Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corrèze ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^d. Kastauieskove og 307,840 Td. Ld. Hede, ^ose og
Bjerglaud; Resten B^-, Sø- og
^ejplan o.s.v. Agerdyrkningen staaer paa et temmelig
lavt Trin baade paa Grund af Jordbundens Beskaffenhed
og af Mangel
paa Kapital. Der dyrkes Rug, Hvede,
^ajs, Havre, Boghvede og Kartofler; men
Høsten er neppe tilstrækkelig til det lokale
Forbrug. Kastanietræerne ere af stor Be-
tydning for de fattigere Klassers Existents. Antallet
af Husdyr udgjorde i 1851 : Horn-kv^eg og Kalve
116,000 Stkr., Faar og Lam 482,000, Heste og Føl
9,000, Muldyr 1,300, Æsler 6,300, Geder 7,500 og Svin
81,000. Departementet er ingenlunde fat-tigt paa
Mineralier; men de ere kun i ringe ^rad Gjenstand
for Bearbejdning. Der findes Steenkul, Jern, Bly,
Antimon,
forskjellige Steenarter og Gips. C. deles
i 3 Arroudissemeuter, Tulle, Ussel og
Bri-^es der atter deles i 29 Kantoner og 286
Kommuner. Hvst. Tulle. Dpt. danner et bispedømme
funder Erkebiskoppen i Bourges,
og hører til den 21nde Militær-Division.
hvis Hovedkvarteer er Limoges.
Corréze, Flk. i Frankrig, Dpt. Corr^ze,
^lrr. og 2 M. N. Ø. s. Tulle, ved Cor^ r^s
h. Br. 2,000 I.
Corrientes, en as La Plata Staterne i ^. Amerika,
indtager den nordre Deel as den Halvø, der dannes as
Floderne Parana og Uruguay, et Areal af henved 3,000
[_] M.
med 84,600 I. (1854). I den sydlige og
østlige Deel as Landet findes højere liggende
Strækninger; men Resten er fladt og lavt-liggende,
i deu nordlige Deel endog saa lavt, at Paranafloden
aarlig oversvømmer Landet. Dette er navnlig Tilfælde
med den saakaldte Laguua Ybera, egenlig en stor
^osestrækning, fra hvilken næsten alle de mindre
Vandløb have deres Udspring, som slyde gjennem Landet
til de to Gr^endsefl.^ der. Jordbunden er sandet,
^men mea^et
frugtbar og tjenlig til Dyrkning af Tobak, Bomuld,
Ris, Sukker og andre tropiske
planter saavelsom Majs og Byg. Herpaa lægges
imidlertid kun ringe Vægt, da Heste-og Kvægavl
er Befolkningens vigtigste Næ-ringskilde. Her
holdes ogsaa en stor Mængde ^Faar, men af daarlig
Race. Landet er me-
Corstka.
get rigt paa Skove, der indeholder fortrin^ ligt
Tømmer. befolkningen er en Blan^ ding af Spaniere og
Indianere og Sproget fordærvet Spansk. Aabningen af
Floderne Parana og Uruguay for den almindelige
Skibsfart vil udentvivl bidrage betydeligt til at
fremme Udviklingen af dette af Natn-
ren langtfra stedmoderligt behandlede
Land. Corrientes, Hv^. i Staten as s. N. i
S. Amerika, 27° 27’ s. Br., 41° 10’ v. L.,
ved Parana,^ nedensor dens Sammenløb med
Paraguay. 8,000 I. St. har en me-get heldig
Handelsbeliggenhed og driver allerede nu en livlig
Handel med Buenos Ayres og Montevideo. Corropoli,
Flk. iNeapel, AbruzzoUltra^
Dst. og 3 M. N. N. Ø. s. Teramo. 2,000 I.
Corseul, Flk. i Frankrig, Dpt. C^tes
du Nord, Arr. og 1 M. V. N. V. f. Dinan.
3,500 I. I Omegnen Ruiner af et Mars-
tempel.
Corsham, St. i England, Wilt Sh., 3
M. N. V. s. Devizes. 3,172 I. (1851).
Førend Maskiner bleve almindelig indførte i
Uldmannfakturerne drev es Uldfpinderi og Vævning her
i temmelig stor Udstrækning. Ru ernærer Befolkningen
sig meest ved
Agerdyrkning.
Corsika, en til Frankrig hørende Ø i
Middelhavet, beliggende mellem 41° 21’ og 4^° 1’
n. Br. og mellem 26° 12’ og 27° ^ø. L., indtager et
Areal as 159 [_] M. med 240,18.^ I. (1856), 240,143
I. (1851).
Øen skilles ^ed Genna Bugten og det To-skanske Hav
fra Italieu ; den korteste Afstand mellem dens Kyster
og Italieu er 11 M.,
og til Frankrig 22 M.; deus største Længde
er c. 25 M. og deus største Bredde uoget over
11 M. Øen gjennemskæres i hele deus Længde fra
N. t. S. as en mægtig Bjergkjæde, der fortfætter sig
gjennem Øen Sardinien. Denne Kjædes højeste Punkter
naae op over den evige Snees Grændse. Af Punkter
over 7,000 F. Højde ere de betydeligste fra S. t. N.:
Monte Cardo
7,696 F., Rotondo 8,508 F., Oro8,163F., Paglia Orba
8,107 F., Cinto 8,668 F.
Fra Hovedkjæden skyde mange Arme ud mod Havet gradvis
aftagende i Højde. Øa^ faa i disse Kjæder findes
Punkter af bety^
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
