Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Charente, Nedre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Charente,
491
Charente,
har Dpt. 5 kejserlige Hovedveje af 47 M. Længde,
10 Departementsveje as 37 M. Længde og Biveje
med en samlet Længde af 1831 Mil. Charente
Floden er paa en Strækning as ^12 M. sejlbar for
Flod-skibe. Besolkningen, der, som ovensor
angivet, ved Tællingen 1851 udgjorde 382,912
Individer, var derimod ved Tællin-gen 1856 kun
378,721. Uagtet Landet ikke er bjergsnldt, srembyder
det dog ikke saa
Naturmærkværdigheder; navnlig findes her store
Drypsteenshuler, og flere af Floderne forsvinde i
Dele af deres Løb under Jorden. Departementet deles
i administrativ Hen-seende i 5 Arrondissement^:
Angoul^me, Barbezieux, Coguac, Consolens og
Rnfiec, der atter deles i 29 Kantoner og 433
Kom-muuer. I retslig Henseende staaer det uu-der
Appellatiousretten i Bordeaux, og i gejstlig Henseende
uuder Erkebiskoppen sam-mesteds. I militær Henseende
hører det til den 14de Division, hvis Hovedkvarteer
ligeledes er i Bordeaux. Hovedstaden er Augoul^me. Før
Revolutionen udgjorde det Provindsen Angoumois samt
Dele af Poi-tou, la Marche og Limousin.
Charente, Nedre, Ch. ^nférieure, Dpt. i det vestlige
Frankrig, beliggende
mellem 45° 5’ og 46° 22’ u. Br. og mel-
lem 16° 27’ og 17° 47’ ø. L. og omgivet
af Dptt. Vendée og Deux S^vres mod N., Charente
og Dordogue mod Ø. og S. Ø., Gironde mod S. V. og
Atlanterhavet mod
V., indtager et Areal af ^30 [_]M. meden Befolkning
af 469,992 I. (1851). Til De-
partementet høre flere Øer, af hvilke de vigtigste
ere de to store Øer Ré og Ol^ron og de to mindre
Aix og Madame. Ré skilles fra Fastlandet ved Kanalen
Pertuis Breton og fra Oléron ved Pertuis d’An-tioche,
og Oléron fra Fastlandet ved Per-tuis Maumussou. Nedre
Chareute er et Sletteland med sandmuldede Iorder paa
et Underlag as Kalk. Kysterne mod Atlan-terhavet ere
flade og i Regelen lavtliggende; paa nogle Steder
beskyttes de as Sand-klitter og kun paa eukelte
Punkter antage de Klinteformen. Paa mange Steder
langs Kysten findes udstrakte Saltmoradfer, der
^el levere fortrinligt Salt, men tillige gjøre
de paagjældeude Egne usunde. Disse Mo-radser
asgive ved Udtørring udmærket Ager-land, og saadanne
Udtørringer ere foretagne i temmelig stor Udstrækning
ved La Rochelle, Rochefort og Marennes. Størstedelen
af Departementet hører til Charente s Flod-gebeet,
der her fra h. S. optager Bou-t o nu e, nedeufor
hvis Udløb den bliver sejlbar sorSøskibe, og fra
v. S. S eng n e. Langs Nordgrændsen løber S^vre
Nior^ taise, der kommer fra Dpt. DeuxS^vres og
salder i Pertuis Breton, og langs Syd-grændfen Gi
r onde. Næsten parallel med denne sidste løber S
e u d r e , der falder i Atlanterhavet ligeoverfor
Sydenden af Øen Oléron. Dpt. har et mildt Kystklima,
uden overdreven Kulde eller Hede, og meget sundt hvor
ikke Saltmoradsernes Uddunstninger have Indflydelse
paa det. Af Departemen-
tets hele Areal, der udgjør 1,237,380 Td. Ld.,
er 6^4,606 Td. Pløjeland, 153,140 Td. Ld. Eng,
197,146 Td. Ld. Vinhaver, 138,426 Td. Ld. Skov,
59,600 Td. Ld. Hede, Mo^
radser og øde Jord. Af Resten indtage Veje, offenlige
Pladser, Gader og Spadseregange
30,826 Td. Ld., Floder og Søplan 7,660
Td. Ld. Jordbunden er frugtbar sornem-lig paa Grund
af Kalkunderlaget; den vig-tigste Kornsort er Hvede,
men fornden denne dyrkes Havre, Byg, Rug, ^Majs,
Kartofler, Havefrugter, Hør og Hamp. Af størst
Be-tydning for Produktioueu er dog Vinavleu. ^
Antallet af Hus dyr anflaaes til 102,000
Stkr. Hornkvæg, 380,000 Faar og Lam,
31,000 Heste og Føl, 4,300 Muldyr, 2,800 Æsler,
3,500 Geder og 46,000 Svin. Dpt.
frembringer ingen Metaller, men derimod udmærkede
Brudsteeu, Kalk, Gips, Mergel, Tørv osv.; ogsaa findes
her flere miueralske Kilder. Industrien er meget
udviklet. Brænderierne indtage her ligesom i Cha^
rente den første Plads; men ogsaa Salt-produktionen,
Østersfangsten, Fiskeriet, Skibs^ farten og
Skibsbyggeriet give stort Udbytte. Ved Siden af den
private Virkfomhed i den sidste Henseende staaer
Marinens storartede Værfter i Rochefort. ^andelen
omfatter Produkterne af Agerdyrkningen, Fiskeriet
og Saltmoradserue, og her drives desuden eu udbredt
Søhandel. Den fremmes meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
