- Project Runeberg -  Geografisk-Statistisk Haandbog / Første Bind. A - F /
526

(1858-1863) [MARC] Author: Stefan Ankjær
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chinapatam ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christlanopel. Folketallet i forskjellige Perioder:
10,886 I.

(1815); 15,36^ I. (1825); 18,305 I. (1835); 25,677
I. (1845) og 31,715 I.

(1855). Her er ikke medregnet Beboerne i deu Deel as
Staden, der ligger paa Am-

tets Grund; deres Antal udgjorde 4,816 I. (1835);
6,026 I. (1845) og 7,243 I. (1855).

Den raske Tilvæxt i Befolkningen er væ-

senlig en Følge as Tilflytning.

Christianopel, Flk. i Sverrig, Karls-krona Lan,
paa Østkysten afBleking og ved det føndre Indløb til
Kalmar Sund, 3 M.

Ø. N. Ø. f. Karlskrona. c. 1,000 I. Her drives noget
Fiskeri og Agerbrug. Anlagt

i Begyndelsen af det 17de Aarh^ af Chri^ stian den
Fjerde. Dens oprindelige Navn var Styr-Kalmar.

Christians Amt, et Amt i Norge, be-liggende mellem 60°
10’ og 62° 20^ n. Br.

og omgivet af Romsdals og Søndre Thrond-hjems Amter
mod N., Hedemarkens mod

Ø., Agershus og Buskeruds mod S. og Nordre Bergenhus
mod V., 491 [_] M^ 115,149 I. (1855), hører til
Chrstiania Stift.

Christianssand, Stift i Norge, bestaaer af de 3
Amter Stavanger, Lister og ^Mau^ dal, Nedenæs, famt
Fogderiet Øvre Telle-

marken af Bratsberg Amt. Det er belig^ gende mellem
58° og 60° 12^ n^ Br^ ^g

omgivet af Bergens og Christiania Stifter

mod N. og N. Ø., og paa de andre Sider af Nordføen og
Skagerrak; dets Fladeind-hold er 539 [_]M. med 243,491
I. (1855). Stiftet er meget bjergfuldt, navnlig i den

nordlige Deel; faaledes naae i ØvreTelle-marken flere
Punkter over Sneelinien, der-

iblandt Go u f t a, c. 6,000 F. Bjergene have

i det Hele en fydlig Retning og indeslutte en Mængde
Dale, der aabne sig mod S. og S. V. mod Skagerrak og
Nordsøen. Næsten midt igjennem Stiftet løber en Fort-

sættelse af Langfjeld under forskjellige Navne Iøkle
Fjeld, Bygle Fjeld, Hæk Fjeld;

den er højest mod N., men har ingen Punkter over
Sneelinien. Dalene gjennemstrømmes af Elve, der paa
mange Steder udvide sig

til Søer. De betydeligste Vanddrag ere fra

Ø. mod V.: det Skeenske, der samler sig i N ord
sø. som gjennem Ti n d Sø mod-

Chris^an^sand.

tager Afløbet fra Mjøsvand og gjennem den betydelige
H vides ø Afløbet fra den ^. V. Deel af Øvre
Tellemarken. Det Arendalfke, der dannes ved Forening
as 2 Vanddrag fra den S. V. Deel af Øvre Tellemarken^
efter Foreningen føre de Nav-net Nidelv og ved Udløbet
i Skagerrak Arendals Elv. DetChristianssand-ske,
der salder i Skagerrak ved Christians-sand; det
udspriuger fra de høje Bjerge i den nordre Deel af
Nedenæs Amt, løber som Otteraaen gjennem Sætersdalen,
hvor det har flere Vandfald, danner deref-

ter Byglands Fjord, hvis søndre Deel kaldes Nordals
Fjord, fra hvilken det

uuder Navn as Torridals Elv løber mod S. Ø. til
Skagerrak. Mandals Elv kommer fra Bygle Fjeld og
løber med syd-

lig Retning ud i Nordføen ved Mandal.

S i r e a a e n kommer ^ fra Bygle Fjeld og danner
Grændsen mellem Mandals og Sta-vanger Amt. Desuden
flyde en stor Mængde Smaaelve ud i Fjordene,^ der
skære sig ind

i Stiftets vestlige Deel. Kysten saavel mod

Skagerrak som mod ^Nordsøen er i høj Grad indskaaren
med Fjorde og Bugter og har en stor Mængde foran
liggende Øer. Den vigtigste as Stiftets Fjorde er Sta^
vanger Fjord, der udbreder sig i mange Forgreninger,
mod S. Gandsfjord,

Høgsfjord og den lange Lyfefjord og

mod N. Bukke eller Bukne Fjord, hvis største Arm
Ryfylke eller Nærftrands Fjord gaaer mod N. Ø. og
en mindre Fin d ø fjord mod Ø. Foran Bukke Fjor-den
ligger den store Ø Karmen. Hafs-

fjord skærer sig ind i den N. V. Deel af

Halvøen Iæderen; her stod 885 det be-kjendte
Hafursfjord Slag, hvor Harald Haarfager overvandt
Smaakongerne. Ho-vednæringsvejene ere Skovbrug i den
nordre Deel og Agerbrug i den føndre Deel. Fi-skeriet
er ikke meget betydeligt, naar man undtager Hummer
og Sild. As Hummer

udsørtes i Aaret 1855, ifær til England,

over 500,000 Stkr. Sildefangsten er vig-

rigst i Stiftets N. V. Deel, og der ud-

førtes i det ovennævnte Aar c. 250,000 Tander saltet
Sild.

Christianssand, St. i Norge, deu vig^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:27:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ankjaer/1/0530.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free