs

(4,810 F.) og M é zen c (5,400 F.) i

Vivarais Kjæden; Tarare (4,460 F.)

i Lyonnais Kjæden; Saint Rigand (3,120 F.) i Charolais
Kjæden og Mont Cénis (1,810F.) ogTasselot(1,870F.)

i C^te d’Or. Fra den foran beskrevne Ho-vedkjæde
udstrække sig forskjellige Sidekjæder, as hvilke
her kun skal nævnes de betyde-ligste. Disse ere
Vest sor Hovedkjæden fra S. mod N. Lévezon mellem
Floderne Tarn og Lot; M arge rid e mellem Lot og
Allier, der danner Overgangen til Auverg-nes Bjerge;
Vel a y og Forez Bjergeue mellem Allier og Loire,
og eudelig udgaaer fra C^te d’Or det Højdedrag, der
med V. N. V. Retning gjennemstryger hele Frank-rig
til Bretagne s Kyster og danner Vand-skjellet mellem
Kanalen og Atlanterhavet. Mod Øst udsender Vivarais
Kjæden to

Sidegrene i Dpt. Ard^che, der begge løbe

henimod og langs med Rh^nes højre Bred. .^
Cevennerne danne det betydeligste af de reeut franske
Bjergsystemer; foruden at ad-

skille Atlanterhavets og Middelhavets Flod^

distrikter, danne de ved deres vestlige Udlø-

bere det store Plateau, der optager Frank-rigs
midterste Deel. Bjergenes Hovedby standdeel er
Granit ; men de indeholde tillig^ mange vulkaufke
Formationer. Udbrændt^ Kratere og mineralske Kilder
forekomme

hyppigt; Jern, Bly, Antimon, Kobber, Kul,

Gips og Marmor findes paa flere Steder. Bjergene
afgive rige Græsgange; de højere Toppe ere stundom
bedækkede med Fyrre-skove, medens Kastanieskovene i
de lavere Dele ere overordenlig udstrakte. I Dalene

og ved Bjergenes Fod dyrkes Vin og Syd-

frugter. Vildt forekommer i Overflødighed, og Ulve
ere laugtfra sjeldne. Ceylon, en den engelske Krone
tilhørende

betydelig Ø, beliggende ved den S. Ø. Side

af Forindien og skilt fra dette ved Manaar

Bugten og Palks Strædet. Øen ligger

mellem 5° 54’ og 9° 50’ n. Br. og mel-

lem 97° 30’ og 99° 50’ ø. L. Dens største

Længde fra N. t. S. er c. 60 M. og dens

største Bredde er 32 M.; Fladeindholdet

anslaaes til 1160 [_] M. med en Befrlkning as
c. 11/2 Mill. Mennesker. Ceylons Indre er kun
ufuldkommen bekjendt; det er bj^erg-fuldt og har sin
Hovedbjergmasse under 7° n. Br., hvorfra der udfendes
mange

Grene, navnlig mod S. Ø.^ S^ og S^ V^

Disse Kjæder ophøre i Almindelighed i en Afstand af
henved 10 M. fra Kysten, som for det Meste er dannet
af rigt Allnvialland^

Dog findes paa den østlige Kyst mange stejle og
klippefulde Puukter. Af de mang-

foldige Indskæringer fra Havet ere de vig-

tigste ved Calpentyn paa Vestsiden, ved

Galle mod S. V. og Trinkonomale paa Østkysten. De to
sidste afgive navnlig for-trinlige Havne og kunne
modtage de største Skibe. Mod N. V. staaer Øen
næsten i Forbindelse med Forindien ved Øen Manaar,
Adamsbroen og Øen Ramisferam. Denn^ Forbindelfe er knn
gjennembrudt paa to Steder ved Pasfager i Nærheden af
Cey-^ lons og Forindiens Kyster. Disse Passa-ger^ der
oprindelig kun havde nogle faa Fod Vand ved Flodtid,
ere nu udvidede og fordybede. Tidligere antog man
Adams Bjerget, c. 7,000 F., for Øens højeste Punkt ^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free