Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chili ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
China.
Tillands drive Russerne gjennem Sibe-rien en meget
livlig Handel med China. De udsøre fornemlig Thee og
indføre Klæde og Pelsværk famt en Mængde Stoffer af
mindre Betydning. Inddeling. Det egen-
lige China deles i 18 Provindfer, der
atter paa forskjellig Maade deles i mindre
Under-afdelinger. Hve^ Provinds bestyres af
en Guveruør, en Overdommer, en Komman-dør
for de chinesiske og en for de tatariske
Tropper, en Generalinspektør for Studierne og en
Finantsembedsmand. ^ Den offi-cielle Census af 1813
angiver følgende Størrelse og Folketal:
^r^indser.
^tørrelse
^^.
^ol.^e...ængde.
Petscheli ......
2,754
27,990,871
Schantong .....
3,047
28,958,764
Schansi ......
2^590
14,004 210
Honan .......
3,347
23,037,171
Kiangsu ......
37,843 501
Ngauhoei .....
4,361
34,168,059
Kianasi .......
3,390
23,046,999
Fukian .......
2,508
14,777,410
Tschekiang .....
1,832
26,256,784
27,370,098
Hunan .......
6,790
18,652,507
Schensi .
10,207,256
Kansu .......
10,861
15,193,125
S^ets^hvau .....
7,810
21,435,678
Kuantung .....
3,728
19,174,030
Kuansi .......
3,665
7,313,875
Jynnan ......
5,062
5,561,320
Kueitscheu .....
2,343
5,288,219
Ialt . .
360,279,877
er i Principet et uind-skrænket Despoti og Kejseren
vælger selv sin Estersølger. Regeringsforretningerne
ere deelte mellem 6 Ministerier eller
Kollegier. Desudeu bestaaer et indre Raad af 2 tata-
riske og 2 chinesiske Ministre, under hvilke
et Antal Assessorer danne det øverste
Stats-raad. Statsindtægterne bestaae fornemlig i
Landskat og Saltmonopolet samt Opiums-told; men det er
umuligt at angive deres Størrelse, da kun de Overskud
sendes til Peking, som fremkomme, naar alle Udgifter
ved Provindsforvaltningen ere dækkede. Kon-sucius’s
Lære er Statsreligion^ men Taos-
fes Religion og den fra Indien indførte Buddhaisme
eller Fo’s Religion have mange^
Tilhængere. ^ist^rie. De chiuesifke An-
naler føre Laudets Historie tilbage til fler^
Aartusinder før vor Tidsreguing; ^dog for-^ tjeue
Beretningerne om Perioderne før 1100^
før Christus neppe syuderlig Tiltro. Ved dette
Tidspunkt stiftede Vu-vang Dynastiet Tscheu, der
regerede indtil 258 f. Chr.
Landet synes endnu dengang at have været^ deelt i en
Mængde uafhængige Smaastater^ der laae i bestandige
indbyrdes Stridighe-der. Under Dynastiet Han, der
regerede
fra c. 200 før Chr. til 184 efter Chr., sam^
ledes Riget, men deeltes ved denne Tid igjen
i 3 Stater, som dog atter samledes i Slut-
uingeu af det 3die Aarh. Tatarernes Erobringer i det
nordlige China førte til
en ny Deling i et nordligt og et sydligt
Rige, hvilke atter forenedes 589. En kort^
Blomstringsperiode i det 7ende Aarh. af-løstes af
indre Uroligheder og Thronstridia^ heder, hvortil
endnu kom Tatarernes til-tagende Indfald. Kublai Khan
erobrede China 1279; men hans Dynasti regerede kun 80
Aar, da det blev dethroniseret af Chineferen Tfchu,
der stiftede Dynastiet Ming, under hvilket Residentfen
blev flyttet fra Nanking til Peking. Det blev styrtet
1644 af Manfchuerne, hvis Dynasti Tai-
Tsing endnu regerer. Und^r den anden Regent af dette
Hus erholdt de Christne fri Religionsøvelse i China;
men allerede
i Midten af det 18de Aarh. bleve de under-kastede
grufomme Forfølgelser og i Begyndel-
sen af indeværende Aarhundrede næsten ganske
udryddede. Den Afspærring, som Chine-serne saa
haardnakket have søgt at vedlige-
holde, har i de sidste 20 Aar lidt betydelige Stød,
navnlig ved Krigen med England 1840^42, der endte
ved Freden til Nan-
king med Aabningen af de 5 Havne. Under den
nuregerende Kejfer Infchu, der kom paa Thronen
4de Febr. 1850, er der ud-brudt Opstande i flere
Provindfer, som mere og mere have koncentreret sig
og endogfaa synes at true Dynastiets Bestaaen. Hertil
kommer endnu de i 1856 udbrudte Stri-
digheder med Eugland, hvis alvorlige Føl-
ger vel for en Tid kunne være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
