Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chaunay ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cherchel.
det lykkedes ikke engang dennes utrætte-lige Energi
at fuldende det. Først under
Ludvig Philips Regering blev m
med ^disse storartede Arbejder. Cherchel, se
Scherschel. ^heribon, St. paa N. Kysten af
i det Store Asiatiske Arkipelag, Hvst. i stdentskabet
af s. N., 25 M. Ø. S. Ø. s.
Batavia, driver endeel Handel. Havnen beskattes af
et Fort.
Chcrokeser, en Indianerstamme i de Forenede Stater
i N. Amerika. Deus op-riudelige Distrikt indtog den
sydlige Deel og store Strækninger paa Siderne as
Apal-lacherbjergene. Endnu i Aaret 1809 ud^ gjorde
deres Antal 12,35’^; men det var allerede i 1838
betydelig aftaget, ^ ^e e^fter Ordre fra Kongressen
bleve flyttede Vest for ^issisippi. De ansees for
den meest civiliserede Indianerstamme.
Cheroy, St. i Frankrig, Dpt. Yonne,
^lrr. og3M.V.f.Sens. 1,^00 I. Handel
med Korn og gode Heste.
Cherruei^r, Flk. i Frankrig, ^pt. ^lle et Vilaine,
Arr. og 3 M. Ø. t. ^. f.
^aint Malo, i Nærheden as Havet. 2,000 I.
Cherry Valley, Tsh. i de Forenede
etater i N. Amerika, New York, Cty^ Otfego, 1^
M. V. t. N. f. Albany. 4,186 I. (1850) .
Cherso, en Østerrig tilhørende Ø i Quar-nerobugten,
hører til Kystlandet, Kr.Istrien,
^z. af s. N. Den er 9 M. lang, men
paa detSmalleste ikke 1/4 M. breed, 8[_]M.
stor, 6,^90 I. (1853). Betydelig Faareavl
og Fiskefangst. Her produceres Vin, Oliven og
Sydfrugter.
Cherso, St. p. V. Kysten af Øen af
s. N. i ^uaruero Bugten , hører til det
østerrigske Kystlaud, Kr. Istrien, Bz. af s. ^ 1,497
I. (1853). Havn. Skibsfart, Fiskeri og Handel med Vin,
Olie og Sy^-
frugter.
Cherson, Gvt. i den sydlige Deel af
det europæiske Rusland, beliggende mellem
4^° 12’ og 49° 4’ n. Br. og mellem 46° 50’ og 51°
55’ ø. L., og omgivet mod
N. af Gvtt. Kijew og Poltawa, mod Ø. af
Jekaterinoslaw, mod S. Ø. af Taurien, mod S. af det
Sorte Hav, mod S. V. af ^essarabien og mod N. V. af
Podolien,
Cherson. indtager et Areal af 1,336 [_]M. med en
Befolkning af 889,205 I. (1851). Pro-
vindsen er et udstrakt Sletteland, der inde^ sluttes
mellem Floderne D ni ep r og Dniestr. Kun i den
nordøstlige og nord-
vestlige Deel findes nogle lave Højdedrag
beklædte med Skov^; forresten er Landet en Steppe
næsten uden et eneste Træ, men
bedækket med en rig Græsvæxt. De vig-
tigste Floder ere, soruden de allerede nævnte,
Inguletz, der falder i Dniepr, og Bug med dens Bislod
Ingul, der falder i Dniepr’s Liman. ^ Klimaet er meget
for-anderligt; om Sommeren stiger Varmen til 26° R.;
men Nætterne ere kolde og om Vinteren fryse Floderne
til. Forfærdelige Tordenvejr ere almindelige om
Sommeren. Skjøndt Jordbunden ved pasfende Behand-ling
er vel skikket til Kornavl, drives denne
dog ikke i synderlig Udstrækning og neppe
tilstrækkelig til Besolkningens Behov. Hamp og Hør
dyrkes til eget Forbrug; Tobak, Sennep og Safran som
Handelsplanter. Ogsaa avles her forskjellige Arter
Vin. Der drives en betydelig Kvægavl og navn-lig
Faareavl. Ulden as det indenlandske Faar er grov og
strid .^ men Tillægget af Merinos Faar er i stærkt
Fremskridt. Au-tallet af Oxer og Bøsler er meget
stort, og ligeledes af Heste; af disfe sidste findes
mange vilde. Af egenlige vilde Dyr findes
Vildsvin, Ulve, Ræve og Ildere. Fugle-
vildt forekommer i stor Mængde og Fiske-riet langs
Kysterne og i Floderne er bety-deligt. Af Krybdyr
findes mange Slanger, store giftige Tusindbeen og en
utrolig Mængde Firbeen. Store Sværme as Insekter,
navnlig Myg, ere en sand Plage sor Be-solkniugen;
men værst ere dog de umaade-lige Græshoppesværme,
der næsten hvert andet Aar ødelægge Vegetationen i
Landets
sydlige Deel. Mineralrigets Produkter ere
kun faa: vigtigst ere Kalk, Pottemagerleer, Skifer,
Salpeter, Agater og Granater.
Industrien er ubetydelig og væfenlig ind-
skrænket til Staden Odessa. Guvernement^ deles i
5 Kredse soruden Staden Odessa, der danner et eget
Distrikt, og Militærkolonierne. De sidste tælle ikke
mindre end 256,310 I. Befolkningen er meget blandet,
og bestaaer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
